search

Tour de Leth

Forleden blev TV2-eksperten Jørgen Leth portrætteret i Aftentour på DR1.

Forleden blev TV2-eksperten Jørgen Leth portrætteret i Aftentour på DR1. Et kort besøg i fjendens lejr med kamera i kommentatorboksen, hvor Dennis Ritter ikke ligefrem så ud til at nyde seancen. Lettere afstandstagende blik med højt hævet pande. Jo, sådan lidt Cypercity-reklameagtig i sit udtryk.

Hvorom alting er, så er og bliver Jørgen Leth et sympatisk og imødekommende væsen i den slags sammenhænge. Han kender og vedkender sig genrens præmis og stikker derfor ikke skoen i døren til privaten, der i dette tilfælde og under hele Tour de France er et tilfældigt hotelværelse. Så pertentlig han pakker sine toiletsager ud, er der næppe tid til ved hvert eneste hotelstop, men det virker på TV. Såmænd også at se manden kravle til køjs med Tour-bibelen i hånden og ellers ikke iført andet end underhylere. Efter sigende sover han normalt uden, men det havde da vist været at stramme den.

At hovedpointen i hans opfattelse af sin tilbagevenden til Touren så gik på, at han ingenlunde føler sig som den 72-årige pensionist, han reelt er, siger mere end så meget andet om den benægter-kulter, Jørgen Leth i en menneskealder har været eksponent for. Med det indbyggede paradoks, at han altid har værdsæt journalistikken, hvis man ellers lige ser bort fra den regelrette fortolkning af sportens og dermed også dens redaktionelle formidling. Her tager mytologien, patos og nostalgien over i et efterhånden retorisk veludviklet forsvar for dopingenspøgelsets ret til at færdes i cykelfeltet.

Resten er såmænd både tilforladeligt og harmløst. Den nasale havenisse er tilbage i anekdotisk antrit og sin hyggelige fortællende facon, så lydtapetet følger den Tour-rute, der indtil nu har taget sig så gudsjammerlig kedelig ud. En berettermodel, som Leth givetvis ville titulere den, der tager sig Tour de Omvendt ud i år.

Den kedelige uge har for vane at ligge til sidst, så den danske sportsdagsorden levner lidt bedre plads til superligapremieren. I år får den på alle cykeltangenter fra i morgen og helt frem til Paris, mens Nicki Sørensen reddede en smule af seertallene og interessen på mellemTourens uopfindsomme rute.

Gyldendal promoverer for tiden voldsomt nyudgivelsen af Jørgen Leths” Den gule trøje i de høje bjerge”. Det kan man hverken fortænke Gyldendal eller Jørgen Leth i. Bogen er sendt i omløb alene af den grund, at Leth er tilbage ved mikrofonen for TV2. Og det kan man for så vidt sagtens fortænke TV2 i. For ligegyldig hvor hysterisk og overreageret, stationen for tre år siden smed Jørgen Leth på porten, og genoprejsningen af Leth i den forstand er fuldt fortjent, er det ikke ligefrem udtryk for redaktionel nytænkning hos TV2. Tværtimod.

I sin klumme i B.T. i dag understreger Jørgen Leth i egen pen den anakronisme eller den tid, han som sportsfortæller er så fastgroet i, og som han aldrig kommer til at fjerne sig fra. En lang smøre af en lovsang til Bjarne Riis som rytter og sportsdirektør:

”Lige før Liege-Bastogne-Liege i 1995 bad han mig komme op på sit værelse på Holiday Inn. Han ville vise mig noget. Han sad med sin computer. Det var ikke enhver cykelrytter, der havde en computer dengang. Han viste mig nogle uforståelige grafiske skemaer. Han sagde, at han ville vinde Tour de France. Han havde fundet ud af, hvordan han kunne skubbe Miguel Indurain ud” skriver Leth blandt andet.

Det er vi en del andre, der sidenhen også har fundet ud af. Havde Bjarne Riis i stedet, på samme måde som Leth forleden i Aftentour, vist sit medicinskab frem, havde det været en helt anden snak…

LÆS OGSÅ:
Tour de Trance

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen