Tillidsmændene i Politikens Hus og på Jyllands-Posten vågnede brat op, da fusionen blev offentliggjort. De anede intet. Nu er de trådt sammen.

Klokken 06 mandag den 23. september stod Jyllands-Postens tillidsmand, Erik Vohnsen, og "skiftede ble på den lille", da han hørte i Radioavisen, at Jyllands-Posten og Politiken skulle fusionere.

"Den lille fik lov til at ligge, jeg skulle høre, hvad der blev sagt. "

Bjarne Kristensen, stedfortrædende tillidsmand på Ekstra Bladet, nåede lige at se det i Morgennyhederne, da medarbejderrepræsentant i Politikens bestyrelse Hans Mortensen ringede for at fortælle ham det.

Lars-Bo Larsen, tillidsmand på Politiken, havde sent søndag aften hørt rygter om, at B.T. havde noget, så han stod ekstremt tidligt op for at se avisens hjemmeside. Derfra gik det stærkt.

Ingen af dem havde anet det mindste om fusionen. Mandag gik med orienteringsmøder. Tirsdag kontaktede de tre tillidsmænd hinanden, og torsdag den 26. september mødtes de.

"Der er mange spørgsmål, vi må have svar på. Førend vi har det, kan vi ikke forholde os til noget," siger Erik Vohnsen og nævner, at Politiken er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening, mens Jyllands-Posten ikke er.

"Vores overenskomst er bygget op omkring en fredsaftale. Kan vi køre videre med den, eller skal vi have fælles overenskomst?" spørger Erik Vohnsen.

Lige nu forsøger de tre tillidsmænd at finde ud af, om der er noget, de kan støtte hinanden i, noget, de skal holde fingrene fra. Lars-Bo Larsen tror ikke umiddelbart på en fællesoverenskomst.

"Jeg har jo ingen anelse om, hvilke tanker ledelsen gør sig, men vi har en god overenskomst, det har de også på Jyllands-Posten. Selv om vi får en fælles overbygning, kan vi sagtens have forskellige aftaler rundt om i koncernen," siger Lars-Bo Larsen.

Inden fusionen var Erik Vohnsen optaget af at lave en overenskomst, hvor nyansatte på JP skulle starte på ringere vilkår end dem med flere års anciennitet.

"Den øvelse er parkeret," siger Vohnsen.

"Vi vil ikke have en a- og en b-overenskomst. Det er vi slet ikke indstillet på," lyder det bestemt fra Bjarne Kristensen. Han er stedfortrædende tillidsmand for Thomas Szlavik, der er på ferie.

"Det er en god jysk ide, som han skal holde ovre i Jylland," siger Lars-Bo Larsen afvisende.

Bjarne Kristensen kan godt forestille sig en fællesoverenskomst for Politikens Hus og Jyllands-Posten, men "det skal ske på højeste fællesnævner", siger han.

Hidtil har journalisterne på alle tre aviser været vant til at have en repræsentant med i bestyrelsen. Hvis der kun bliver plads til i alt fire medarbejderrepræsentanter i den nye koncern-bestyrelse, kan journalisterne risikere ikke at være med i toppen.

I bestyrelsen for Politikens Hus sidder der en journalistrepræsentant fra Politiken og en fra Ekstra Bladet – de to andre er traditionelt blevet besat af en grafiker og en fra administrationen. På Jyllands-Posten har journalisterne sat sig på den ene plads, mens trykkerne og HK'erne sidder på de to andre.

Sidste gang forsøgte to af bladets 4000 bladbude at stille op, og der måtte kampvalg til, men det lykkedes ikke bladbudene at kuppe sig til en plads.

"Bladbudene kan vælte det hele og lave sådan et rav i det, hvis de vil," siger Erik Vohnsen med respekt i stemmen og siger, at det afhænger meget af, om der bliver dannet et nyt distributionsselskab, eller om Jyllands-Posten skal med i Bladkompagniet.

"Sker det, så er budene ude af huset," siger han.

"Jeg har svært ved at forestille mig, at der ikke sker noget temmelig radikalt på distributionsområdet, og dermed med budene," siger Bjarne Kristensen. Han har også svært ved at forestille sig, at de to bladhuse fremover kan blive enige om fredsvalg til den nye fælles store koncernbestyrelse.

"Det er afgørende for mig, at redaktionerne bliver repræsenteret i bestyrelsen. Det er husets primære opgave at udgive tre aviser, og det har vi journalister et tæt forhold til og en stor viden om. Vi er bedst til at sikre avisernes særpræg og fremtid," siger Lars-Bo Larsen.

Flere har nævnt de store kulturforskelle mellem Jyllands-Posten og Politiken, men dem frygter Lars-Bo Larsen ikke.

"Der er vidt forskellige kulturer på Ekstra Bladet og Politiken. Jeg kender dem begge og elsker dem begge. Jeg kan utroligt godt lide, vi er forskellige og har hver vores særpræg, nu får vi bare en tredje selvstændig i det foretagende," siger Lars-Bo Larsen.

Tidligere omgikkes tillidsrepræsentanterne på Ekstra Bladet og Politiken ikke hinanden meget, men det har de det gjort i et par år nu.

UGEBREVET MANDAG MORGEN
Skrev 30. september om fusionen mellem Politikens Hus og Jyllands-Posten:

Fusionér hele molevitten – over annoncesalg og distribution til indhold. Det nedadgående annonce- og læsertal kan kun vendes med intens produktudvikling og differentiering.

Jyllands-Posten og Politiken skriver stort set lige meget om de samme emner på de samme tidspunkter, viser Ugebrevet Mandag Morgens undersøgelse.

Top 4 på begge avisers forsider er: Politik, flygtninge/indvandrere, sundhed og retsstof.

EKSTRA BLADET UNDGÅR PROFILGRØD
Hans Engells smertegrænse ligger ved tv- og "det sker" stof.

"Skræmmeeksemplet er samarbejdet mellem B.T. og Urban, hvor B.T. må aflevere foto og tekster til Urban. Det er fuldstændigt ødelæggende for avisens selvstændige profil" siger Ekstra Bladets chefredaktør.

Han synes, der er tale om en positiv og fremadrettet beslutning, netop fordi den redaktionelle journalistiske integritet er sikret på alle tre aviser.

"Vi skal ikke være så håndsky, at vi ikke vil diskutere fælles løsninger. Ekstra Bladet og Politiken har jo levet som hund og kat lige ved siden af hinanden i 100 år. Der er ikke nogen, der kan beskylde os for profilgrød eller redaktionel afsmitning, men vi kan sagtens samarbejde om fælles arkiv, bibliotek, foto og en række andre områder. Det samarbejde kan jeg godt forestille mig trukket ud til også at omfatte Jyllands-Posten."

POLITIKEN HAR ØVET SIG
Tøger Seidenfaden, Politiken, siger, at der ikke er planer om redaktionelt samarbejde. Chefredaktøren tror ikke på den analyse, Mandag Morgen har lavet af artiklerne i Politiken og Jyllands-Posten.

"Forskellene er større end Mandag Morgen mener. Deres analyser viste faktisk også større forskelle end som så, selv uden at gå ned i andet end rene artikel-optællinger, sådan som de lidt pauvert nøjedes med," siger Seidenfaden og understreger, at aviserne fortsat vil være forskellige, helt uafhængige og ofte uenige.

"Politiken har øvet sig på Ekstra Bladet i mange år, det modsatte er bestemt også tilfældet! I forhold til Jyllands-Posten vil uafhængigheden yderligere været garanteret af de to fonde," siger Tøger Seidenfaden.

Læs også: Grænsen for fællesskab og Damen og manden