Roskilde Festivals egen avis skal ikke længere udkomme på tryk.

Avisen Orange Press, der er udkommet på print i 13 år under festivalen, skal i fremtiden være digital.

For mange af de hundredvis af frivillige journalister og fotografer har Orange Press gennem årene været en fed fest, et fagligt fællesskab og et springbræt i deres videre karriere, mens det for andre mere var en mulighed for at komme gratis ind på festivalen uden at yde den store indsats.

Men fra i år er det altså slut med at udkomme i papirform.

Chefredaktør på Orange Press Ronja Pilgaard, der til daglig er journalist på Berlingskes indlandsredaktion, siger, at skiftet til en digital udgivelse ”sikkert er fint”.

”Men det trækker festivalgæsterne længere ned i deres telefon, og det er ærgerligt på en festival, hvor man er til stede for at være sammen,” siger Ronja Pilgaard.

Ronja Pilgaard har været med til at lave Orange Press siden 2014 som journalist, redaktionsassistent, nyhedsredaktør og chefredaktør.

”Jeg har lavet det hele,” siger hun.

Møde med tømmermænd

Nogle af de frivillige på redaktionen havde allerede en journalistuddannelse, andre ventede for eksempel på at gå i gang med en journalistuddannelse, fortæller hun.

”Alle kunne noget, og sammen kunne vi alt.”

Dagen begyndte typisk med et redaktionsmøde klokken 9, hvor de fleste mødte ind med tømmermænd. Og så blev de ellers sendt ud på festivalområdet for at lave reportager og portrætter med skæve vinkler.

En af de historier, der står stærkest i Ronja Pilgaards erindring, handlede om en ung muslimsk kvinde, der var gæst på festivalen, uden at hendes forældre vidste det.

”Hun havde løjet for familien og sagt, at hun var et andet sted, men i virkeligheden var hun på Roskilde,” siger Ronja Pilgaard.

Ingen af de sædvanlige festivalbilleder

Portræt- og modefotograf Emil Monty Freddie var fotoredaktør på Orange Press i 2015, 2016 og 2018.

Visuelt var forbillederne internationale modemagasiner og danske Ud & Se. Avisen skulle helst ligge så langt væk fra de sædvanlige festivalbilleder med ølbonner og campingtelte som muligt.

”Det var meningen, at billedsiden skulle være eksperimenterende og anderledes. Det skulle være så godt, at festivalgæsterne havde lyst til at tage bladet med hjem,” siger Emil Monty Freddie.

Fotograferne var en blanding af erfarne kræfter og helt ”uprøvede kid”, der havde mulighed for at gøre reklame for sig selv.

”For fotograferne var det en unik mulighed for at komme ud til et festivalpublikum, som både kunne være efterskoleelever og redaktionschefer på store medier,” fortæller Emil Monty Freddie.

Foto: Emil Monty Freddie

Fire dages ferie

Han oplevede dog også, at nogle af de erfarne fotografer, som på forhånd havde lignet stensikre valg, gik mere op i at feste og drikke øl.

”De så det mere som en ferie på fire dage.”

Faktisk var netop den tilgang en af årsagerne til, at Emil Monty Freddie valgte at stoppe som fotoredaktør.

”Jeg blev træt af, at det var mig, der skulle motivere.”

Men han husker først og fremmest Orange Press som rugekassen for de unge talenter, der ofte lavede de bedste billeder.

”Der var for eksempel en lidt stille kvindelig fotograf et år, som var meget uprøvet og lidt af et wild card at have med på holdet, men hun ramte den lige på kornet og endte med at lave fire forsider,” siger Emil Monty Freddie.

”Jeg får stadig gåsehud, når jeg fortæller dig om det,” tilføjer han.

Også Emil Monty Freddie mener, at det havde en stor værdi, at Orange Press udkom på papir.

”Jeg tror, det fik flere til at læse avis på tryk. En avis med en flot forside smider man ikke bare ud.”