search

Totalstatens stikirenddrenge

»Vi er nogle, der godt kunne ønske os et kompagni blå lejesvende til en afveksling.«
11.06.2010· 05:00
Ole Birk Olesen

19

»Vi er nogle, der godt kunne ønske os et kompagni blå lejesvende til en afveksling.«

MEDLØB. Der var engang! Åh, det var tider … Før Paradise Hotel og Hammerslag optog danskerne, dengang borgerne i stedet brugte deres tid på systemkritiske dokumentarer på landets eneste tv-kanal, den gode gamle fra Danmarks Radio. I de år var der kritiske journalister til, journalister, som virkelig gik i kødet på magthaverne. Men i dag … Det er jo den rene elendighed.

Du kender sangen, der mest synges af de mentalt gamle i vores fag. For eksempel Anne Lea Landsted: "Jeg savner de kritiske journalister, der turde lave programmer, der gjorde en forskel," skrev hun her på pladsen for tre uger siden under rubrikken "Røde lejesvende, kom tilbage!"

Jeg savner også flere kritiske journalister. Men de har aldrig været iblandt os i stort antal.

Jeg har i omtrent 20 år enten været journalist eller interesseret aftager af journalisters arbejde, og jeg genkender ikke beskrivelsen af fordums gyldne tider for den kritiske journalistik i Danmark. Jeg har altid opfattet de fleste journalister som systemets stikirenddrenge. Tre eksempler:

1) Når politikerne har forlangt at bruge 100 millioner af skatteborgernes kroner, så har journalisternes kritiske spørgsmål oftest handlet om, hvorfor de dog ikke ville bruge 200 millioner i stedet? Hvor meget mere godt kunne man ikke gøre med 100 millioner ekstra?

2) Når politikerne har villet forbyde knive, hunde, solarier og virksomhedsbestyrelser uden 40 procent kvinder, så har optakten altid været, at journalister har været kritiske over for borgernes frihed og ukritiske over for magthavernes udvidede magtbeføjelser og har krævet handling – nu! – fra Christiansborg.

3) Når politikerne har skamrost den danske samfundsmodel, så har journalister velvilligt holdt mikrofon og indhentet supplerende oplysninger fra de personer i udlandet, som bakkede op: Jo sandelig, dansk socialdemokratisme er et forbillede for resten af verden, danskerne er af samme grund verdens lykkeligste, og huhej hvor det går.

Så nej, at journalister oftest er helt ukritiske over for magtudøvelsen er sandelig ikke noget nyt. I cirka 50 år har de tværtimod heppet, hver gang politikerne har tilranet sig mere magt, så vores stat i dag er verdens største, blandt andet fordi journalisterne ikke har ydet udviklingen kritisk modstand.

Modsætningsvis har journalisterne buhet, hvis en enkelt politiker i ny og næ har foreslået magten ført tilbage til folket. Tænk blot på modtagelsen af Anders Fogh Rasmussens bog "Fra socialstat til minimalstat" i 1993. En minimal stat? Nej, har man da hørt mage … Danske journalister forlanger en stor stat!

Denne form for ukritiskhed bemærkes blot ikke af Anne Lea Landsted, der har tilbragt næsten 30 år af sit arbejdsliv hos Det Fri Aktuelt, Danmarks Radio og RUC. Sig mig, hvem du omgås, og jeg skal sige dig, hvem du er. Anne Lea Landsted efterspørger flere "røde lejesvende" i dansk presse, fordi hun selv er en.

Vi er nogle, der godt kunne ønske os et kompagni blå lejesvende til en afveksling. Skal vi sige, at der er vagtskifte, så vi tager de næste 50 år?

Ole Birk Olesen er redaktør på Netavisen 180Grader.dk.

Politisk journalistik
Kommentarer
19
Lars Werge
11.06.10 08:05
Storkapitalens lakaj

Kære Ole Birk,
 Det er ofte en fornøjelse at læse dine kommentarer. Jeg har endnu til gode at læse dine artikler, for på trods af, at jeg har ledt i årevis, husker jeg ikke ét eneste eksempel på, at du har forsøgt at udrede en sag fra flere sider.
 I det spil ligner du formentlig så mange andre journalister i tidens løb. Men at skære alle fagets hårdtarbejdende kolleger over én kam, som du gør i denne klumme, er ikke alene uhæderligt. Det er også et eksempel på, at på bagsiden af mit fagblad er man tilsyneladende klar til at gå til så ekstreme yderligheder som at svine foreningens medlemmer til, for at få en klumme placeret der.
 Det ville klæde dig, om du kunne give mere konkrete og håndfaste eksempler på, at journalisterne har heppet gennem de seneste 50 år, hver gang politikerne har tilranet sig mere magt.
 At det for mit vedkommende skete, da Anders Fogh Rasmussen fik mere magt ved at gå fra statsministeriet til NATO-generalsekretærposten, skyldes ikke, at jeg synes, det var fedt i sig selv. Jeg syntes bare, det var federe at blive fri for Fogh her hjemme.

Stor hilsen
Lars W.

Fremhævet af Journalisten
Ole Birk Olesen
11.06.10 08:32
Re: Totalstatens stikirenddrenge

Kære Lars,

Hvis du i "årevis" har ledt efter en artikel fra min hånd, der udreder en sag fra flere sider, uden at finde eksempler, så har du sandelig ikke ledt særligt godt. Skal vi ikke bare henlægge den til bunken med retoriske spidsfindigheder?

Du skriver: "Men at skære alle fagets hårdtarbejdende kolleger over én kam, som du gør i denne klumme, er ikke alene uhæderligt" ... og blablabla.

Jeg skriver faktisk:

 "Jeg savner også flere kritiske journalister. Men de har aldrig været iblandt os i stort antal." - læg mærke til "i stort antal". Det betyder, at der faktisk er nogen, i et mindre antal.

Og:

"Jeg har altid opfattet de fleste journalister som systemets stikirenddrenge." - læg mærke til "de fleste". Det betyder, at det faktisk er journalister, som er undtagelser.

Men Lars, det er jo ingen hemmelighed, at du selv er en af de røde. Det burde også være bekendt for de fleste, at den subjektive formidling ofte kan synes helt objektiv for den, som er enig. Jeg vil derfor foreslå dig, at du i denne sag bare tager mine ord for gode varer, når jeg siger til dig, at rigtigt mange af os, der er borgerlige, oplever, at danske journalisters udvælgelse af stof og vinkling af stoffet ofte ikke flugter med vores subjektive opfattelse af, hvilke problemstillinger der er de væsentligste. Simpelthen fordi journalisternes prioritering bygger på en subjektivitet, der er forskellig fra vores.

Et eksempel: Vi borgerlige har i mange år - også før velfærdsstatens aktuelle finansieringskrise - ment, at det var et større problem, at politikerne brugte for mange penge, end at de brugte for få. Men blandt journalisterne har der - slag på tasken - været mindst 20 journalister, som på konkrete områder har problematiseret et for lille offentligt forbrug for hver gang, der var én journalist, som problematiserede et for stort offentligt forbrug.

Kan du slet ikke se den politiske skævhed i det, når du ved, at der findes borgerlige mennesker i dette land, som foretrækker, at pengene forbliver i borgernes lommer, fremfor at de forbruges af politikerne? Jeg ved, at du ikke selv ser sådan på det, men kan du virkelig ikke sætte dig i disse mennesker sted - altså betragte sagen "tilstræbt objektivt"?

Fremhævet af Journalisten
Lars Werge
11.06.10 09:53
Re: Totalstatens stikirenddrenge

Kære Ole,
 Det er ikke ligefrem breaking news, at du fortæller, at jeg er rød. Det er heller ikke lige frem breaking news, at du afsporer debatten.
 Prøv i stedet at svare på min opfordring til dig om håndfaste og konkrete eksempler på, at kollegerne ikke har levet op til de journalistiske idealer.
 Når du har gjort det, kan vi gå ind i en diskussion af journalistikkens rammer og vilkår. Min fordom på det område er, at stramme arbejdsvilkår, tætte deadlines og et pres for at aflevere til stadig flere platforme med stadig kortere intervaller afskærer kollegerne fra den dybe research.
 Den må de i stedet i stigende grad overlade til tænketanke, forskningsinstitutioner og private bankvirksomheders håndgangne mænd, vil jeg mene.
 Hvilket alt sammen er fint nok. Men netop ikke nok.
 Og for mig handler den her diskussion netop ikke om politik, men om rammer for journalistik. Du har skrevet i et fagblad, ikke i Saxo Banks personaleblad eller Liberal Alliances årsskrift eller 180 grader - og i et fagblad diskuterer vi rammer og vilkår for kollegerne. Derfor mener jeg, at dine farvepletter er ilde anbragte i den her sammenhæng. Om end nok så fornøjelige.

Lige en replik til din bemærkning om retoriske spidsfindigheder: Jeg regner det for en noget plump argumentation, at du beder mig forholde mig til noget, du sådan lige med et slag på tasken, og uden i øvrigt at definere nærmere, præsenterer som den eviggyldige sandhed.
 Men jeg kan godt forstå, at du og dine liberalistiske legekammerater synes, livet kan være hårdt. Om end det ikke får mig til at synes, at det er synd for jer.

Med stor hilsen
Lars W.

Fremhævet af Journalisten
Ole Birk Olesen
11.06.10 10:43
Re: Totalstatens stikirenddrenge

Kære Lars,

Jeg vil ikke finde et konkret eksempel frem, for min kritik bygger på tendenser, som ikke kan ses ved at betragte enkelte artikler eller nyhedsindslag, men som kan erkendes, når man ser det store billede.

Det handler ikke om, hvorvidt man i den enkelte artikel har levet op til "de journalistiske idealer". Det handler om, hvorvidt journalister med den mængde af temaer, som de vælger at problematisere, udviser en tendens til i væsentligt højere grad at prioritere på en måde, der er mere i overensstemmelse med "røde" synspunkter om problemstillingernes væsentlighed, end de er i overensstemmelse med "blå" synspunkter om samme.

Jeg fremlagde konkret denne tendens for dig:

"Vi borgerlige har i mange år - også før velfærdsstatens aktuelle finansieringskrise - ment, at det var et større problem, at politikerne brugte for mange penge, end at de brugte for få. Men blandt journalisterne har der - slag på tasken - været mindst 20 journalister, som på konkrete områder har problematiseret et for lille offentligt forbrug for hver gang, der var én journalist, som problematiserede et for stort offentligt forbrug."

Det har du ikke forholdt dig til, men det er du nødt til, hvis du vitterligt ønsker at gå i diskussion med mine påstande i stedet for blot at kværulere mavesurt.

Om min klumme skal være i fagbladet, må du diskutere med bladets redaktør og ikke med mig.

Men jeg noterer mig - og det synes jeg også, at de, der måtte følge denne debat, bør gøre - at en diskussion af manglen på kritisk journalistik i pressen ifølge dig er åndssvag at have i dit fagblad, når det er mig med min vinkel på tingene, der skriver, mens du ikke for i blækhuset i forhold til forrige udgave af bladet, hvor Anne Lea Landsted, som er din politiske holdningsfælle, jo startede denne diskussion med et tilsvarende indlæg, blot set med røde briller.

Din redaktør af fagbladet har jo bare - gætter jeg på - ønsket at skabe lidt pluralisme i bladet ved også at lade en se på sagen med blå briller. Men det er simpelthen uacceptabelt for dig?

Fremhævet af Journalisten
Henning Mikkelsen
11.06.10 11:40
Re: Totalstatens stikirenddrenge - et småromantisk ønske

Hej Ole, 

Måske de røde lejesvende mest stjæler billedet når de, som du selv anerkender, trods alt indimellem fokuserer på at bringe samfundsrelevante emner og substans på banen (uanset vinklingen). Det virker desværre som om, at deres blå dittoer bruger retorisk krudt en masse på at placere sig selv i en offerrolle trods massiv overvægt i antallet af betydningsfulde medieplatforme. Din klumme tjener som et glimrende eksempel.

Den såkaldte værdikamp er bare så 00erne, og jeg tror vi er mange, der er trætte af mudderkastning og fremmaninger af spøgelser - fra begge sider - i stedet for gode gammeldags debatter med indhold. Debatter hvor det drejer sig om at argumentere bedst for sin sag i stedet for at beklikke hinandens motiver. Men det er som bekendt nogle gange mere effektivt at gå efter manden end bolden, hvis angriberen har frit løb mod mål...  

Sikke en skam at kommentarfaget har udviklet sig til sådan en personfikseret sæbeopera. En trist, ligegyldig omgang skolegårdssladder befolket af højtråbende opmærksomhedshungrende personager uden akademisk pondus, der slynger om sig med antagelige påstande. Hvor ville det da klæde debatspalterne med lidt mere fokus på og respekt for de rigtige eksperter. Dem der har brugt et helt liv på at sætte sig ind i et lille samfundshjørne og dog buldrer mindre end de tomme tønder...             

 

Fremhævet af Journalisten
Ingrid Slott
11.06.10 11:53
Re: Totalstatens stikirenddrenge

Jeg er ikke helt enig med dig, Ole.  Vi kan godt blive enige om, at der mangler nogle gode, blå journalister, som seriøst vil se på "landets tilstand".  Set i min optik er pressen imidlertid næsten at ligne ved den 4. magt, som alle andre frygter.  At blive hængt ud i pressen er næsten som en dødsdom.  En politiker eller en hvilken som helst offentlig person, som kommer i mediemøllen og får det røde kort, kan ikke gøre det godt igen, hvis journalisterne ikke ønsker det.  Vedkommende kan være nok så dygtig, pålidelig og flittig.  Det hjælper ikke.  Journalisterne graver og graver, og selv den mindste lille fejl bliver blæst op til en katastrofe.  At journalisterne så har været med til at skabe den kæmpe totalstat, du skriver om, skyldes vel kun er det netop er de rødes dagsorden, og at der mangler blå journalister.

Med venlig hilsen

Ingrid

Fremhævet af Journalisten
Louise Pettersson
11.06.10 12:04
Re: Totalstatens stikirenddrenge

Med fare for også at blive kritiseret for at generalisere og skære alle over en kam, så tør jeg godt erklære, at danske journalister altid forholder sig kritisk til besparelser, skattelettelser og nedskæringer i den offentlige sektor. Sådan er det bare. Der er derimod slet ikke den samme trang til at forholde sig kritisk til offentligt overforbrug eller bare et ønske om at undersøge, hvad pengene rent faktisk bliver brugt til, om de bliver brugt rigtigt, og om der måske endda bliver brugt for mange.

Min teori er, at det er dovenskab. Det er meget nemmere at holde mikrofonen hen til en forælder, ældre eller kontanthjælpsmodtager, der gør alt arbejdet for journalisten ved at forholde sig kritisk til alle ændringer i det danske velfærdssystem. Den slags kræver ikke megen research. Nyuddannede journalister kan det på rygmarven, og er blevet skolede i, at de rigtige historier handler om alt det vi ikke kan få - aldrig om det vi får.

I dag bringer ritzau en historie om, hvor stor en skattelettelse Peter Straarup (direktør i Danske Bank) får i forbindelse med at regeringens genopretningspakke har fjernet noget af den oprindelige skattelettelse. Her er der ingen fare for, at journalisten overlader noget som helst til læseren. Vi får at vide, at Peter Straarup nu "kun" har fået en skattelettelse på 463.500 kroner mod oprindeligt 467.800 kroner næste år. Jeg går ud fra at journalistens anførselstegn skal få os læsere til at erkende det forargerlige i den minimale ændring.

Hvad nu hvis journalisten fortalte os, hvor meget Straarup rent faktisk bidrager til statskassen hvert år? Hvad nu hvis vi fik at vide, hvor meget velfærd bankdirektøren betaler for. Men udgangspunktet er jo som altid, at det er mennesker med en tvivlsom karakter, der tjener mange penge, og at det i virkeligheden er uretfærdigt.

Jeg længes ligesom Ole Birk Olesen efter journalister der tør tænke anderledes og undervisere der tør lære dem det. 

 

 

 

 

 

get.

 

 

 

 

 

Fremhævet af Journalisten
Lars Werge
11.06.10 12:39
Re: Totalstatens stikirenddrenge

Kære Ole,
 Jeg kan egentlig bedre lide farvevalget sort end blå som modsætning til rød, hvis det er i orden med dig?
 Og så gentager jeg, at fordi du mener, at for hver 20 journalister, der hepper på udvidelser, er der kun 1, der går imod strømmen, så er det altså ikke noget stik- og nagefast bevis for mig. Det er en diskussion af en tendens, som jeg ikke kan genkende, men som jeg er parat til at anerkende i det øjeblik, du beviser den for mig med belæg og fremlæggelse af fakta.
 Jeg synes, det er beskæmmende, at du og jeg bliver taget for 'værdikamps-debattører', der fremmaner spøgelser. Naturligvis skal vi kunne argumentere skarpt og være retorisk finslebne, men det ærgrer mig, at det kommer til at skygge for indholdet.
 I særdeleshed hvis det indhold lider under mangler af journalistisk karakter. Og det er det, jeg føler, at du gør mig opmærksom på: At vi journalister over en bred kam ikke gør vore jobs godt nok, fordi ... ja, der mener du så, at det er fordi, vi er for røde..? Jeg ved ikke, om du har en pointe, men jeg ved, at undersøgelser bl.a. fra RUC påviser en markant stigning i arbejdspresset for nyhedsjournalister. Og derfor tænker jeg, at hvis du har ret, så skyldes det sådanne ting, snarere end et af dig formuleret ønske fra journalisterne om at prædike den snarlige verdensrevolution og proletariatets diktatur, eller hvad ved jeg.

Ja, det er da en diskussion, man kan tage med fagbladets redaktør, om han vil have den ene eller anden på bagsiden. Jeg har blot givet min mening til kende ud fra, hvad jeg forventer af mit fagblad. Og jeg er således ikke enig med redaktørens valg. Men det handler sådan set kun i dette specifikke tilfælde om dig. Jeg er ofte uenig med de redaktionelle prioriteringer i mit fagblad.
 Idet jeg så indrømmer, at jeg simpelt hen ikke har det samme store udsyn og overblik som du, så jeg ikke kan erkende det store billede, og idet jeg erkender, at vi vist ikke kommer hinanden ret meget nærmere på det her, fordi du mener, jeg ikke vil diskutere dine pointer, og fordi jeg absolut ikke kan se, at du forholder dig til mine anker, trækker jeg stikket og ønsker god weekend.

AVANTI POPOLO
Stor hilsen
Lars W

Fremhævet af Journalisten
Jakob Elkjær
11.06.10 13:36
Re: Totalstatens stikirenddrenge

Kære Lars,

Spændende diskussion.

Du skriver: 'i et fagblad diskuterer vi rammer og vilkår for kollegerne'.

Ja, det gør vi så sandelig, men det er bestemt ikke det eneste, vi diskuterer og langt fra det eneste vi skal diskutere.

Du har tilsynelandende en ualmindelig rigid definition af, hvad Journalisten bør være for en størrelse. I vores udgivelsesgrundlag vedtaget af Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse står der blandt andet, at Journalisten er et 'mediekritisk magasin'.

Mediekritiske magasiner diskuterer nødvendigvis kvaliteten af journalistik.

Megen dårlig journalistik skyldes elendige arbejdsvilkår og anden dårlig journalistik skyldes ideologiske skyklapper, hvad enten de er røde eller blå. Eller noget tredje. Må vi kun have en forklaringsmodel? Skal Journalisten tage skyklapper på og fortie historien og debatten, når det ikke handler om arbejdsvilkår? Aldrig i livet. Det ville være i strid med enhver fordring om at lave journalistik eller redigere en debat uden skyklapper. Det ville være i strid med Journalistens udgivelsesgrundlag og det ville blive uden mig ved roret.

Og så er det faglige kampskrift classic, som du argumterer for, i øvrigt stik imod det blad medlemmerne siger, at de gerne vil have. Det viste medlemsundersøgelsen i 2005. Og det s klart, at det næsten gjorde ondt.

Det er mig, som har opfordret Ole Birk Olesen til at skrive en bagside med et andet perspektiv på diskussionen. Ikke fordi, jeg er enig med ham. Det er faktisk fuldtstændig underordnet her. Jeg bad ham om et indlæg, fordi jeg synes, han er en fremragende debattør og fordi journalister kommer i alle farver og fortjener en rig og divers debat om alle fagets aspekter. Også det aspekt som handler om, at ideologiske skyklapper kan give blinde vinkler og dårlig journalistik, uanset arbejdsvilkårene. Det er der forskellige holdninger til blandt medlemmerne og det afspejler Journalisten selvfølgelig. 

Med venlig hilsen

Jakob Elkjær, redaktør

Fremhævet af Journalisten
Lars Werge
11.06.10 13:50
Re: Totalstatens stikirenddrenge

Kære Jakob,
Jeg føler fortsat ikke ud fra det, Ole Birk Olesen har skrevet, at der er ideologiske skyklapper i vejen for god journalistik.
 Kan du, når nu Ole ikke vil eksemplificere, fortælle mig, om du også ser en tendens, eller der er enkeltstående tilfælde? Hvis det er en udbredt problemstilling, vil jeg gerne kæmpe for at forbedre vilkårene.
 Men er I godt klar over, at hvis I har held til at påvise, at der er selvstændig politisk opfattelse bag den dårlige journalistik, så er konsekvensen en sindelagsudrensning eller -kontrol? Eller en berufsverbot, som det hed i Tyskland i 1970erne.
 Det skal selvfølgelig ikke betyde, at I ikke vil gøre forsøget. Jeg venter spændt

Stor hilsen
Lars W

Fremhævet af Journalisten
Michael Bjørnbak Martensen
11.06.10 14:03
Re: Totalstatens stikirenddrenge

Under denne regering har et område - gennemsigtighed - ellers været lige til højrebenet for de bare lidt vågne kritiske journalister. Det handler ikke om rød eller blå - men om en effektiv administration.

På skoleområdet  udspinder der sig noget ret interessant i øjeblikket, for mange års forsøg på åbenhed og at kigge lærerne efter i sømmene har ikke rigtigt virket. Det sagde man da ellers - og journalisterne fik refereret regeringens intentioner fint.

Men alligevel - selv om skidtet ikke har virket som man forventede - ser vi nu anbefalingen, at åbenhed og gennemsigtighed søreme skal udvides. Vi skal ikke bare sammenligne en skole med naborskolerne, men også skolerne i de øvrige OECD-landene. (gad vide om det lader sig gøre?)

I perioden har vi bevæget os ned på en 22. plads ud af 24 på skoleområdet i OECD sammenligningen.

Jeg har lavet en researh på et andet område - anbringelsesområdet. Her har ministeren sagt, at socialrådgiverne bare skulle bruge Tilbudsportalen noget mere og bedre - så var den kamel dresseret. Men men.. -:)

Link til mit lille skriv med link til rearch http://snipurl.com/xb563 

Det er nu en uge siden jeg "markedsførte" researchen.

Der er ikke sket det store. 

Men ok - der er søreme da også TV på dummeren. 

Vi må håbe drengene gør det bedre i Sydafrika end kollegerne på de redaktionerne :-)

Men ok, fodbold er jo også en vigtig del af journalistikken, og man skal jo både prioritere- både mht væsentlighed og hvad folk går op i.

Vi ved en del om, at danskerne går op i fodbold - hvor de 10 millioner kroner der kunne spares på Tilbudsportalen altså ikke tillader megen opmærkshed. Og skolerne - de har da snart sommerferie.

Så vi er inde i en tid med fodbold og sommerferie.

Skål og god sommer. Skide være med resten. 

Fremhævet af Journalisten
Jakob Elkjær
11.06.10 15:06
Re: Totalstatens stikirenddrenge

Kære Lars,

Jeg redigerer som sagt ikke bagsiden ud fra, hvem jeg er enig med, men ud fra om indlæggene er spændende, velskrevne, velargumenterede etc. Ofte er jeg lodret uenig, men det er jo ikke mine holdnigner, som skal styre debatten. Så jeg vil trygt overlade det til Ole Birk Olesen at argumentere for hans synspunkter. I forrige nummer havde vi en bagside, der udtrykte et ønske om at få de røde lejesvende tilbage (omend med et glimt i øjet) og jeg kan ikke indtage begge synspunkter samtidig. 

Jeg synes dit indlæg indeholder nogle ubehagelige perspektiver. Hvilke andre emner må vi ikke tage op, fordi der er nogle, som kan få forkerte ideer som at indføre berufsverbot? Kunne du ikke lave en liste med de emner, som det er farligt at diskutere, fordi det kunne politikere forkerte tanker? Muhammedtegninger etc.?

Jeg kender jo journalisten Lars Werge som en fornuftig mand, men nu er du jo også min arbejdsgiver, og der er jeg lidt forundret over din generelle undsigelse af den redaktionelle linje. Du sidder i DJs hovedbestyrelse og skal tage beslutninger om Journalistens budget, formulerer udgivelsesgrundlaget, kan fyre og ansætte redaktøren etc.

Hvad ville journalisten Lars Werge sige til, at en i JP Politikens bestyrelse undsagde Ekstra Bladets redaktionelle linje offentligt og gjorde sig klog på hvilke tanker man måtte trykke på debatsiderne i avisen?

Jeg tror han ville blive sur. Jeg er ikke sur, men en anelse forundret.

De bedste hilsener

Jakob Elkjær, redaktør 

 

 

 

 

Fremhævet af Journalisten
Lars Werge
11.06.10 16:23
Re: Totalstatens stikirenddrenge

Kære Jakob,
Jamen så har jeg da udtrykt mig mere unuanceret, end jeg havde lyst til. Og det skal jeg hermed forsøge at rette op på.

Jeg har ikke tænkt mine indlæg i løbet af dagen som afsendt af andre end Lars Werge. I den pakke er forskellige ting inkluderet, blandt andet journalist, ansat på Ekstra Bladet, far, midt-i-fyrrerne, jyde, socialdemokrat, tillidsmand, gift, bosiddende i Gentofte, glad for kaffe, øl og vin ved forskellige passende lejligheder, tidligere studiekammerat med Jakob Elkjær, og medlem af DJ's hovedbestyrelse.
 Hvad du ved, men de færreste læsere selvfølgelig kan vide, er, at jeg til enhver tid og gentagne gange, når emnet har været oppe på hovedbestyrelsesmøderne (eller i øvrigt), har forfægtet 'Journalistens' redaktionelle frihedsbrev. Jeg har ikke lyst til, at I skal redigeres efter en bestemt politisk vinkel eller et særligt diktat.
 Derfor har jeg faktisk i løbet af dagen ikke skænket det en tanke, at det kunne være et problem, at jeg gav udtryk for en holdning.

Så kommer du med en sammenligning til JP-Politikens Hus' A/S-bestyrelse. Hvad ville jeg tænke, hvis et medlem herfra undsagde EB's redaktionelle linje offentligt.
 Pardon, Jakob, men du har lige skrevet, at bagsiden netop ikke er en del af 'Journalistens' redaktionelle linje. Den redaktionelle linje lægges af chefredaktøren og mandskabet, vil jeg tro? Ikke af, hvad meningsdannere - på opfordring, javel, men ikke på specifik opfordring til indholdet, fortæller du jo - skriver i klummer og i læserbreve?
 Men hvad ville jeg sige i dit nævnte tilfælde? Jeg ville måske være enig i kritikken, for jeg er ikke altid glad for Ekstra Bladet. Og jeg ville langt hen ad vejen være fuldstændig bedøvende ligeglad.
 Noget andet er, hvis et medlem af bestyrelsen, eller en repræsentant for ledelsen, for offentligheden, eller for alle andre, beklikkede mine kollegers hæderlighed. For dem er jeg tillidsmand, og derfor ville jeg gå i brechen.
 Men den offentlige mening? Rend mig i den, som PH skrev en gang. Men det passer jo alligevel ikke helt, sådan som jeg nu sidder og skriver endnu et indlæg...

Det korte af det lange: Fordi jeg har en - privat, faglig og politisk - holdning om, at et fagblad bør være fokuseret på at beskrive, problematisere og debattere løn- og arbejdsvilkår i faget, ændrer det ikke ved, at 'Journalisten' har som et led i sin formålsparagraf - som du skriver - at være et mediekritisk magasin. Men jeg bliver lidt overrasket over at blive beklikket på den måde, derfor dette uddybende svar.

God weekend
Lars W

Fremhævet af Journalisten
Christian Barfoed
11.06.10 19:35
Re: Totalstatens stikirenddrenge

Hej,

Uden at tage stilling til  bagsiden hér, vil jeg da gerne bruge den her debat som anledning til at udtrykke betænkelighed ved de holdninger der indimellem bliver givet udtryk for på LEDER-plads i Journalisten.

Når nu Jakob Elkjær nærmest betragter min gode kollega Lars Werges indlæg som utidig indlanding fra Hovedbestyrelsen i Journalistens  redaktionelle linje (sådan læser jeg Jakobs indlæg), vil jeg da godt åbent  tilstå, at jeg gerne så Hovedbestyrelsen fortælle Jakob Elkjær, at der er grænser for hvad man som redaktør af et fagblad for Journalister kan mene om f.eks. Berlingskes Facebook-politik på Journalistens lederplads.

Kan ske jeg er gammeldags, men det er sgu' lidt specielt at opleve redaktøren for ens fagblad prøve at  belære medlemmerne i små-overlegent arbejdsgiverforenings-tonefald.

Men den redaktionelle linje kunne  heller ikke jeg drømme om at prøve at blande mig i. Og jeg er i øvrigt heller ikke med i noget helst vigtigt organ, så her er intet at frygte :-)

vh Christian Barfoed

Fremhævet af Journalisten
Peter Simonsen
11.06.10 20:14
Re: Totalstatens stikirenddrenge

@Christian: Sat på en lidt provokerende spids: Vil det sige, at en arbejdsgiver per definition ikke kan lave fornuftigt? Og hvis arbejdsgiveren rent faktisk laver noget fornuftigt, så må Journalisten ikke rose det på lederplads?

 mvh 

Fremhævet af Journalisten
Christian Barfoed
11.06.10 21:49
Re: Totalstatens stikirenddrenge

Hej,

Kære Peter. Det giver sig selv, når du spørger hypotetisk - selvfølgelig må redaktøren det, hvis det er tilfældet og alle er enige om det.

Men som du selv antyder, når du taler om en "lidt provokerende spids", så er der i det her tilfælde tale om en arbejdsgiver-beslutning, som en meget, meget stor del af de medlemmer, hvis kontingent betaler redaktørens løn, er mildt sagt meget uenig i - og som vi synes er meget lidt fornufigt, for nu at sige det mildt.

Den her analogi har jeg brugt før, og nu bruger jeg den igen, for den er ret effektiv for forståelsen: Henriette Kjær kan heller ikke lige pludselig give Lene Espersens kritikere ret.

Når Jakob Elkjær skriver på ledeplads i Journalisten - og bemærk: her taler jeg ikke om den redaktionelle linje - er der altså for mig at se grænser for, hvad han kan mene. Lederen i et blad udgivet af en fagforening for journalister kan altså i mine øjne  ikke udtrykke et standpunkt, der er i total modstrid med  en meget stor del  af medlemmernes interesser og synspunkter.

vh Christian Barfoed (og i det her tilfælde er det vist mest fair at skrive, jeg arbejder på B.T.) 

 

Fremhævet af Journalisten
Kristian Boye
11.06.10 22:16
Re: Totalstatens stikirenddrenge

At politisk journalist kan blive meget bedre, er ikke en overraskelse. Det er til gengæld en overraskelse, at Journalisten ikke kærer sig mere om kvaliteten af de klummer, blogs eller pixiebogskonklusioner, man vælger at bringe.

Fremhævet af Journalisten
Michael Bjørnbak Martensen
12.06.10 08:38
Re: Totalstatens stikirenddrenge

@ Kristian Boye

Ja, vi skal alle passe på, at journalistikken ikke bliver en del af de interessante samtalers klub, men forsøger at række ud efter væsentlige journalistike spørgsmål og der-til-hørende svar. 

Det ville være rart, hvis fagbladet forfulgte de spor. 

Fremhævet af Journalisten
Morten Dreyer
30.06.10 07:45
Re: Totalstatens stikirenddrenge

Det er værd at tænke på, at den mest fremgangsrige periode i Danmark var Provisorietiden - perioden fra 1880 til 1899 - for dem der ikke har haft historie.

 Gennem ca. 20 år måtte befolkningen tage til efterretning af man intet skulle forvente sig kom fra Folketinget.

Det var derfor vi fik alle andelsskaberne, vandværker, gasværker, jernbaner, sygekasser m.m.m.

Alt sammen på privat basis. Et boom i udviklingen.

 

Vi fik også de blå gendarmer og en opblomstring landet over af SKYTTE- og idrætsforeninger.

Med trykket lagt på SKYTTE, for det var våbenbrug man trænede især, hvis det blev nødvendigt med en borgerkrig. Men det er vel en anden historie. Eller er det ?

Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen