search

Tour de DJ

Journalistens praktikant tog til alle de DJ-medlemsarrangementer, han kunne nå inden deadline. Han kom hjem en lille smule klogere, en lille smule træt og frem for alt sandwichmæt.

Journalistens praktikant tog til alle de DJ-medlemsarrangementer, han kunne nå inden deadline. Han kom hjem en lille smule klogere, en lille smule træt og frem for alt sandwichmæt.

TILBUD. »Denne her gang skal vi meditere i syv minutter,« siger læreren. Folk sidder på hver deres sorte pude i hver deres lidt akavede stilling. Nogle i skrædder, andre på knæ. Vi er i DJ's lokaler i Aarhus til kursus i meditation og mindfulness.

Min redaktør fandt på den luksusopgave, at jeg på syv dage skulle på rundtur til alle DJ's tilbud. Foredrag og fagsessions, kurser og kuglepenne.
»Denne her meditationsøvelse handler om at slippe sine tanker og kun fokusere på at tælle sine åndedrag,« siger læreren, Asger Knudsen.

Jeg retter ryggen, slapper af i skuldrene og samler hænderne foran maven. Og overvejer, hvad det her har med mediearbejde at gøre.
»Og så går vi i gang.« Jeg ånder ind, ånder ud igen og tæller det første åndedrag:
1 … Roen sænker sig i lokalet, men mine tanker gør alt det, de ikke må. Og sender mig tilbage til det første arrangement i min Tour de DJ.

Vi er nu i foredragssalen på Berlingske. De har scoret Sandmonkey – den blogger, der angiveligt startede den egyptiske revolution. Jeg føler mig lidt malplaceret. Lisbeth Knudsen sidder på første række, Jens Nauntofte kommer fashionably late. Et par rækker foran mig sidder Ole Sippel – måske.

Sandmonkey er en glad rund herre, der startede som anonym blogger. Hans blog blev blandt andet kendt for at støtte de danske Muhammed-tegninger. Under den egyptiske revolution gav han sig til kende og blev anholdt og gennembanket af det egyptiske politi. På Berlingske fortæller han med spøgefuldt overskud om sikkerhedsstyrker og nærdødsoplevelser til et grinende publikum, der bagefter præsenterer sig blæret, inden de sender deres spørgsmål af sted mod ham:

»Hi, I'm an independent filmmaker …«, » Hi, I'm from the Danish Egyptian Dialogue Institute in Cairo …« ‘Hi, I'm a Danish praktikant,' øver jeg i hovedet. Men jeg kan ikke finde på noget at spørge om, selv om Sandmonkey fortæller indlevende om hackerkultur og de arabiske revolutioner.

En tjener med højt hår holder folk forsynet med salte snacks og vin. Arrangementet er primært for Berlingskes læsere, 125 kroner koster det. Men med DJ printet på medlemskortet kan man komme gratis med. Jeg tager en kop kaffe og snupper lidt peanuts.

Mine tanker hopper videre til næste arrangement. Vi er nu til DJ's opstartskursus for nye freelancere i Læderstræde i indre København.
13 kvinder og to mænd skal lære at sælge sig selv lidt bedre. Kurset varer i to dage, og jeg er landet midt i en kreativ rollespilsøvelse.

Mette, en kursist, prøver at sælge en artikel til Feminas redaktør, spillet af Helle Jørgensen, kursuslederen. "Redaktøren" holder demonstrative lange pauser og presser den stakkels kursist på både cases og anslag. Mette må tage et par dybe indåndinger efter øvelsen.

Vi smiler i flok af seancen. I pausen snakker jeg lidt med Mette, som er rigtig glad for kurset. Hun tog diplomuddannelsen i journalistik sidste år, men er oprindeligt uddannet markedsanalytiker. Hun vil bruge dette kursus som afsæt til sin freelancetilværelse.

Tankerne falder lidt til ro, og jeg husker på at tælle mine åndedrag. 6 … 7 … Hold kæft, jeg er god til at meditere, når jeg lige at konkludere, inden tankerne skyder af sted igen.

Vi er på Berlingske igen, denne gang til en DJ Fagsession med en tidligere israelsk general og nuværende journalist. Hans foredrag er en række tilfældige udsagn om situationen i Israel og den arabiske verden. I det kvartfyldte lokale bliver der spurgt i mellemøst og vest. Min sidekammerat fingererer med sit buskort. "Hører ikke efter," noterer jeg på min blok om mig selv.

»Det er sgu meget fedt at have et fagforbund, der laver så mange ting,« siger min sidekammerat Anders efter foredraget. »Men altså, oplægsholderen her har jo ikke noget med noget at gøre – han er bare general.«

Men der er heldigvis sandwiches. Maden er god til disse arrangementer. Jeg snupper en med laks og mingler lidt med Esben Ørberg, kommunikationschef i DJ.
»Hvad er en Fagsession egentlig?« spørger jeg mellem to bidder. Han trækker lidt på skuldrene.
»Ordet kommer jo fra Fagfestivalen, og vi vil gerne brede det ud, så man kan komme til Fagfestival hele året,« siger han.

»Det er lidt vildt at komme fra Aarhus og se, hvor mange arrangementer DJ egentlig har i København,« siger jeg.
»Her bor jo også flere end halvdelen af forbundets medlemmer, og Kreds 1 er blevet meget aktiv,« siger han og forklarer, at Kreds 1 har så mange penge, at de faktisk er nødt til at bruge af dem.

Min sidekammerat har nu talt sig frem til, at der faktisk er to sandwiches til hver. Diskret snupper jeg lige en mere, med roastbeef.
Mit månedlige bidrag til DJ på 132 kroner er stille og roligt ved at blive tjent ind.

»Er der nogen journalister til stede?« spørger Poul Pilgaard Johansen ud i salen. Tilhørerne griner lidt.
Vi er i kælderen i Cinemateket, hvor Kreds 1 – dem med pengene! – inviterer til foredrag. "Mød Poul Pilgaard Johansen, journalisten bag Penkowa-afsløringerne," lød invitationen.
»Jeg mener, er der nogen i salen, der kunne tænke sig at referere fra dette foredrag? For ellers kan jeg snakke lidt friere.«

Jeg er millimeter fra at række hånden op, men at være ham, der ødelægger det eksklusive foredrag for alle de andre? Jeg lægger blokken ned i stedet og lader Poul snakke frit om metoder, kilder og pikante fund i hans dækning af Penkowa-sagen.

»Hvor er det dog vederkvægende at høre om, at de gamle journalistiske dyder stadig kan blive brugt til at skrive gode historier,« siger en tilhører efter foredraget.
"Vederkvægende?" skriver jeg på min blok, inden konferencieren minder om, at der ikke må refereres fra foredraget. Men siger heldigvis også:
»Der er serveret lidt sandwiches og drikkelse lige uden for døren, så tag for jer.«

Jeg fylder munden med chorizo og Schweppes – og mine tanker returnerer til Aarhus, hvor jeg fuldstændig har glemt at tælle mine åndedrag og må starte forfra.

1 … 2 … Klik. Jeg har hyret en fotograf. Han har fået lov til at tage billeder, mens vi mediterer. Læreren Asger mener, det ligefrem er »en god udfordring at meditere, mens en fotograf render rundt om én«. Så jeg prøver at droppe den dårlige samvittighed over at forstyrre de andres meditation.

»Det handler om at tilgive sig selv,« siger læreren. Tilgive, at du mister fokus. Slip tankerne og fokuser på åndedrættet.
Mie, en af deltagerne, er overrasket over meditationen. Hvor svært det er, og hvor gode oplevelser det har givet hende, bare på denne formiddag. Hun har netop sagt sit job op og bruger rigtig meget af sin tid på at ture rundt til forskellige kurser.

Sammen med de andre kursusdeltagere står vi helt udåndede bagefter og bagtaler DJ lidt. Flere er trætte af, at der ikke er flere arrangementer i Aarhus og omegn.
»Hvor meget er det, vi giver i kontingent om året? 6.000?« siger min fotograf. »Det skal man fandeme da have noget for.« De andre nikker.

Jeg vender snuden mod toget, der skal fragte mig hjem. Men snupper lige en sandwich med på vejen. Gratis.

∞ Det nåede jeg

  • Foredrag med bloggeren Sandmonkey
  • Opstartskursus for freelancere
  • Foredrag med Elihu Ben-Onn fra Israel
  • Meditations- og mindfulness-kursus
  • Kravlingfest
  • Introkursus til DJ’s mentorordning
  • Foredrag om Milena Penkowa-sagen

∞ Det nåede jeg ikke

  • Kursus i kommunikationsledelse
  • Foredrag om Berlingskes nye design
  • Kursus i Digital Billedbehandling (aflyst)
  • Kursus i webcasting (aflyst)
  • Gratis forpremiere på filmen
  • "Inside Job" (udsolgt)
  • DJ:Ledelsesforum med Jonas Bonnier

 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen