Utrygheden skyller ind over medarbejderne i det nye avisimperium Mecom Europe. På Berlingske Tidende kommer udflytningen til Titangade på Ydre Nørrebro som et ekstra chok – tre uger efter spareplanen, der fjerner 350 medarbejdere hele Officinet.

Eksil. En gammel mursten ligger på en reol i Jens Ejsings nye kontor i Titangade. Journalisten på Berlingskes indlandsredaktion har sin første arbejdsdag i den firkantede, gule fæstning på Ydre Nørrebro. Stenen er tydeligvis lagt der med vilje, og den springer i øjnene i lokaler fyldt med flyttekasser, sækkevogne og malplacerede printere.

»Stenen skulle stamme fra fundamentet af den helt gamle bygning i Pilestræde. Jeg har fået den af en kollega, som fik den af en tidligere medarbejder, der skrev om kulturarv,« siger Jens Ejsing.

Han forklarer med et syrligt smil, at stenen har en særlig betydning. »Den er et symbol på, at vi skal tilbage til Pilestræde.«

Berlingske Tidende er flyttet i eksil i mindst halvandet år i Titangade, der mest er kendt for rockerborgen, der blev ramt af et panserværnsmissil. I avisens eksil vil den nye ejer af bygningerne inde i Pilestræde indrette dem til butikker, penthouselejligheder – og storrumskontorer til Berlingske.

Avisen flytter kun tre uger efter, at den nye ejer Mecom har gennemtrumfet en spareplan, der fjerner 350 medarbejdere på officinets aviser i Danmark. Sammenfaldet mindsker ikke ligefrem usikkerheden.

Medarbejdere måber, når de nærmer sig det nye domicil. Journalist Søren Kassebeers højre øjenlåg sitrer, da han ser de gule mure med blå vinduesrammer, smalle som skydeskår. Og i gyden ved indgangen smiler tre mandlige medarbejdere vantro, da de låser sig ind i en lille forhal med snavset terrazzogulv.

Journalistens udsendte slipper ind med journalist Jens Rebensdorff, der begiver sig til anden sal. Her sidder livsstilsredaktionens medarbejdere på det slidte, blå kontortæppe og spiser morgenbrød. En række flyttekasser gør det ud for bord.

»Nej, hvor hyggeligt,« siger Jens Rebensdorff. Så kigger han rundt og siger stille: »Jeg vil hjem.«

Galgenhumoren bryder frem. Konkurrenterne bor på Kongens Nytorv og Rådhuspladsen. For blot et par dage siden kunne livsstilsjournalisterne på Berlingske næsten række ud efter stormagasinerne Magasin og Illum og cafeerne Sommersko og Dan Turell.

»Ja, her smutter I ikke lige ned efter to latte og en nederdel i frokostpausen, vel?« siger Søren Anker Madsen, souschef på kulturen, grinende til et par kvindelige kolleger.

»Men man kan få en hapsdog og en spoiler til sin Nissan Sunny,« gnægger han og spejder over mod et autoværksted, der tilsyneladende trækkes med et utæt tag. I hvert fald har ejeren lagt en masse gamle dæk og bildøre derop for at holde på nogle presenninger.

På et syvmandskontor stritter rejsejournalist og klummeskribent Jan Hedegaard med en telefonledning, som han råber 'hallo' til. Han kommer fra eget kontor i Pilestræde, berømt for udsmykningen med containerfund som rejseskrivemaskine og kronhjortegevir. Humoristen hænger lidt med skuldrene i sin strikkede cardigan.

»Søren Anker og jeg lavede Sværtegade på mit kontor, og vi sad i fred og ro og skreg af grin eller kiggede ind i væggen sammen. Jeg ved ikke, hvad vi skal gøre her. Men jeg er ikke panisk. Jeg skal bare lige vænne mig til det,« siger han.

Han mener, at eksilet i Titanicgade, som han har omdøbt gaden til, bliver længere end 18 måneder.

»Ude i byen bliver vi drillet med, at vi aldrig kommer tilbage,« siger Hedegaard.

Inde på sit nye seksmandskontor har Jens Rebensdorff svært ved at se komikken.

»Det er enormt morsomt lige nu, at vi bliver kastet ud i et nyt og farligt miljø, men vi kan nok ikke opretholde humoren i halvandet år. Og hele spareplanen er noget pis. Vi har lige fået selvtillid som avis. Så får vi at vide, at hver ottende skal ud. En hjemmestrikket analyse siger, at hvis vi bliver her, så undgår vi måske, at fem-seks kolleger fyres,« siger Jens Rebensdorff.

Gisninger om fremtiden leverer fotograf Morten Juhl gerne. Hans kamera ligger på et ellers tomt bord i et stort, åbent lokale to etager oppe. Her indretter en række redaktioner sig i et virvar af flyttekasser, trillebøre, skærme og kabler.

»Risikoen, for at vi ikke kommer tilbage, er overhængende, når de ser, at vi kan lave avis herfra. Det hele handler nu om fortjeneste, for Mecom er i gang med en videresalgsoperation. De skærer fedt fra og sælger os, inden det ses for meget på avisens kvalitet,« siger Morten Juhl.

Ved 13-tiden begynder en folkevandring på gangene. Søgende driver flokke af medarbejdere rundt. Kaffemaskinerne er endnu ikke kommet.

Featureskribent Karen Margrethe Schelin trænger til kaffe. Hun kalder flytningen for et brandingmæssigt vovestykke.

»Vi vil gerne tiltrække købestærke læsere, men det er taberagtigt at bo i Titangade. Det er et mærkeligt signal at sende,« siger hun.

Steffen Lilmoes, formand for de journalistiske tillidsmænd i Det Berlingske Officin, forstår, at medarbejderne er bekymrede for at hænge fast i Titangade.

»Vi så, hvordan David Montgomery som Murdochs højre hånd flyttede The Times fra Fleet Street til forstaden Wapping (se Journalisten 9. august 2006, red.) Så kan han også flytte Berlingske til Nørrebro,« siger Steffen Lilmoes fra Oslo, hvor han har deltaget i det første møde i et nyt netværk for tillidsfolk i Mecom-koncernen. På mødet udvekslede de faglige ledere erfaringer om det pres, Mecom lægger på journalister og redaktører på de opkøbte aviser i Danmark, Norge, Tyskland, Holland og Polen.

»Vi ser fælles tendenser. De lægger selskaber sammen og skærer ned, men vi ved endnu ikke, om Mecom har tænkt sig at sælge Det Berlingske Officin fra i bidder,« siger Steffen Lilmoes.

Netværket skal mindske skadevirkningerne af det nye ejerskab, forklarer Carina Johansen, faglig leder for journalisterne på Mecoms norske aviser.

»Vi ser stadig mere styring fra de nye ejere i forhold til redaktørerne. Vi forsøger at holde Montgomery fast på de publicistiske principper, men det er meget udfordrende at skulle sikre journalistisk kvalitet og uafhængighed, når der skæres så meget. Sådan er det at sælge til en mand, der er flad,« siger hun.

Ansvarshavende chefredaktør Niels Lunde vil gerne berolige sine medarbejdere. I sin nytårsklumme skrev han, at ejernes krav om afkast aldrig må kompromittere avisens publicistiske idealer.

»Der er grænser for, hvad en avis kan holde til. Medarbejderne laver avisen, fordi de kan lide at gøre det, og fordi de holder af den,« siger Lunde.

Chefredaktøren afviser, at avisen bliver hængende i Titangade:

»Jeg kan selvfølgelig ikke garantere noget, for jeg skriver ikke kontrakterne, men det er en ret klar aftale. Det med Titanicgade er morsomt, men vi kommer altså tilbage til Pilestræde. Det bliver bare til helt andre rammer. Intet bliver som før.«