• To artikler kan være nok så lovlige hver for sig, mens hvis de placeres ved siden af hinanden, så de tilsammen afslører identiteten på en tiltalt, som er beskyttet af navneforbud, koster det en bøde.
Det må chefredaktør Søren Baumann fra Sjællandske Dagblade sande. Retten i Slagelse idømte ham den 12. marts i år en bøde på 2.000 kroner for at have overtrådt et navneforbud, i en straffesag mod en tidligere storentreprenør, ved at anbringe to bestemte artikler side om side.
Den ene artikel var et interview med administratoren af storentreprenørens konkursbo. Her blev hans navn og alder nævnt, og artiklen blev illustreret med et arkivfoto af manden. I den anden artikel fik dommeren lejlighed til at forklare, hvorfor han havde nedlagt referat- og navneforbud i en sag, »hvor en 59-årig er tiltalt for omfattende skyldnersvig i forbindelse med en konkurs.«
Hver for sig var der ikke noget galt med artiklerne, der blev bragt på Slagelse-siderne i Sjællands Tidende den 9. januar 1998. Derfor mener Søren Baumann, at dommen er et indgreb i pressefriheden.
»Vi har ikke anbragt artiklerne sammen, fordi vi ville afsløre, hvem der var anklaget for skyldnersvig. Og selv om enkelte læsere skulle have gennemskuet det, så har vi stadig overholdt navneforbudet i artiklen med dommeren,« siger Søren Baumann.

Effektivt navneforbud
Chefredaktøren mener, at dommen er så væsentligt et indgreb i avisens frihed til at placere lovlige artikler, hvor de redaktionelt passer ind, at han vil have den afprøvet i landsretten. Bøden er imidlertid så lille, at det normalt ikke kan lade sig gøre, så med støtte fra Danske Dagblades Forening har Søren Baumann søgt Procesbevillingsnævnet om at få lov at gå videre med sagen.
»Når vi bragte de to artikler på samme side, skyldes det, at de begge hører hjemme under Slagelse, som vi havde afsat tre sider til. Omfangsmæssigt passede de ind på side 2. Desuden handlede de, som de eneste den dag, om juridiske forhold, så det var naturligt, at de stod sammen,« siger Søren Baumann og fremhæver, at artiklerne blev skrevet af to forskellige journalister.
»Det bekræfter, at der ikke er nogen sammenhæng mellem de to artikler,« siger Søren Baumann.
Pressejurist Knud Aage Frøbert er ikke enig i, at dommen er et indgreb i den redaktionelle frihed.
»Vi har ikke haft sådan en sag før, så der er ingen retspraksis på området. Men hvis de to artikler i fællesskab afslører manden, så er dommen i overensstemmelse med lovgivningen. Når der er nedlagt navneforbud, må man ikke bringe oplysninger, der kan tjene til at identificere den pågældende,« siger Knud Aage Frøbert.
»Ellers kunne man jo anbringe et lovligt optaget arkivbillede af manden ved siden af referatet fra en retssag, selv om dommeren havde nedlagt navneforbud. Eller af hans hus for den sags skyld med adressen nævnt i billedteksten. Det må man ikke. Et navneforbud skal være effektivt,« siger Knud Aage Frøbert.