Spadestiksprisen for kritisk undersøgende journalistik på lokale og regionale medier udvider i år med to nye priser.

De nye priser skal hædre den hverdagsjournalistik, som udgør langt den største del af virkeligheden på lokale og regionale medier, hvor leveringspresset vel aldrig har været større end nu.

»De nye priser skal motivere til en mere positiv udvikling i at satse på kvalitetsjournalistik i de lokale og regionale medier. Det er ofte de store regionale medier, der løber med Spadestiksprisen. Med de nye priser håber vi, at de mindre lokale medier føler sig mere motiveret til at gå ind kampen om priserne,« siger Bruno Ingemann, der er chefredaktør på Midtjyske Medier.

Han har en baggrund som graverjournalist på Nordjyske Medier og er medstifter af organisationen ”Et spadestik dybere”, som står bag priserne.

De to nye priser hedder henholdsvis Hverdags-spadestikket og Kampagneprisen.

»Hverdagsspadestikket skal sætte fokus på den journalistik, som med meget kort aftræk i en presset hverdag alligevel bliver tilført lidt mere omtanke og nogle flere vitaminer. Den skal sætte fokus på, at man godt kan lave god journalistik, uden at det udvikler sig til et større projekt, hvor man er taget ud af vagtplanen med en særbevilling fra chefredaktøren,« siger Bruno Ingemann. 

Ny pris for kampagnejournalistik

Kampagneprisen er ikke med afsæt i dagsaktuelle begivenheder, men gives stadig til journalistik med daglige deadlines.

»Kampagnejournalistik har en grim klang af, at vi har et formål på forhånd, og nu skal vi udbrede den holdning, vi har på redaktionen. Kampagneprisen skal forstås bredere. Det kan eksempelvis være, at et medie laver en kampagne eller et tema om, hvad lokalområdet skal leve af, hvis området har mistet en masse industriarbejdspladser,« siger Bruno Ingemann.

»Vi ser, at flere af de mindre redaktioner er blevet glade for den her journalistiske form, hvor man gerne vil belyse et væsentligt emne i lokalområdet med en form for kampagne. Det har man eksempelvis gjort på Fyn, hvor man har sat fokus på broafgiften og de begrænsninger, den skaber på Fyn. Det er en måde, hvor lokale og regionale medier kan gøre sig mere relevante for deres brugere og borgerne i lokalområdet. Den udvikling vil vi gerne støtte,« siger Bruno Ingemann. 

Det halter hos regionerne på DR og TV 2

Hvordan går det generelt med den undersøgende journalistik lokalt?

»Min oplevelse er, at den er lige så presset, som den har været de seneste mange år, fordi færre betaler for medieindhold. Sammen med den digitale transformation betyder det, at den klassiske graverjournalistik med mennesker, der er hevet ud af vagtplanen i ugevis, er ved at være et sjældent syn. Men på trods af det er der mange aktiviteter i gang særligt på de store og lidt mere velpolstrede regionale aviser,« siger Bruno Ingemann.

»Der hvor de har svært ved at få sat skub i graverjournalistikken, er på DR’s regioner og hos TV 2- regionerne. Vi får særligt få bidrag til Spadestiksprisen fra DR’s regioner og et meget vekslende antal bidrag fra TV 2-regionerne. Bedømt udefra vil jeg mene, at de burde have ressourcerne, og som public service-medier mener jeg også, at de har en forpligtelse til at lave graverjournalistik,« siger Bruno Ingemann.

Han tilføjer:

»Flere af disse steder vil de egentlig gerne satse mere på graverjournalistik, men de bokser med at finde ud af, hvordan de skal gribe det an.«

Næste gang priserne bliver uddelt, er på seminaret ”Et spadestik dybere”, som bliver afholdt til oktober.

Foredrag på lokalbibliotek ændrede lovgivningen

Der kommer flere internationale oplægsholdere på seminaret. Blandt andre kommer journalist Christina Quist fra en af Norges mindste aviser, Lindesnes Avis. Hun skal fortælle om, hvordan hun satte afghanske tolke for norsk militær på den nationale dagsorden.

Det skete på en almindelig fredag aften med pres på at levere stof til lørdagsavisen. Der var foredrag på det lokale bibliotek med en asylansøger, der havde arbejdet som tolk for det norske militær i Afghanistan.

Flere mediehuse havde fået pressemeddelesen om foredraget på biblioteket, men kun Christina Quist dukkede op. Hendes historier om tolken har siden ændret retspraksis i Norge. Stortinget har vedtaget, at de resterende tolke, som har arbejdet for de norske styrker mellem 2006 og 2014 skal have asyl i Norge. 

FAKTA

Spadestiksprisen

Er på 100.000 kr. og blev uddelt første gang i 2004

Går til kritisk undersøgende journalistik på lokale og regionale medier og bliver uddelt hvert andet år.

Halvdelen af pengene går til journalisten eller journalisterne, mens den anden halvdel går til mediet.

Journalisterne råder selv over pengene.

Mediet er forpligtet til at investere pengene i undersøgende journalistik.

Hverdags-spadestikket

Går til årets bedste eksempel på kvalitetsjournalistik, der er lavet i hverdagen. Prisen gives til den redaktion eller journalist, der med afsæt i en dagsaktuel begivenhed eller hændelse formår at tilføre sin historie ekstra energi og journalistisk fornyelse. Der bliver i bedømmelsen lagt vægt på idéudvikling af historien, iscenesættelsen af præsentationen – sekundært også på brug af flere platforme og involvering af mediets brugere.

Kampagneprisen

Kampagneprisen er prisen for årets bedste, journalistiske kampagne. Prisen går til et større journalistisk projekt med en bestemt målsætning, som er blevet opfyldt gennem en kampagne. Projektet skal have haft gennemslagskraft og have sat dagsorden i regionen, og det er afgørende, at målsætningen er blevet helt eller delvist indfriet. Projektet har haft brugerinvolvering som et bærende element.

De to nye priser er på 15.000 kroner hver og uddeles den 21. oktober under seminaret ”Et spadestik dybere”.