Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
10:22 05.04.2022 Christian Lindhardt

Tipsbladet får ny chefredaktør

Den tidligere sportschef på Ekstra Bladet Allan Olsen bliver ny chefredaktør for Tipsbladet. Det oplyser Tipsbladet i en pressemeddelelse.

Allerede i november 2021 blev Allan Olsen tilknyttet Tipsbladet som kommentator, hvor der i første omgang var tale om en afgrænset og foreløbig periode.

Nu tager han så plads som øverste chefredaktør for Tipsbladet. Samtidig er Henrik Stegger Nielsen genindtrådt som administrerende direktør for selskabet.

”Vores site har oplevet en meget flot trafik-vækst, hvor vi på under to år er gået fra at være blandt Danmarks 70 største nyhedssites til nu at ligge tæt på top 10. Den vækst vil vi fortsætte, og strategisk ser vi Allan Olsen som en kapacitet, som samtidig kan være med til at skabe grundlaget for vores ambitioner om international ekspansion,” udtaler Henrik Stegger Nielsen i pressemeddelelsen.

Troels Bager Thøgersen vil fortsat være chefredaktør for Tipsbladets printprodukt, der hver fredag udkommer med Ekstra Bladets papiravis, og han vil referere til Allan Olsen.

Tipsbladets tidligere administrerende direktør Torsten Kjems Hansen er fratrådt i forbindelse med omlægningen.

Allan Olsen kom til Tipsbladet, efter at han sidste efterår blev opsagt som del af tidligere chefredaktør Henrik Qvortrups ændringer i Ekstra Bladets sportsdækning.

SENESTE NYT

Flere nyheder