Tøger: Ingen fyringer - men færre folk

Der kommer ingen fyringsrunder på Politiken i år, siger chefredaktør Tøger Seidenfaden til Journalisten.dk. Men papiravisen skal laves med færre ressourcer. Det betyder skift til nettet og naturlig afgang.
29.05.2008 · 12:24

Der kommer ingen fyringsrunder på Politiken i år, siger chefredaktør Tøger Seidenfaden til Journalisten.dk. Men papiravisen skal laves med færre ressourcer. Det betyder skift til nettet og naturlig afgang.

Dagbladet Politiken slipper umiddelbart for en fyringsrunde. Mens medarbejderne på søsteravisen Jyllands-Posten i går fik besked om, at der vil komme fyringer, så planlægger Politiken ingen afskedigelser i år.

»Der kommer ingen fyringsrunde i år. Vi regner med, at med de rationaliserings-gevinster, som vores udviklingsplan vil give, kan vi klare os uden,« siger Tøger Seidenfaden til Journalisten.dk.

Politikens chefredaktør påpeger, at Politiken allerede sidste år skilte sig af med en del ansatte:  

»Det  er klart, at vi på længere sigt skal lave papiravisen med færre ressourcer. Men fordi vi sagde farvel til medarbejdere sidste år, og fordi vores annonceportefølje i forvejen er mindre end på de andre dagblade, så er vi mindre sårbare. Desuden har vi en enklere produktionsproces, som gøre det hele billigere.«

Ifølge Tøger Seidenfaden skal der altså spares - men det vil ikke ske via fyringer. I stedet satser Politiken på at kunne klare sig ved naturlig afgang samt skift til nettet. 

»Vi arbejder lige nu med den nye vagtplan, som skal gennemføres efter sommerferien. Og der er ingen tvivl om, at vi kan opnå en gevinst ved at ændre balancen mellem de skrivende og de redigerende. Vi skal altså have færre redigerende og måske lidt flere skrivende på nettet. Men samlet set skal vi klart have færre ansat på papiravisen i de kommende år. Og det er en proces, som kører videre i 2009,« siger Tøger Seidenfaden.

Hvor mange færre medarbejdere, der bliver brug for, er endnu ikke afgjort.

»Vi ved det ikke præcist. Vi arbejder med den vagtplan, der skal til for at lave en mere planlagt og prioriteret avis, men hvor mange ressourcer, der kan frigøres i den forbindelse, har vi ikke overblik over,« siger Seidenfaden og tilføjer:

»Jeg har opstillet tre muligheder for de medarbejdere, som bliver overskydende: Overgang til skrivende for de redigerende, overgang til netprojekter eller naturlig afgang.«

Tøger Seidenfaden understreger, at der på ingen måde bliver tale om at lave en trykt udgave af Politiken uden redigerende.

»Jeg har godt hørt Montgomery (bestyrelsesformand for Det Berlingske Officin, red.) sige, at redaktionssekretæren står for døden. Men det er ikke realistisk at lave en kvalitetsavis uden rigtigt dygtige redigerende. Når det er sagt, så arbejder vi også med shapes (skabeloner, red.). Det er faktisk et hovedønske fra de skrivende, at de får nogle shapes ud tidligere. For der er ikke noget mere frustrerende som skrivende, hvis man arbejder med en større artikel, og man så ikke får nogen melding om, hvor meget man må skrive. Shapes skal derfor mere ses som en støtte. Og der er stadig brug for nogle til at coache journalisterne, modtage stoffet, læse det igennem og redigere. Forestillingen om, at  stoffet går ulæst igennem avisen, det er utænkeligt!«

Der, hvor Politiken til gengæld forventer at kunne spare tid og ressourcer, er ved at få redigeret store dele af indholdet i den trykte avis langt tidligere på dagen.

»Store dele af avisen behøver jo ikke at vente på at gå i trykken til klokken 22. Vi kan derfor godt ændre på balancen mellem de redigerende og de skrivende. Flere 12-timers vagter skal ændres til 8-timers vagter. Der vil vi kunne spare meget.«

 

Kommentar

29/05/2008 - 21:29

Jakob Marschner

Ordbog: "Tøgersk new speak - dansk", relevante uddrag:

"Udviklingsplan" = Afviklingsplan
"Klart have færre ansat på papiravisen i de kommende år" = se herover
"Mere planlagt og prioriteret avis" = mere Tøger-tidsskrift, mindre avis
"Kvalitetsavis" = eliteavis

Seneste jobopslag

Redaktør til TV Avisen

DR
Ansøgningsfrist: 24.01

Danwatch søger Ansvarshavende Chefredaktør

Danwatch
Ansøgningsfrist: 17.02

Dansk Psykolog Forening søger en psykologfaglig redaktør

Dansk Psykolog Forening
Ansøgningsfrist: 12.02

BARSELSVIKAR: KOMMUNIKATIONS- OG MARKETINGMEDARBEJDER

MCH - Messecenter Herning Kongrescenter
Ansøgningsfrist: 15.02

Erfaren kommunikationskonsulent til Tandlægeforeningen

Tandlægeforeningen
Ansøgningsfrist: 30.01

Vikar til lokalredaktionen i Svendborg

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 28.01

Kommunikationskonsulent (Barselsvikariat)

Amnesty International Danmark
Ansøgningsfrist: 21.01

Informationsspecialist til Særlig Efterforskning Øst

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 21.01

Digital redaktør med stærkt udviklingsgen

Flensborg Avis AG
Ansøgningsfrist: 06.02

Grave-reporter til Flensborg Avis

Flensborg Avis AG
Ansøgningsfrist: 06.02

Kommunikationsmedarbejder til By & Havn

By & Havn
Ansøgningsfrist: 21.01

Kommunikationskonsulent

Ballerup Kommune
Ansøgningsfrist: 17.02

Web-reporter til førende nyhedssite i København

Landbrugsmedierne
Ansøgningsfrist: 25.01

Kommunikationskonsulent til Ringsted Kommune - barselsvikariat

Ringsted Kommune
Ansøgningsfrist: 23.01

Pressekonsulent, der kan sætte sikkerhed på dagsordenen

Sikkerhedsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 03.02

Kommunikationsmedarbejder til intern og ekstern kommunikation

Nationalmuseet
Ansøgningsfrist: 25.01

DIIS søger kommunikationsmedarbejder (barselsvikariat)

Dansk Institut for Internationale Studier
Ansøgningsfrist: 24.01

Redaktør til nyt og innovativt betalingsmedie

Avisen.dk og Ugebrevet A4
Ansøgningsfrist: 21.01

DIIS søger journalist til forskningsformidling

Dansk Institut for Internationale Studier
Ansøgningsfrist: 20.01

Kommunikationsmedarbejder til Læger uden Grænser

Læger uden Grænser
Ansøgningsfrist: 20.01

Barselsvikar: SoMe-konsulent med presseerfaring

Mødrehjælpen
Ansøgningsfrist: 21.01

Initiativrig kommunikationsansvarlig søges!

Edlund
Ansøgningsfrist: 20.01

DANMARKS VILDESTE REDAKTØR TIL JAGTMAGASINER

Recreation Media ApS
Ansøgningsfrist: 31.01

Kommunikationsmedarbejder/ journalist til Danske Erhvervsakademier

Danske Erhvervsakademier
Ansøgningsfrist: 20.01