Grundlæggeren af Sri Lanka-avisen The Sunday Leader og freelancer for TIME, Lasantha Wickrematunge, blev forleden dræbt af pistolskud. Forinden havde han skrevet avisens leder, hvor han forudså mordet på sig selv: "And Then They Came For Me".
Lasantha Wickrematunge blev anset for en af Sri Lankas førende journalister og var en af landets mest kritiske i forhold til regeringen. Eksempelvis var han med til at bringe en række artikler om korruption og grådighed blandt magthaverne. Uanset hvem der havde magten, holdt han sig ikke tilbage.
Særligt avisens mange artikler og Lasanthas egne ledere om præsident Mahinda Rajapaksa og dennes ledelse blev anset for kontroversielle. Sri Lankas præsident har således slået hårdt ned på pressefrihed, politiske rettigheder og menneskerettigheder.
Måske netop derfor var det ikke så mærkværdigt, at Lasantha Wickrematunge kunne skrive i sin sidste leder før mordet, at han forventede at blive dræbt.
Eksempelvis skriver han i avislederen: "Indeed, murder has become the primary tool whereby the state seeks to control the organs of liberty. Today it is the journalists, tomorrow it will be the judges. For neither group have the risks ever been higher or the stakes lower."
Længere nede noterer han: "I want my murderer to know that I am not a coward like he is, hiding behind human shields while condemning thousands of innocents to death. What am I among so many? It has long been written that my life would be taken, and by whom. All that remains to be written is when."
Kort tid efter Lasantha Wickrematunge havde skrevet ovenstående, blev han altså dræbt.
Læs hele lederen her: And Then They Came For Me
samt Time Magazines hyldest artikel: Dying for Journalism: Lasantha Wickrematunge of Sri Lanka
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jens Jørgen Madsen skriver, at Lasantha Wickrematunge blev dræbt "for nylig". Det skete for mere end to måneder siden . P1 <a href="http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2009/02/03/161142.htm"></a>omtalte episoden</a> i Orientering den 3. februar i år, da nyheden var næsten en måned gammel. Det ville klæde journalisten.dk at sætte en dato på i selve brødteksten, da den fik mig til at tro, at endnu en chefredaktør var blevet dræbt på Sri Lanka.