Begivenhederne væltede ned over os – hvordan skulle vi dække det hele? Vi gik i koma og lavede et navnenummer inklusive glas & galla.

Vi ved jo godt, at vi kan skrive lige, hvad vi vil, men uanset hvad, så er Nyt Job det mest læste i bladet. For navne er godt stof. Der er bare to problemer. For det første er de fleste journalister for fine til navnestof. For det andet er der meget navnestof, som mangler kant. Måske fordi journalistuddannelserne hidtil har været for snobbede til for alvor at sætte navnestoffet på skemaet.

Når man taler om navne, så er det i disse dage svært at komme uden om David Trads.

Trads er bedst, når han buldrer. Det er herligt at lytte til en mand med store publicistiske ambitioner, når én af konkurrenternes mål er ikke at forstyrre – eller måske blot lige at forstyrre præcis så meget, at læserne får set annoncerne.

Når David Trads klynker, er det til gengæld svært at holde af ham.

Journalisten fortalte i forrige uge, at Dagsbrún blot ville skyde 50 millioner kroner i Nyhedsavisen og være mindretalsaktionær i et endnu ikke dannet investeringsselskab.

Det stod såmænd i et halvårsregnskab. Ikke noget atomvidenskab der.

Men Trads og direktør Svenn Dam svarede, at de gamle bladhuse havde rottet sig sammen for helt uberettiget at sværte avisens økonomi til.

Det er dygtigt spin fra David Trads og Svenn Dam, for i virkeligheden er det omvendt.

Den danske dagspresse har taget på Dagsbrúns økonomi, som en nonne tager på et sømandslem.

På grund af håndværksmæssig stolthed vil de fleste journalister nødig skydes i skoene, at de forsøger at sværte en af arbejdsgiverens konkurrenter.

Men det er vel en naturlig journalistisk opgave at granske økonomien i et selskab, som proklamerer, at man har penge til at føre aviskrig i Danmark i tre-fem år?

Vi har bedt cand.oecon. Jørn Astrup Hansen om netop det. Han konkluderer i et nyt notat, som man kan finde på Journalistens hjemmeside, at:

– »Dagsbrún har en meget svag balance.«

– »Dagsbrún er gældsat i massivt omfang.«

– »Koncernen har en svag likviditet.«

– »Dagsbrun har ikke råd til at deltage i en dyr og langstrakt aviskrig uden hjælp fra sine aktionærer eller medinvestorer.«

Derfor er det et røgslør, når direktør Dam i radioprogrammet Mennesker & Medier sammenligner Dagsbrúns nuværende økonomiske styrke med JP/Politiken og Det Berlingske Officin.

»For eksempel er vores egenkapital i Dagsbrún halvanden milliard kroner i det regnskab. Det svarer rent faktisk til Jyllands-Posten og Politiken og Berlingskes egenkapital lagt sammen plus lidt mere.«

Godaw do! I virkelighedens verden er Dagsbrúns egenkapital oppustet. I Dagsbrúns balance indgår luftige immaterielle aktiver som goodwill og varemærker med en bogført værdi af ikke mindre end 4,3 milliarder kroner. Derfor er Svenn Dams udsagn formelt korrekt, men reelt vildledende nonsens.

Den slags må vi have lov til at konstatere uden at blive skudt i skoene, at dette lille fagblad deltager i et storstilet komplot med JP/Politiken, Berlingske og andre hemmelige eller skjulte logebrødre.

Netop på grund af de store publicistiske ambitioner er der grund til at glæde sig over, at man endnu ikke kan afskrive Nyhedsavisen trods Dagsbrúns elendige økonomi.

Baugur Gruppen – hovedaktionærer bag Dagsbrún – har efterfølgende givet en mundtlig garanti for, at der kommer 350 millioner kroner i investeringsselskabet.

Det er formentlig ikke nok. Nyhedsavisen er stadig et særdeles risikabelt projekt.

Men det er dog et beløb, som kan sætte skibet i søen den 6. oktober. Den gode nyhed er nemlig, at Baugur tilsyneladende har værdier bag løfterne. 'Tilsyneladende', fordi de offentliggjorte oplysninger om selskabet er kritisabelt mangelfulde.