Tøger Seidenfaden har ikke andet end en hovedrysten til overs for Journalistens redaktør Jakob Elkjærs blog-kommentar til de redaktionelle omlægninger på Politiken.
»Jakob Elkjær bedriver netop det, han beskylder os for, nemlig spekulationer, der ikke har nogen bund i virkeligheden. Han kritiserer os for ikke at styrke nyhedsdækningen, selvom det præcist er det, vi gør med de nye omlægninger. Jeg må sige, at hans indlæg er helt til grin,« siger Tøger Seidenfaden.
I sin blog på journalisten.dk kritiserer Jakob Elkjær, at Politiken har valgt avisens debatredaktør Jacob Fuglsang som chef for den nye indbliksredaktion. Elkjær kalder det »endnu et skræmmende eksperiment, at der ikke kommer en nyhedsmand i spidsen for en sektion, der i den grad skriger på aktualitet.«
Men Seidenfaden har svært ved at se, at Fuglsangs tidligere stilling skulle være et problem for Politikens evne til at dække nyheder i avisen.
»Elkjær hænger hele sin argumentation op på en enkelt person, hvis forbrydelse består i, at han engang har været debatredaktør. Jacob Fuglsang er jo bl.a. tidligere uddannelsespolitisk reporter og i det hele taget et journalistisk meget alsidigt menneske,« siger Tøger Seidenfaden.
Han giver i det hele taget ikke meget for den kritik af Politikens redaktionelle linje, der i nogen tid har verseret.
»Jeg vil betegne det som en branchemyte, det der med at Politiken skulle være blevet viewspaper i stedet for newspaper. Det er simpelthen en and. Jeg vil tro, det er opstået som et slags ekko af Muhammed-krisen,« siger Seidenfaden.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Måske er det bare sådan, at alt bør og skal kritiseres her i verden - bare ikke Politiken. Der er i hvert fald ikke meget, der tyder på, at Tøger har lyst til at deltage aktivt i debatten.
I min nylige fremsatte kritik http://www.journalisten.dk/systemet-politiken-eksistensen-er-under-pres nøjedes Tøger også med at svare i dagbladet Børsen, og her fremgik det, at han enten ikke havde forstået kritikken og derfor afviste den med forfejlede modargumenter, eller at han simpelthen ikke havde læst mit indlæg og derfor ikke kunne svare kvalificeret på den.
Jeg synes, det er drønærgerligt, at en avis, der opfatter sig selv som så frisindet, åben og fordomsfri ikke kan forholde sig rationelt og med fornuftsargumenter til relevant kritik.
Politiken oplag falder, men Tøger ser ingen problemer hos sig selv.
Gad vide hvor langt ned mod 100.000 oplaget skal, før bestyrelsen ser, at han kan være en del af problemet?
Naturligvis tager Tøger Seidenfanden aldrig fejl. Det har Tøger Seidenfaden nemlig selv fastslået. Og da Tøger Seidenfaden altid har ret, så tager Tøger Seidenfanden naturligvis ikke fejl.
Det var det samme under Muhammed-kristen, hvor Tøger Seidenfaden fik hidset imamerne op, så de rejste til Mellemøsten for at fortælle, hvad de var blevet hjernevasket med i Politiken. Det kostede 130 mennesker livet.
Og imens flygter Politikens læsere...
De gider ikke længere betale for et menighedsblad uden nyheder, uden overraskelser og mangfoldighed. Engang var Politiken en levende avis. I dag er den en død avis.
Først blev Hans Engell fyret, fordi oplaget faldt. Hvornår kommer turen til Tøger Seidenfaden?