Time Warner vil vise al tv på nettet

Fremover skal ethvert tv-program fra Time Warner kunne ses overalt. Og på enhver platform. Fra Myspace og det populære Hulu.com til selv Youtube. Men brugerne skal betale for det, oplyser adm. direktør Jeff Bewkes.

Fremover skal ethvert tv-program fra Time Warner kunne ses overalt. Og på enhver platform. Fra Myspace og det populære Hulu.com til selv Youtube. Men brugerne skal betale for det, oplyser adm. direktør Jeff Bewkes.

"TV Everywhere" hedder det nye koncept, som Time Warner planlægger at føre ud i livet. Og ifølge Jeff Bewkes handler det om at imødekomme seernes ændrede forbrugsmønster.

Det amerikanske fagblad Adverting Age understreger dog, at der ikke bliver tale om gratis adgang. Seerne skal kunne bevise, at de har betalt for varen, hvis de vil have fri adgang til Time Warners enorme udbud af programmer.

Time Warner er i dag førende i USA på kabel-tv-fronten med kanaler som CNN, TNT, Cartoon Network og HBO. Til gengæld har Time Warner ikke just været førende hvad angår tv på nettet. Her har man i lang tid været afventende og overladt scenen til tv-stationer som ABC, CBS, NBC og Fox.

Men det skal der altså nu laves om på:

"Hvis du ønsker at se din favoritkanal eller favorit-tv-program via nettet eller enhver anden platform – bærbar PC eller mobiltelefon – skal det være muligt, så længe du blot betaler til din kabel-tv-udbyder," fortæller Jeff Bewkes til Advertising Age.

0 Kommentarer