Henrettelsesturisten Gladys, der rejser rundt i USA for at bevidne henrettelser af dødsdømte kriminelle. Selvbestaltede grænsevagter mellem USA og Mexico. Og en syrisk dreng, der maler en graffiti, som ender med at blive startskuddet på den syriske borgerkrig.

Disse er centrale skikkelser i den tyske stjernejournalist Claas Relotius betagende reportager. Og lige nu kan du møde dem i teaterforestillingen ’Spejlmanden’ på Mungo Park i Allerød i Nordsjælland.

Men historierne er falske. Claas Relotius mødtes aldrig med de tre kilder i virkeligheden.

I slutningen af 2018 afslørede en kollega, at Claas Relotius helt eller delvist havde forfalsket flere af sine historier til det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel.

I flere år havde han formået at snyde læsere, chefer og kolleger – og ikke mindst Der Spiegels faktatjekafdeling på 70 mennesker – med fængslende, men opdigtede fortællinger.

Og nu er Claas Relotius historie altså blevet til dansk teater.

Oversatte via Google Translate

I januar sidste år læste instruktør og dramatiker Viktor Tjerneld en lille note i en svensk avis om Der Spiegels topreporter, der havde snydt sig til tops i Tysklands største nyhedsmagasin med falske og opdigtede historier.

Historien gjorde indtryk på instruktøren, som besluttede sig for at gøre Claas Relotius’ historie til teater. Derfor gik han i gang med at læse alt, hvad den tyske stjernejournalist nogensinde havde skrevet for Der Spiegel. Det blev i alt 60 artikler.

”Jeg forstår ikke tysk. Så jeg var nødt til at plotte artiklerne ind i Google Translate,” siger han, som også har oversat en hel bog om Claas Relotius.

Bogen er skrevet af Juan Moreno, som er den kollega på Der Spiegel, der afslørede Relotius.

”Jeg var nødt til at oversætte én sætning ad gangen, fordi formatet ikke tillod andet,” siger Viktor Tjerneld.

”Det var helt åndssvagt, men jeg fik meget ud af det.”

Selv har Relotius indrømmet at have opfundet historier, citater og kilder i 14 af 60 artikler i Der Spiegel.

Men efter at have læst alle Relotius artikler står Viktor Tjerneld tilbage med følelsen af, at han må have løjet i mange flere.

”Historierne virker for gode til at være sande,” siger Viktor Tjerneld.

Detaljerne passer bare for godt til historien, mener han.

”Hvis nogen er kede af det, står de altid i regn, hvis de er glade, så er der sol,” forklarer Viktor Tjerneld, som også mener at have bemærket et andet mønster:

”Jo længere væk historierne er fra Tyskland, jo mere lyver han.”

Også Politiken blev ramt af skandalen om Claas Relotius. I december 2018 var avisen nødt til at trække en artikel tilbage om den sidste overlevende fra Hvide Rose-gruppen – en modstandsgruppe i Nazityskland – da den viste sig at være en af de 14 artikler, som Relotius havde svindlet med.

Historier skaber virkeligheden

I forestillingen forsøger Viktor Tjerneld at udforske grænsen mellem journalistik, fiktion og virkelighed ved at give publikum et indblik i, hvordan historier bliver skabt og genfortælles, og hvordan de farves af fortællerens perspektiv.

”Historier skaber vores virkelighed. Jeg vil gerne have folk til at reflektere over, hvilken magt der ligger i at fortælle historier, og hvor subjektivt det er, når man beskriver en hændelse,” siger han.

Og alle historier bliver formet af fortælleren. Også journalistik, mener Viktor Tjerneld.

”Journalistik handler om at formidle fakta, men det handler lige så meget om storytelling. For mig handler forestillingen ikke kun om Claas Relotuis. Men om, hvordan vi fortæller historier, og hvordan de påvirker os.”

Hvad tænker du, andre journalister kan lære af fortællingen?

”Jeg håber, forestillingen lægger op til en refleksion om, hvordan man formidler historier, og hvordan man prioriterer nogle historier frem for andre.”

”Jeg håber også, det kan bidrage til, at man som journalist bliver bedre til at se sin egen magtposition og bias.”

Hvilket indtryk sidder du selv tilbage med efter at have tilbragt så meget tid i Claas Relotius’ verden?

”Jeg har lært, at historier påvirker os meget. Claas Relotius’ tekster var meget emotionelle. Han skrev efter en rimelig klassisk Hollywood-dramaturgi, og han vidste præcis, hvilke knapper han skulle trykke på for at få os til at føle. Om det var sandt eller ikke var ligegyldigt. Hans historier har påvirket mit syn på verden, selv om de er opdigtede. På den måde fungerer han som en slags virkelighedsskaber.”

Under pres

I dag flyder Instagram og Facebook over af sensationsfyldte – men ikke nødvendigvis sande – historier.

Og det lægger et enormt pres på de etablerede medier, som skal konkurrere med de sociale medier om at sælge de bedste historier, mener Viktor Tjerneld.

Han ser Claas Relotius som et produkt af den krise, som de etablerede medier står i.

”Han er et symbol på, hvor gerne de ønskede at få en succes.”

Har dit arbejde med forestillingen påvirket dit forhold til journalistikken?

”Jeg synes stadigvæk, at de etablerede medier er super vigtige, og jeg forstår, hvilket pres de er udsat for. I dag er vi alle vores egne små nyhedsbureauer, som formidler og deler information. Og i en tid, hvor alle er deres egen redaktør, er det meget vigtigt, at der også findes professionelle mennesker, der gør tingene ordentligt.”

Tror du, der findes en dansk Claas Relotius derude?

”Nej. For det første er det meget sjældent, at man skriver så godt. Og det at lyve så mange år i træk, tror jeg, er virkelig, virkelig svært.”

Hvilket spørgsmål sidder du tilbage med, som du ikke har fået svar på undervejs i dit arbejde med forestillingen?

”Jeg ville gerne have vidst, hvad han tænkte, og hvordan han havde det. Rystede han og tænkte: Fuck? Eller tænkte han, han aldrig ville blive afsløret?”