Fremtiden for Berlingske Media bliver dag for dag mere usikker. Det vurderer Politikens chefredaktør, Tøger Seidenfaden, som sammenligner situationen med lukningen af både Dagen og Nyhedsavisen. »Der var også et indlysende problem, men hvornår det bliver akut for Berlingske handler om nogle pengekasser,« siger Tøger Seidenfaden til Journalisten.dk.
Da Berlingske Media i starten af i år markerede koncernens 260 års-jubilæum, skortede det ikke på storladne ord og festivitas. Hendes majestæt Dronning Margrethe var der. Det samme var bestyrelsesformand for Berlingske Media, David Montgomery, koncernchef Lisbeth Knudsen, tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen og en lang række andre personligheder.
Men stort set samtidigt med festlighederne i januar kom det frem, at moderkoncernen – Mecom Group plc. – var noget nær rabundus og tvunget til at sælge ud for overhovedet at overleve.
Først røg hele den tyske division. Måneden efter var det farvel og tak til de bedste besiddelse i Norge. Og dermed brast Montys oprindelige drøm om en paneuroæisk mediegigant.
Den danske del af Mecom-imperiet slap dog umiddelbart fri. Og nye banklån i sommer til Mecom har foreløbig betydet, at Berlingske Media er fredet.
Siden er der dog flere gange blevet stillet spørgsmål ved, om planen holder. Og nu taler Politikens chefredaktør, Tøger Seidenfaden, for første gang om konkurrentens fremtidsudsigter. Eller mangel på samme.
For ifølge Tøger Seidenfaden er det måske blot et spørgsmål om tid. I et interview om de danske mediers fremtid i det kommende nummer af Ræson siger han således:
»Man kan forestille sig, at Berlingske Media kollapser, og så er det jo svært at forudse, hvor de enkelte dele af Berlingske Media ender henne.«
Og over for Journalisten.dk uddyber han i dag vurderingen:
»Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Berlingske Media har haft meget meget dårlige regnskaber på det seneste. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at Mecom-gruppen er stærkt gældsplaget. Det betyder, at i den situation, skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, at der kan ske noget nyt. Og det bliver mere sandsynligt, jo længere tid, der går,« siger han.
Tøger Seidenfaden stiller samtidig spørgsmål ved, hvorvidt det er muligt for David Montgomery at føre Berlingske Media igennem de barske tider:
»Det er lidt ligesom, når vi havde med Dagen at gøre i gamle dage – eller Nyhedsavisen – hvor man kunne se, at der var et indlysende probem. Men hvornår det bliver akut for Berlingsk handler om nogle pengekasser – eller rettere Mecoms bankers pengekasser – og det har vi ikke indsigt i. Men pt. er driften ikke god. Der betyder, at der må ske noget nyt,« siger Tøger Seidenfaden til Journalisten.dk.
Han understreger samtidig, at et kollaps ikke er ensbetydende med et endeligt farvel til Berlingske:
»Mange af de aktiviteter, der er i Berlingske Media vil utvivlsomt kunne fortsætte, for meget af det er gode brands.«
Politikens ansvarshavende chefredaktør afviser i samme ombæring, at der kan blive tale om en fusion mellem Berlingske Media og JP/Politikens Hus:
»Det har jeg meget svært ved at se. Der er tale om to meget stærke og meget forskellige brands. Men på grund af ejerskabskonstruktionen, ligger det ikke i kortene, at man laver samme model som med fusionen mellem Jyllands-Posten og Politikens Hus,« siger han.
»Der var trods alt en vis form for ligeværdighed mellem Jyllands-Posten og Politikens Hus. Den ene koncern havde nogle fordele, mens den anden havde andre foredele, som gjorde fusionen til et godt match. Men med Berlingske Media er situationen helt anderledes skæv. Derfor har jeg meget svært ved at se et forløb, hvor de to huse fusionerer,« siger Tøger til Journalisten.dk
Hvorvidt Politikens Hus kunne være interesseret i enkelte dele af Berlingske Media ved et eventuelt frasalg lader han i øvrigt være op til koncerndirektionen i Politikens Hus.
»Som chefredaktør for Politikens Hus har jeg ingen overvejelser i den retning,« siger han.
Tøger Seidenfaden er dog ikke i tvivl om, at der vil komme fusioner og sammenlægninger i den danske medieverden i de kommende år:
»Det er ret banalt. Vi har rigtigt mange avistitler i forhold til landets størrelse. Amerikanerne bliver altid dybt forundret, når man fortæller, hvor stor penetrationen er af internet i Danmark, og at vi så stadig har 30-40 avistitler. Og i lyset af, at alle medier nu også konkurrerer med internationale medier, så taler alt for konsolideringer og fusioner i de kommende år.«
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Man kan også forestille sig, at Ekstra Bladet og dermed Politiken kollapser. Nemlig når der bliver forbud imod prostitution i Danmark. Så forsvinder Ekstra Bladets massageannoncer og dermed den årlige indtægt herfra på ca. 40 mio. kr. Det er disse penge, som finansierer udgivelsen af Politiken.
En dag kunne man også forestille sig, at journalisterne på Politiken og EB skal til at arbejde som i resten af koncernen. Eksempelvis JP. Givet er det, at det vil blive en ganske ubehagelig oplevelse.
Man kunne også forestille sig, at den ticligere chefredaktør på Berlingske Tidende, Niels Nogenlunde, nu som erhvervskommentator på Politiken på et tidspunkt fortæller om, hvordan han hadede Politiken og dens journalistik, endnu mens han sad i Pile Stræde. Det i en grad så journalist Olev Hergel til sidst måtte tage sine historier om flygtninge på Røde Kors centre i Danmark og forlade Berlingske Tidende med næste stop på Politiken. Olev Hergels nuværende kollega ville simpelthen ikke have mere af den slags journalistik, som hans gode ven Lars Løkke i brød sig om.
Ret beset kan man forestille sig meget.
mvh.
JD