search

To akademiske journalister – den festlige og den tørre

Uddannelsen på DJH er ikke teoretisk nok. Derfor RUC.

Mia Jørgensen og Pia Meisner er de to første journalister, der bliver færdige på RUC. Der var tomt på universitetet, da de afleverede deres speciale. De satte sig ned i kantinen og drak hver en cola, mens de håbede på, der kom nogen forbi.

"Vi mangler at få overrakt diplomer og taler," siger Pia. De to har skævet længselsfuldt til alle de nybagte studenter. Selv regner de med at bestå, men kan risikere at skulle vente tre måneder på et brev med deres karakterer. De har begge to været igennem seks års studier på RUC og er henholdsvis 28 og 25 år gamle.

Først to år på den humanistiske basisuddannelse. Derefter læste Mia dansk litteratur i 1,5 år og kunne kalde sig bachelor. Det samme kan Pia, der læste engelsk i de samme 1,5 år.

Derefter valgte de journalistik. Først et år på universitet, så et år i praktik, og til sidst et halvt år, hvor de har lavet speciale. Når eksamensbeviset ankommer med posten, kan de kalde sig cand. comm. i journalistik.

På bordet foran dem ligger deres speciale, som de har lavet sammen. 117 sider + bilag. Titlen er: Ud af labyrinten, en analyse af dansk politisk journalistik – nu og i fremtiden.

Både Mia og Pia havde lyst til en form for journalistik, men vidste også begge, at de ikke ville forsøge Journalisthøjskolen i Århus. Med lange omsvøb kommer det frem: De synes ikke, DJH er teoretiske nok.

"Min kæreste går på Journalisthøjskolen. Jeg har indtryk af, at de savner noget. Mange vil godt have et bredere teoretisk fundament og flere fagdiskussioner," siger Mia og tilføjer:

"Vi diskuterer alt det, I skriver om. Idealer og roller. Hele tiden er vi i gang med en bevidstgørelse af, hvad vi er med i. På DJH lærer man mere håndværket, hvordan man skal gøre."

Ingen af dem vil bruge deres bachelor- fag, de vil ud og arbejde som journalister.

Ti minutter inden interviewet med JOURNALISTEN har Pia fået job, der hvor hun var i praktik, Se & Hør. Der er vist ikke noget skrivebord til hende endnu, men det ødelægger ikke glæden.

Mia kan se, at hendes praktikplads, Børsens Nyhedsmagasin, netop har ansat Jacob Mollerup og Erik Eisenberg. Så der bliver nok ikke job der foreløbig.

Pia elsker underholdning, selv om mange på RUC har set skævt til hendes valg af praktiksted. Det var ikke seriøst og akademisk nok. Nogle lærere mente ligefrem, at det ikke var så godt for RUCs renommé. De ser gerne, at deres studerende kommer ud i job inden for det akademi-ske, teoretiske og kritiske, fortæller de to, men det rører ikke Pia.

"Det er rart at komme ud til en masse farverige jubilæer, premierer og fester. Det er en farverig verden, hvor man har det sjovt. Hele mit år på Se & Hør glædede jeg mig hver dag til at skulle på arbejde, siger Pia. Det er på en gang trygt og fedt at skulle tilbage til sit praktiksted. Mia er en af de få, der respekterer Pia for hendes kærlighed til ugebladene, selv om hun ikke selv vil vælge sådan en arbejdsplads.

"Jeg er mere samfundsengageret og synes, Se & Hør er for letbenet og lidt kedeligt. Jeg fatter ikke, hun gider. Da der var Big Brother og Robinson sad hun og sagde, at det jo bare var sjovt. Omvendt sad jeg med erhvervsstoffet, som jeg syntes var enormt spændende, men det syntes Pia var kedeligt og tørt," siger Mia og konstaterer:

"Man behøver ikke seks års universitetsstudier for at arbejde på Se & Hør."

"Du er mere til de tunge emner," siger Pia, og det får Mia til engageret at fortælle om de lange artikler på Børsens Nyhedsmagasin.

"Her kan man komme hele vejen rundt og ned. Her arbejder man ikke bare med nyhedstrekanten, som alle de andre."

Hun jagter dog ikke kun et job på Børsens Nyhedsmagsin, men drømmer også om Week-endavisen og Politikens søndagsudgave, hvor der ifølge hende er plads til at folde historier ud. Begge troede, at de med deres humanistiske basisuddannelser skulle være kulturjournalister, og det kan også være – engang.

"Vores RUC-baggrund betyder, at vi kan overskue et stort område uden at være bange for at drukne. Vi har været vant til at lave mange tværfaglige projekter og angriber ofte opgaven på en ikke gængs måde, siger Pia og fortæller, at hendes første projekt handlede om rumænske og polske minoriteter i Litauen.

"Det var der, jeg fandt ud af, at alt kan være spændende."

Begge siger, at de har et fag, som de glæder sig meget til.

"Man kan se, at folk rykker rundt og prøver forskellige ting," siger Mia, og Pia tilføjer, at hun har det fint med, at der er masser af åbne muligheder. Begges syn på journalistik har ændret sig, mens de har uddannet sig. Førhen slugte de alle nyheder, nu er de mere kritiske:

"Meget bliver jo genbrugt overalt, der er en lemminge-effekt. Nu kan vi også se, når et interview ikke er gået så godt," siger de.

Mens Pia gør klar til Se & Hør, er Mia i gang med at søge job. Lykkes det ikke, vil hun forsøge at sælge freelance-artikler til Børsens Nyhedsmagasin. Hun har allerede solgt nogle stykker, siden hun forlod stedet som praktikant.

Hvad de laver om et år?

"Jeg er nok på Se & Hør," siger Pia.

"Jeg er sgu ikke på Se & Hør," replicerer veninden, men får straks svar på tiltale:

"Bliver du studievært på TV 2, så kommer du i Se & Hør."

"Om et år sidder jeg et sted og skriver lange artikler," siger Mia, der lige nu mest befinder sig i eksamenstraumet: Hvad nu, hvem er jeg og hvor skal jeg hen.

Den første månedsløn bliver hurtigt brugt: Fælles for dem er, at de begge vil lære at spille golf.

"Jeg vil ud og købe noget ubrugeligt. En dyr middag og et par sko, der kun kan bruges i solskin, fremfor de allround og fornuftige, jeg hidtil har måttet klare mig med," siger Mia og tilføjer:

"Jeg glæder mig også til at få råd til ny lejlighed og til møbler. Jeg sidder i et ungpigeværelse med sovebriks og studieliv, nu er jeg klar til at have et voksenliv."

Læs også Tillykke hvad vil du nu, Freelancer i Århus og Fotograf og journalist i en.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen