»Wikileaks repræsenterer et nybrud i måden, vi medier kan få informationer på. Er vi gamle nok til at lege med dem?«

TROVÆRDIGHED. Nej, CIA har ikke fundet Osama bin Laden. Nogle mener, at det ikke er så farligt, når præcisionen ryger i webmedier, fordi vi altid kan rette historien til, når vi bliver klogere. Jeg mener, at en læsers første møde med en nyhed er altafgørende, og at det er katastrofalt, når webmedier ikke tager dette møde alvorligt.

Den 27. juli bragte Politiken.dk et scoop: "Lækage: Bin Laden deltager i al-Qaedas møder". Halvanden dag efter Wikileaks' store læk af dokumenter om Afghanistan-krigen var bagmanden omsider opsporet! Berlingske.dk trumfede scoopet samme dag: "CIA lyver om Bin Laden". Begge artikler er skrællet fra Telegraph.co.uk og mener at vide, at 1. de lækkede dokumenter viser "klare tegn" på, at Osama er i live, selv om 2. CIA's chef, Leon Panetta, har hævdet, at "Osama bin Laden ikke er set i live siden 2003".

Ingen af påstandene er korrekte. Ikke desto mindre rapporterer Ritzau samme dag, at de lækkede dokumenter "fortæller, at Osama bin Laden stadig er i regionen – og er aktiv". Fordi det er skrællet fra the Guardian, der har haft førstehånds-adgang til dokumenterne, og ikke Daily Telegraph, bærer telegrammet dog en mere moderat rubrik: "Bin Laden spøger i lækdokumenterne".

"Spøge" er reelt det eneste, Osama bin Laden gør i Wikileaks' kæmpe, usorterede bunke af troværdige og utroværdige frontlinje-beretninger fra soldater i Afghanistan, som hver især er ubrugelige uden efterprøvning eller forbehold.

The Guardian præsenterer derfor de Osama-relaterede efterretninger som 'forjættende dufte' af information om hans opholdssted, der "ender med, at sporet bliver koldt og løber ud". New York Times, der også har haft førstehånds-adgang, finder dem ikke engang værdige til en artikel; de nævnes ét sted på sitet med en advarende opsummering om, at "intet af dette ser ud til at være mere end andenhånds-efterretninger". Forbeholdene i de engelsksprogede medier luges systematisk væk på danske webredaktioner.

Hvad angår CIA-chefens angivelige løgn, viser den sig at bestå i, at Leon Panetta den 27. juni på ABC News har fortalt, at "vi skal tilbage til begyndelsen af årtusindet, hvad angår præcise efterretninger om, hvor han kunne være".
Wikileaks repræsenterer et nybrud i måden, vi medier kan få informationer på. Er vi gamle nok til at lege med dem? Kan vi håndtere at tjekke vores påstande inden publicering, så læseren kan tro på os?

Ekstrabladet.dk har lavet forbilledlig webjournalistik ud fra lækket. Andre danske medierepræsentanter har mere brugt Wikileaks' scoop til at råbe op om vigtigheden af afslørende, magtudfordrende folk som os. Mediejurist Oluf Jørgensen har forklaret, hvordan offentliggørelsen var "vigtig for demokratiet", Berlingskes chefredaktør, Lisbeth Knudsen, mener, at sagen har understreget behovet for "professionelle medier" til at kontrollere Wikileaks' eventuelle dagsorden, ansvarlighed og ensidighed.

Både Jørgensen og Knudsen har formentlig ret. Spørgsmålet er bare, hvor gode vi danske medier er til at udøve den professionalisme, vi sådan fejrer, i mødet med et efterretningsmateriale, som magtapparatet ikke mener, vi kan håndtere.

Lotte Folke Kaarsholm er international redaktør på Dagbladet Information og netnarkoman.