Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
10:23 25.07.2023 Morten Bjerregaard

Tommel op-emoji tæller nu som underskrift i Canada

En domstol i Canada har afgjort, at en opadvendt tommelfinger er lige så juridisk bindende som en underskrift.

Det skriver DR, som citerer New York Times og The Guardian.

Afgørelsen er kommet på baggrund af en sag, hvor en canadisk domstol har pålagt en landmand at betale 82.000 canadiske dollar – eller 417.000 kroner – for at bryde med en kontrakt, som han ikke selv mente at have skrevet under på, men blot havde svaret på med en ‘thumbs up’.

Landmanden mente, at hans opadvendte tommelfinger betød, at han kvitterede for at have modtaget et kontraktudspil fra en kornkøbervirksomhed – ikke at han accepterede kontraktudspillet. Modsat mente virksomheden, at landmandens tommel op betød, at han havde sagt ja til kontrakten.

Ifølge Kristian Anker, der er jurist med speciale i IT-ret giver det god mening, at en tommel op-emoji kan være juridisk bindende.

”Man skal ikke nødvendigvis underskrive noget, før det er juridisk bindende. Man kan også eksempelvis ansigt til ansigt sige ‘ja’ til en aftale, og så er den lige så gældende, som hvis man underskrev en kontrakt med NemID,” siger han til P1 Morgen.

 

SENESTE NYT

Flere nyheder