Fra på torsdag kommer det til at koste penge, hvis man vil læse med i Times Onlines artikler fra arkivet.
Det er snart slut med at læse kvit og frit i samtlige arkiv-artikler fra The Times. Efter tre måneders prøvetid har Times Online besluttet at indføre betaling, skriver MediaGuardian.
Fra og med på torsdag skal der betales ved kasse et for at søge i arkivet og læse tidligere udgivne artikler. Nuværende online-artikler på sitet forbliver dog gratis, men ellers kan man købe arkiv-adgang til henholdsvis en dag, en måned eller et år.
Prisen svinger fra 4,95 pund til 14,95 pund og 74,95 pund.
Time Onlines arkiv går mere end 200 år tilbage (1785-1985) og omfatter blandt andet historier om Slaget ved Waterloo i 1815 og henrettelsen af Marie Antoinette i 1793 i det originale avislayout.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.