Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
14:25 09.11.2023 Morten Bjerregaard

Tocifret millionunderskud hos midtjysk mediekoncern

Tocifret millionunderskud hos midtjysk mediekoncern

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Mediehusene Midtjylland, der udgiver de tre dagblade Herning Folkeblad, Skive Folkeblad og Midtjyllands Avis, er kommet ud af et skævt regnskabsår med et tocifret millionunderskud.

Det skriver MediaWatch.

Den midtjyske mediekoncerns årsregnskab fra 1. juli 2022 til 30. juni 2023 viste et underskud på bundlinjen på 18,9 millioner kroner.

”Det er ganske utilfredsstillende at levere et underskud på næsten 19 mio. kr. efter et år, som startede helt efter planen. Men vi blev samspilsramt i de sidste syv måneder af regnskabsperioden af svigtende salg og øgede omkostninger,” siger administrerende direktør Alex Nielsen til MediaWatch.

I februar gennemgik Mediehusene Midtjylland en sparerunde, hvor seks journalister og fotografer på tværs af mediehusets tre udgivelser skulle fratræde deres stillinger. Og en måned senere blev yderligere to stillinger nedlagt som konsekvens af lønstigninger ved forårets overenskomstforlig.

SENESTE NYT

Flere nyheder