700 mediefolk mødtes til New Media Days i København – et tilløbsstykke for de nye digitale medier, mens de gamle trykte mediers chefer holder sig væk. Hvor stor er afstanden? Vi sendte Niels Lunde, Berlingske Tidendes tidligere chefredaktør, på studietur.

KOMMENTAGE. Faktisk var jeg med på New Media Days allerede sidste år. Jeg var nysgerrig. New Media Days? I Øksnehallen? Lige noget for mig, en slags redaktørtræf, jeg ville møde mange venner og kolleger. Men jeg blev klogere. Forestil dig Berlingske Tidendes chefredaktør gå rundt i to dage på en stor mediekonference i København, hans absolutte hjemmebane – og så møder han ingen, han kender fra sin egen verden.

Ensomt. Underligt. Lærerigt. Det gik op for mig, at mediebranchen bebor to forskellige planeter. På den ene planet lever de traditionelle betalingsaviser, på den anden de nye digitale medier samt radio og tv.

Mediekonvergens? Sammenfald mellem personer? Redaktionel synergi? Trods mange års snak – næh. På New Media Days sidste år mødte jeg en ny og fremmed verden. De var unge, de var iværksættere, de var mange. Der var mange kvinder. Der var ikke noget klassisk journalistik. Det handlede om mystiske dippedutter. Et lækkert set-up. En fed fest om aftenen. En rodebutik, kort sagt. Så, Herregud, hvorfor skulle de gamle trykte aviser dog møde frem på New Media Days? Lad blot de nye digitale medier hygge sig med deres nye isenkram og kommercielle påhit, så kan vi andre fortsætte med at lave rigtig journalistik og være den fjerde statsmagt og gå i byretten med FE-sagen. Eller hvad?

I år var konferencen flyttet. Vi var i Tappehallerne i Hellerup, og alt var blevet større. Vi var ikke 500 som sidste år, men 700. Om der var sket noget på det år? Åh ja, en hel del. Efter to dage ovre hos dem på den digitale planet, kan jeg oplyse, at de ikke sidder med hænderne i skødet, derovre. De bliver flere og flere. De tjener penge på nettet. De har det – jamen, det er sandt – skidesjovt. Og vigtigst:

Deres planet kommer tættere på vores planet. I år gik jeg ikke rundt på en åndløs konference for hårde hvidevarer. I år var jeg i et kreativt miljø. I år handlede det ikke kun om teknologi. I år handlede det også om indhold. Rigtigt redaktionelt indhold.

Amerikaneren Peter Hirshberg åbnede konferencen. Han har årelang erfaring med digitale medier, og han talte om de sociale communities. Hvorfor har MySpace og Facebook fået så stor succes? Fordi de forstår deres brugere. I dag er vi alle aktører, vi forventer alle at have et publikum, og vi vil behandles med respekt. MySpace, Facebook, YouTube og Wikipedia giver deres brugere maksimal inddragelse, de tør slippe kontrollen. Og så respekterer de deres brugere. Når brugerne blogger, får de svar, mens de traditionelle betalingsaviser måske nok har blogs, men ingen dialog. Hirshberg var god. Han var begejstret, men også selvkritisk. Han erkendte blankt, at han godt forstår de betalte dagblades bekymring.

»Hvem skal betale for kvalitetsjournalistikken i fremtiden?« spurgte han.

MEN KONFERENCEN RUMMEDE faktisk svar og nye idéer til de betalte aviser. Nogle af de bedste kom fra Perry Solomon fra konsulentfirmaet FAST. 'The Media Empire Strikes Back' kaldte han sit indlæg og gav eksempler på, hvordan de trykte aviser kan skabe en ny indtægt ved at tilbyde læserne søgning på nettet. Vel at mærke en bedre søgning end den, de digitale medier tilbyder. Der var mange input til de betalte aviser.

Så, rolig nu. Endnu har den digitale verden ikke været i stand til at sætte det afgørende angreb ind: Det store monster i form af et nyheds-site i direkte konkurrence med de betalte dagblade, det findes ikke endnu. De digitale tjenester tjener måske nok gode penge på søgninger, sociale netværk, chat, spil, værktøj, køb og salg. Men ikke på nyheder. Vil det ske en dag? På New Media Days var der en tankevækkende paneldebat. I sofaen sad Kenneth Plummer, Danmarks Radio, Per Mikael Jensen, Metro International, og Pål Thore Krosby, Aller Press. Men det blev den fjerde deltager, Morten Wagner fra Freeway, der løb med mødet. Morten Wagner fra Freeway? Helt ærligt, jeg havde aldrig hørt det navn før. Det er et Viborg-firma, der står bag en række portaler, de mest kendte er Dating.dk og Arto.dk. Freeways markedsværdi nærmer sig en milliard kroner. Da Morten Wagner blev spurgt, om han havde fortrudt noget, svarede han:

»Ja, vi skulle have satset på nyhedsformidling og annoncer, så det gør vi nu.«

Nyhedsformidling? Da debatten sluttede, stemte salen via SMS: Hvilket af disse medier har den største fremtid? Danmarks Radio, Aller Press, Metro International eller Freeway? Viborg-firmaet vandt stort, selvfølgelig. Jeg stemte også på dem. Det var helt mørkt i salen, ingen opdagede noget og hvorfor ikke? Hvis Freeway finder ud af, hvordan det kan starte en dansk nyhedsproduktion i større skala – milde himmel.

IGEN I ÅR MØDTE JEG kun ganske få mennesker fra de betalte aviser på New Media Days. Deres webredaktører var her naturligvis, men praktisk talt ingen chefer. Jo, min tidligere chef David Montgomery var med. Davs, davs, vi hilser på hinanden og smiler hjerteligt. »Kyssede I også?« spurgte mine gamle venner Per Mikael Jensen og Anders Kronborg over frokosten. Meget morsomt.

Senere dukkede Luca S. Pademi fra Google op. En rund, glad og venlig mand. Pademi var i afslappet, grimt tøj, han elsker at se Top Gear i tv, og han var absolut ikke ude på skrammer. Hans budskab var det kendte fra Google: Vi kommer med fred.

»Vi er en teknologivirksomhed, ikke en medievirksomhed,« fastslog Luca S. Pademi. Han blev provokeret fra salen. Han sagde det igen og igen. Det forstår man godt, det er politisk bekvemt, selvom ingen tror på det. I USA har de betalte dagblade for længst kigget Google ud, og de er rystende bange. I sommer skrev kæmpestore Los Angeles Times en kritisk leder om Google (søg på 'It's not journalism' og 17. august). Den var tænkt som et angreb og vakte stor opsigt i USA, men efter en hidsig debat blandt amerikanske medieforskere stod lederen tilbage som et stort betalt dagblads desperation. Foreløbig afviser Google, at man vil begynde at lave nyheder selv. Den rare Luca S. Pademi talte imidlertid over sig i Tappehallerne:

»Vi vil lave alt, hvad der giver nytte til brugeren,« sagde han. Den dag, Google indrømmer, at man er en medievirksomhed, støder de to planeter sammen.

Jo, New Media Days 2007 var på mange måder lige så interessant som New Media Days 2006. Konferencen illustrerer tidens kapløb. Et kapløb uden fortilfælde, uden regler, uden hensyn, et kapløb, som vil få voldsomme konsekvenser for os alle – nå ja, for det vestlige demokrati. Som i alle kapløb gælder det om at komme først: Hvem kommer først med en ny forretningsmodel for kvalitetsjournalistik? Den skal nok komme, modellen. Men hvem skaber den? Mennesker, der drives af publicistiske ambitioner, eller mennesker, der drives af kommercielle ambitioner? Jeg tror, vi kender svaret i løbet af nogle få år.

Vi lever i interessante tider. /