Det var et hårdt job, men det skulle gøres: I månedsvis har jeg snuset rundt i kiosker efter glittede magasiner for at studere artikler, rubrikker, reportager, sexguides og produktomtaler.

Efter endnu en barsk mediesæson ville redaktionen sende folk på sommerferie med et mere glittet magasin om mediefolks tøj. Et pusterum for os og for læserne efter alle fyringsrunderne.

Og pludselig var det eksamenstid.

Redaktør på Benjamins Nova Magazine Mette Holbæk havde sagt ja til at hegle forsiderubrikker og fotos igennem.

Jeg skubbede nervøst de omhyggeligt bearbejdede tekster over til hende.

Der blev lidt stille, og så konstaterede hun: »Det er godt, I ikke laver dameblad til daglig«, hvorefter hun skrev hele molevitten om – og tak for det!

Vi er ikke indbildske nok til at tro, at det er lykkedes, men vi har lært en vigtig lektie. Det lette er sværere, end man skulle tro. Mads Christensen konstaterer i Modepolitiet på side 16, at skønhedsjournalister befinder sig i endetarmen af journalistverdenens uofficielle hierarki.

Nogle burde vende hierarkiet på hovedet.

Der er vel næppe noget nemmere end at være fin betalingsavis-journalist, ringe til to – på en god dag tre – trænede og citatvenlige kilder og smække det sammen til en historie. Kravene stiger på tabloid og gratisaviserne, hvor man gerne vil ud at røre virkeligheden. Og så er der magasinjournalistikken. Av min arm! Det er langt fra nok med den journalistiske vinkel, som man så illustrerer efter bedste evne. Først skal den visuelle idé være stanset ud i stål, og så skal der koordineres med PR-bureauer, fotografer, journalister, makeup-artister og sågar agenter, og jeg ved ikke hvad. Og så skal hele molevitten jo helst være skrevet så flydende, at sproglig afsmitning og alenlange citater falder igennem med et brag.

Uhyggeligt at skulle indrømme det, men vi har været nødt til at ty til professionelle.

Ud over det sædvanlige slæng samt Mette Holbæk og Mads Christensen har vi fået Isak Hoffmeyer til at tage billederne til coverhistorien, Oliver Stilling fra Den 11. time har fattet pennen, og endelig har vi fået hjælp til den obligatoriske sex-guide fra Andrea Bak, der normalt skriver til Woman, Bazar og Tidens Kvinder.

Ikke alene har det været svært, men også svært fristende. Fem hurtige opringninger til PR-firmaer, og så kunne vi fylde et kontor med designerklude, weekendtasker i fint skind samt Giorgio Armani solbriller. Alt sammen med påskriften: 'RETUR: NEJ'. Forståeligt, hvis det nogle gange er svært at holde tungen lige i munden derude på magasinredaktionerne.

Der bliver ikke sagt særlig meget pænt om mediefolks tøj i dette nummer. Vi tror, vi er kreative, men i virkeligheden er vi bagstræberiske og uniformerede på den triste måde. Hvis vi ikke er beige, så er vi grå. Vi tror, vi er åh så antiautoritære og afslappede, når bukserne stumper, men …

'Fy for pokker' lyder et samlet skudsmål, og man kan kun håbe, at vi ikke er lige så ens, når vi bedriver vores håndværk.

Som jeg sidder her i sandaler, der klaprer, forvasket t-shirt og korte bukser, så er jeg nok ikke den rigtige til at harcelere. Alligevel kan jeg godt følge kritikken.

Her på redaktionen er vi tre mandlige journalister på 40 år. Vi har næsten altid denimbukser og skjorte på. Når jeg prøver at bryde ud af tøjburet med et nydeligt jakkesæt, så bliver jeg med hævede øjenbryn spurgt: »Skal du til jobsamtale?«. Når tøjstilen er afslappet falder der kommentarer som: »Går du lige først, så jeg ikke får dine badetøfler i nakken?«

Jeg tror ikke, det er, fordi jeg bliver mobbet mere end andre. Vi spærrer bare hinanden inde. Mon ikke vi godt kunne trykke den lidt mere af uden at bringe troværdigheden i fare? Når den legendariske journalist Tom Wolfe har haft held til at trænge helt ind under huden på alt fra straffefanger til college-ungdom iført sit trademark white suit, så kunne vi andre måske godt klare os uden denim og skjorte – eller hva'?

Og her på falderebet: Tilbage til kioskernes magasinhylder med et ferietip til en regnvejrsdag. Hop på toget til Malmø og gå på opdagelse i Pressbyrån på Banegården. Et shopping paradis med 2.700 magasiner, 3,5 hyldemeter rock og hip hop magasiner, 25 gange glittet fodbold inklusive Inters og Milans klubblade, 28 fotoblade, herunder to, der alene er dedikeret til Photoshop samt et utroligt væld af samfundsmagasiner – fra de flotte amerikanske til undergrundsblade med titler som Död åt den fascistiska insekten som hotar människors liv.

Alene hylden med boligindretning fylder mere end den mest velassorterede magasinhylde nogen steder i kongeriget Danmark. Det er en fest, og du kan have lige det tøj på, du vil.

Kollegerne og kilderne ser dig ikke.

God sommer
Jakob Elkjær

P.S. Vi bliver ved vores læst. Efter sommerferien er vi tilbage med en moppedreng af en rapport om dokumentarfilmen »Den Hemmelige Krig«. Så kan I lære det.