Tøger, Juste og Lisbeth stævnet i Jordan

Jordansk organisation kræver retsforfølgelse af 11 danske mediefolk. Årsagen er offentliggørelsen af tegningerne af profeten Muhammed, skriver Politiken. Se den komplette liste.

Jordansk organisation kræver retsforfølgelse af 11 danske mediefolk. Årsagen er offentliggørelsen af tegningerne af profeten Muhammed, skriver Politiken. Se den komplette liste.

Ifølge Politiken.dk vil i alt 11 danske mediefolk blive stævnet og indkaldt til en jordansk strafferet for at forsvare sig mod anklager om blasfemi, opfordring til optøjer og trussel mod den nationale uro.

Tilsammen kan anklagerne medføre en straf på op mod tre år i fængsel, skriver avisen.

Det er den jordansk statsadvokat, der her til morgen har besluttet at stævne de danske mediefolk. De 11 på listen er: Kurt Westergaard (tegner), Flemming Rose (kulturredaktør Jyllands-Posten), Carsten Juste (chefredaktør Jyllands-Posten), Lisbeth Knudsen (chefredaktør Berlingske Tidende), Tøger Seidenfaden (chefredaktør Politiken), Simon Andersen (chefredaktør Nyhedsavisen), Arne Ullum (chefredaktør (nu afgået), B.T.), Jan Jensen (chefredaktør Ekstra Bladet), Jakob Høyer (chefredaktør metroXpress), Henrik Bay (chefredaktør Urban) og Torsten Bjerre Rasmussen (director 24Timer).

»Statsadvokaten besluttede at stævne danskerne, og det er for en række forbrydelser. Nu må danskerne møde op i Jordan,« siger generalsekretær fra bevægelsen 'Profeten Forener Os', Zakaria al-Sheikh, der står bag anmeldelsen af de danske mediefolk.

Ifølge Politiken.dk fortæller han, at statsadvokaten nu vil bede den danske ambassade i hovedstaden Amman om hjælp med at kontakte danskerne officielt og bede dem møde op ved en jordansk strafferet inden for en ikke nærmere angivet tidsfrist.

Bevægelsens advokat, Osama al-Bettar, siger, at hvis danskerne ikke møder op, vil næste skridt være at melde dem til Interpol og kræve dem arresteret.

Sagen har potentiale til at lægge en politisk bombe under forholdet mellem Danmark og Jordan – eller endnu videre mellem EU og den arabiske verden.

Den danske ambassade i Jordan oplyser til Politiken, at den endnu ikke har modtaget en officiel anmodning fra statsadvokaten.

Læs hele artiklen her:

Truslen mod danske mediefolk var i øvrigt stort tema i dag på den årlige verdenskongres i Göteborg for den internationale avisorganisation WAN. Eksempelvis skriver Press Gazette: "Pakistan car bomb could be linked to Muhammad cartoons".

 

0 Kommentarer