Berlingske Tidende og Århus Stiftstidende går nu sammen i en offensiv mod Jyllands-Posten i Århus, derfor får Stiftstidendes abonnenter Berlingske Tidende gratis. Berlingskekoncernen vil beskytte Århus Stiftstidende, blandt andet for at sikre de 95 millioner, aviskoncernen har investeret i Stiftstidende.

Århus Stiftstidendes stam-abonnenter mærker nu, at deres avis er med i Berlingske-familien og derfor er blevet en del af det stærke familiesammenhold i Berlingskekoncernen. Abonnenterne får tilbudt Berlingske Tidende gratis i tre måneder.
»Vi ønsker ikke noget specielt med Berlingske Tidende i Århus. Det, vi ønsker, er, at Århus Stiftstidende kommer til at gå godt. Vi vil gerne dække Århus Stiftstidende af, så der ikke kan blive skudt ind fra flanken,« siger Berlingskekoncernens direktør, Steen Gede.
Det er Jyllands-Postens angrebsskud, som Steen Gede og også Århus Stiftstidende (ÅS) frygter. Og når Berlingskekoncernen viser så stor omsorg for ÅSs velbefindende, skyldes det, at Berlingskekoncernen siden sidste efterår har ejet 35 procent af ÅS. Koncernen har nu aktier for 95 millioner kroner i ÅS.
»Vi vil sikre os, at vores investering er så sund som mulig. Samtidig vil det give Berlingske Tidende en oplagsvækst, så det er altså også en bladsalgsaktivitet for Berlingske Tidende,« siger Steen Gede.
Det afgørende er altså at støtte ÅS, og en ikke uønsket bivirkning er, at Berlingske Tidendes meget lille oplag på 1400 i Århus vokser.

ÅS som morgenavis
Offensiven kommer bevidst samtidig med, at Århus Stiftstidende – i en fusioneret udgave med Amtsavisen i Randers – bliver morgenavis den 1. oktober. ÅS vil derfor få samme udgivelsestidspunkt som Jyllands-Posten, og de to aviser vil komme i endnu hårdere direkte konkurrence. Siden marts har Jyllands-Posten dagligt udgivet JP Århus og er dermed gået direkte ind på det stofområde, ÅS har siddet alene på.
»Vi står godt rustet med lokalstoffet, men der er nogle af vores abonnenter, som har særlige erhvervsmæssi-
ge interesser, og de vil gerne have en landsavis. Formålet er at styrke os og gøre Berlingske Tidende større i Århus på Jyllands-Postens bekostning. Det vil styrke vores position på markedet, hvis nummer to avis (JP red.) i området får et mindre op-lag,« siger Ulrik Merild, adm. direktør på Århus Stiftstidende.
Jyllands-Posten havde sidste år et oplag på 24.300 i Århus, mod Århus Stiftstidendes Århus-oplag på 59.000. Og Berlingske måtte i 1997 nøjes med 1.400.
»Én avis er nok,« lyder Jyllands-Postens modsvar på de århusianske busser i disse uger. Og avisen frygter da heller ikke Berlingskes angreb synderligt.
»Det bliver ingen let sag at få solgt Berlingske i Århus. Århusianerne har jo forkastet den, når den kun sælges i 1.400 eksemplarer. Berlingske er ikke nogen international avis i Århus, men en københavneravis,« siger JPs markedsdirektør, Svenn Dam.
Det er da også kun hver tredje af de Stiftidende-kunder, der får Berlingske Tidende tilbudt gratis, der siger ja tak til gaven – det drejer sig om ca. 20.000.

Oplagstænkning
Jyllands-Posten har bedt Forbrugerombudsmanden undersøge, om det er lovligt i forhold til markedsføringsloven at forære Berlingske Tidende væk.
Samtidig har JP over for Dansk Oplagskontrol stillet kraftig spørgsmålstegn ved, om Berlingske Tidende kan tælle gratis-aviserne med i sit oplag. For at en avis tæller med i oplag, skal aviskøberen minimum have betalt 50 procent af normalprisen for avisen. Da normalprisen på Berlingske Tidende er 200 kr. højere i kvartalet end ÅS, svarer et fuldt betalt abonnent på ÅS ikke til, at abonnenten har betalt 50 procent for hver avis.
Dansk Oplagskontrol er dog nået frem til, at Berlingske Tidende og ÅS kan tælle deres fællesavispakke som to aviser i oplaget, fordi det er tilladt for Berlingske at køre med en ‘særlig lav pris' i Århus – og dermed kan avisen påstå, at den får 50 procent for avisen.