Titusindvis af serbere gik mandag på gaden i hovedstaden Beograd for at demonstrere for øget sikkerhed efter to masseskyderier i sidste uge og kræver i den forbindelse medier lukket.
”Vi er samlet her for at vise vores respekt samt for at gøre vores bedste for, at dette aldrig sker igen,” siger Borivoje Plecevic fra Beograd.
I det ene masseskyderi dræbte en skoledreng otte elever og en sikkerhedsvagt.
To dage efter dræbte en 21-årig otte personer uden for Beograd.
Begge formodede gerningsmænd blev sidenhen anholdt.
Demonstranterne krævede mandag lukningen af visse tv-stationer og tabloidmedier, som de anklager for at fremme vold og vulgært indhold.
Samtidig vil demonstranterne have indenrigsminister Bratislav Gasic samt efterretningsdirektøren Aleksandar Vulin til at gå af.
Oppositionspartier anklager præsident Aleksandar Vucic og landets regeringsparti for autokrati, undertrykkelse af medier, vold mod politiske modstandere, kammerateri, korruption og for at have forbindelser til organiseret kriminalitet.
Det afviser Vucic og hans allierede.