Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
12:14 27.11.2023 Søren Frandsen

Ny redaktør til Kforum

Timme Bisgaard Munk stopper ved årsskiftet som redaktør på Kforum. I stedet skal han levere ugentlige bidrag som analytiker og kommentator, skriver Kforum.

”Kforum har i JPPol/Watch Medier fået en stærk publicistisk ejer og et hjemsted med sans for ordentlig og faglig nichejournalistik. Det glæder mig meget. Jeg vil benytte lejligheden til at sige tak til alle de mennesker og medarbejdere, som jeg har arbejdet med gennem de sidste 25 år, som har gjort os alle sammen klogere på kommunikation,” siger Timme Bisgaard Munk.

Timme Bisgaard Munk afløses af Tine Brødegaard Hansen, der kommer fra en stilling som medredaktør på Kforum. Tine Brødegaard Hansen har tidligere været redaktør på nichemediet Sustain Report og erhvervsredaktør på Kongressen.com.

Watch Medier købte Kforum for halvandet år siden.

SENESTE NYT

Flere nyheder