Det er et principielt spørgsmål om offentlighedens interesse, som byretten i Aarhus skal tage stilling til. I går var der retsmøde i sagen mod journalisterne Kjeld Hansen og Nils Mulvad. De er anklaget for at have offentliggjort private sundhedsoplysninger i forbindelse med artikler om den farlige svinebakterie MRSA.
De to journalister har på aabenhedstinget.dk skrevet om den fare, som bakterien kan være for mennesker. Det har også skrevet om den manglende åbenhed om, hvilke svinefarme der har konstateret tilfælde af bakterien. En infektion med bakterien kan i værste fald koste livet.
Som en del af dækningen offentliggjorde de to journalister i 2010 en artikel med fortrolige adresser på svinefarme, som havde konstateret tilfælde, hvor medarbejdere var blevet inficeret med bakterien.
Til at starte med offentliggjorde de også navne på medarbejderne, men det fjernede journalisterne. Retten skal tage stilling til, om de oplysninger, der stadig ligger fremme om de inficerede medarbejdere, er for specifikke. Det handler om køn, arbejdssted og nationalitet. Spørgsmålet er, om man med de oplysninger har lagt private sundhedsoplysninger frem i en grad, der ikke kan forsvares i forhold til offentlighedens interesse.
»Oplysningerne om de smittefarlige svinefarme offentliggjorde jeg som dokumentation, så myndighederne ikke kunne afvise problemet,« sagde artiklens forfatter, Kjeld Hansen, under afhøringen, ifølge ing.dk.
Den anden journalist, Nils Mulvad, der er ansvarshavende chefredaktør, gav ifølge ekstrabladet.dk, udtryk for, at sagen viser, at myndighederne har brugt deres autoritet til at nedtone problemet med multiresistente bakterier.
Da de to journalister blev sigtet i 2012, talte Journalisten med to eksperter, der havde forskellige vurderinger af, om loven var overtrådt.
Trine Baumbach, der er lektor på Københavns Universitet og strafferetsekspert, fortalte dengang uden at udtale sig om den konkrete sag, at man kun i meget specielle tilfælde kan viderebringe den slags personlige oplysninger:
»Hvis der er tale om åbenbar almeninteresse, må man gerne videregive fortrolige oplysninger, men der skal meget til, for at man kan sige, at det virkelig var i almenhedens interesse at videregive fortrolige oplysninger om den enkelte sag. Hvis man kan diskutere emnet på et mere abstrakt generelt plan og stadig få de vigtige pointer frem, er det den vej, man skal gå,« sagde hun.
En af pointerne med historien dengang var dog at vise, at det var en bakterie, som ramte udlændinge. Derfor var det vigtigt med informationen om nationalitet, fortalte Nils Mulvad dengang til Journalisten. Trine Baumbach mente dog stadig, at der i sådan en slags sag skulle være fuld anonymisering:
»Jeg ville umiddelbart ikke mene, at det er en effektiv anonymisering at nævne køn, job og nationalitet på en person i et mindre samfund, hvor man må gå ud fra, at der ikke er særlig mange med lige præcis den kombination af køn, job og nationalitet. Hvis en del af pointen er, at der er tale om udlændinge, så kan man jo godt fremhæve dette uden at nævne nationaliteten kombineret med andre personlige karakteristika,« sagde Trine Baumbach.
Mediejurist Peter Lind Nielsen sagde modsat Trine Braumbach ikke, at det kræver 100 procents anonymitet at videregive helbredsoplysninger. Han fortalte, at man godt kan bruge informationerne om landbrugsmedarbejderes nationalitet:
»Man kan godt argumentere, at det er berettiget at bruge oplysningen om nationalitet, når en af pointerne i historien er, at det netop sker for mange udlændinge. Det går selvfølgelig ikke, at man bare skin-anonymiserer folk, så alle kan finde ud af, hvem det er alligevel. Men i det her spørgsmål må man gå ud fra, at det kun er en lille kreds, der kan identificere personen, og hvis det er på baggrund af oplysninger, som er med til at bære historien, er det et sagligt argument,« sagde Peter Lind Nielsen.
Der falder dom i sagen den 22. maj.
Nils Mulvad har ikke ønsket at udtale sig om sagen til Journalisten.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
I dag - søndag den 11. maj - har Fyens Stiftstidende et stort interview med professor og overlæge på Odense Universitetshospital Jørn Kolmos.
Han fortæller, at foreløbig tre mennesker er døde på grund af svinebakterien MRSA CC398, og at den vil komme til at koste flere dødsfald.
Oplysningerne om de tre døsfald kom frem under retssagen - i tirdags - mod journalisterne Kjeld Hansen og Nils Mulvad.
Myndighederne har - indtil retssagen i tirsdags - ikke rapporteret om dødsfaldene.
Grunden til, at vi nu ved noget om dem, - og at der formentlig kommer til at ske flere, - er det afdækkende arbejde, som Kjeld Hansen og Nils Mulvad har lavet gennem flere år.
På åbenhedstinget kan man også se, hvordan hvordan børn og beboere er blevet smittet og har grimme åbne, betændte sår på grund af antibiotika-misbruget i svineindustrien.
Venlig hilsen
Bodil Rohde
Nis Mulvad skriver dog i en offentlig statusmeddelelse på Facebook:
"Thanks for all the support. I think it went well in the court today. The conclusion is scheduled to come 22th of May 1 pm Danish time.
Our laywer did a really good job. And then it was published in the court, that we have the 3 first cases of deaths in Denmark due to this specific pig-MRSA. Two of these has been kept secret by the authorities, so I guess the minister goes crazy. This is really a hot story now in Denmark. A great outcome of the trial. It's clear for everybody, that the authorities need to change methods."