TV 2's korrespondent i Jerusalem, Steffen Jensen, indrømmer åbent, at han til tider overvejer, om han skulle forlade journalistikken. Samme melding kommer fra DR's Steen Nørskov i Jordan. Begge forudser dog en helt ny rolle som korrespondent.

Det er krigskorrespondenternes time.

Midt under året Tvfestival på IT Universitetet i København – som er fyldt med sessions om fremtidens kulørte talkshows, højtråbende politisk satire, skæve dokumentarister og langt-ude-reality-programmer – har de fået deres lille hjørne til at fortælle om de seneste konflikter i Gaza og Iran.

En time, der som udgangspunkt skal handle om, hvordan krigsdækningen i dag foregår ad andre kanaler og veje end tidligere. Og ikke mindst, hvordan krigens grusomheder tit er så barske, at dækningen af konflikter ofte bliver alt for ensidig eller for pæn, fordi redaktører holder igen med at vise de ubehagelige billeder. Eller fordi, det er kropumuligt at kontrollere ægtheden og sandheden.

Men det bliver også en time, der i høj grad kommer til at handle om livet som korrespondent. Og hvordan arbejdsvilkårene som udsendt journalist er under voldsom forandring. Som det eksempelvis kommer til udtryk, da Steffen Jensen kommer ind på, hvordan TV 2 har droslet fuldstændigt ned for de seriøse dokumentarprogrammer:

»Da jeg startede på TV 2 for 10 år siden, kunne jeg lave to-tre dokumentar-programmer om året. Så'n er det ikke længere. Nu er et indslag i Nyhederne på mere end to minutter jo nærmest et dokumentar-program,« erklærer han med en vis ironi og tilføjer, at han ofte brænder inde med mange historier.

Også Steen Nørskov genkender frustrationen:

»Det er 15-20 år siden, jeg begyndte på udlandsredaktionen. Og vilkårene for at beskrive verden derude bliver kun dårligere og dårligere,« siger han og påpeger, at det stigende produktionskrav er en stærkt medvirkende årsag.

»Alle ved jo, at man bruger fantastisk meget tid på at håndtere teknikken. Når så samtidig kravet til at producere minutter stiger, og det skal laves på nogle helt bestemte måder og være meget tættere på det, der sker – hvilket på sin vis er bedre, da det bliver mere rigtigt fjernsyn – ja, så bliver vilkårene ringere,« siger Steen Nørskov.

Begge har da også overvejet, om det efterhånden er det hele værd. Foreløbig er det dog blevet ved overvejelsen:

»Det, jeg overlever på rent professionelt, det er, at vi har disse andre medier. Internettet og min blog. Eller ved at skriver bøger. Og så ikke mindst TV 2 News, hvor man som journalist kan få lidt luft. Men problemet er, at de steder, hvor du kan komme ud med lidt eftertanke, dér er det begrænset, hvem der lytter med,« siger Steffen Jensen, der ærgrer sig over, at størstedelen af danskerne ikke ser med på TV 2 News eller de andre kanaler, hvor der er plads til fordybelsen.

»Dem, der har brug for at få noget at vide, de kommer ikke dér,« siger han

Et andet dilemma for krigskorrespondenterne er, at med de nye produktionskrav om hurtighed i kampen med andre nyhedskanaler og sociale medier som Twitter, så er der næsten ikke længere tid til at dobbelttjekke og overveje etiske og moralske dilemmaer.

Samtidig vælter de grusomme billeder ud på YouTube og Facebook, hvor der ofte er absolut ingen oplysninger om, hvor de stammer fra. Eller ægtheden.

»Vores tid til at forholde os til nyheder er meget kortere i dag. Vi ruller og skal være der med det samme. Og samtidig gør teknikken det muligt. I gamle dage kostede det jo en herregård at få en satellitforbindelse, og derfor overvejede man det nøje, inden man sendte. I dag koster det ingen penge, og vi kan dække en krig live – mens den foregår. Og det gør, at mange af de vigtige beslutninger bliver truffet i et splitsekund,« fortæller Steffen Jensen og tilføjer:

»I jagten på de dramatiske højdepunkter mister man nogle gange overblikket og det bagvedliggende.«

TV 2's korrespondent i Jerusalem er da også begyndt at indstille sig på, at rollen som korrespondent er under hastig forandring og kommer til at indebære helt nye funktioner

»I fremtiden er vi ikke længere tv-journalister. Eller avisjournalister. Vi bliver bare journalister, der sprøjter indhold ud til alle mulige medier,« siger han.

Ifølge Steffen Jensen skal han og de jævnaldrende kollegaer samtidig blive bedre til at bruge de nye medier som eksempelvis Twitter.

»Vi skal også lære af de unge medieforbrugere, som skøjter meget bedre rundt. Mine børn har for eksempel hjulpet mig med Iran-dækningen, fordi de er vant til at søge anderledes.«

Han vurderer, at samlet set betyder udviklingen, at det at være korrespondent bliver helt anderledes end tidligere. Ikke mindst fordi alle nu har adgang til kilder, billeder og informationer direkte fra begivenhederne via internettet.

»Vi skal derfor lære, at vi i langt højere grad skal være redaktører. Vi skal finde det væsentlige frem og sortere. Selvfølgelig ud fra klassiske journalistiske dyder,« siger Steffen Jensen.

Steen Nørskov tilføjer, at han og øvrige korrespondenter samtidig bør være mere ærlige med, hvor meget eller hvor lidt de reelt ved.
»Jeg tror, vores seere har meget lidt indsigt i, hvor lidt vi ved. Vi skal med mellemrum nogle gange være bedre til at stille os åbent frem i al vores nøgenhed og fortælle, hvor lidt vi ved.«

Steffen Jensen er enig:
»Vi skal gøre en dyd ud af nødvendigheden. Jeg har en idé om, at hvis der er noget, jeg ikke ved, så synes jeg traditionelt, at det er et kæmpe nederlag. At det er direkte pinligt. Men jeg har fundet ud af, at hvis du siger ærligt, at du ikke ved det, så stiger din troværdighed faktisk.«

Læs også: Steffen Jensen: Mellemmand skaffer billeder af civile ofre