DR 2 bragte i aftes en dokumentar om den såkaldte bløder-sag. Men DR 2-programmet indeholder “faktuelle fejl” og “alvorlige misforståelser”, lyder kritikken fra journalisten bag en DR-dokumentar om sagen fra 1991. DR afviser kritikken. Opdateret onsdag 21.31.
Søndag aften viste DR 2 dokumentarfilmen “Skandale – livsfarlig medicin” om HIV-inficeret blødermedicin fra 1980’erne – den såkaldte bløder-sag.
I dokumentaren bruges billeder fra en anden DR-dokumentar, “Den menneskelige faktor”, fra 1991. Den oprindelige film var tilrettelagt af journalisterne Jørgen Pedersen og nu afdøde Sten Baadsgaard.
Men DR 2 forvansker sagen og agerer ukritisk talerør for en af kritikerne af den oprindelige udsendelse, mener Jørgen Pedersen. Han udtaler sig via en pressemeddelelse udsendt af Dansk Journalistforbund. Det hævdes i meddelelsen, at den nye dokumentar bygger på Jørgen Pedersens.
“Som ansvarlig tilrettelægger af det oprindelige program skal jeg hermed udtrykke min alvorlige protest mod brugen af optagelser og oplysninger fra “Den menneskelige faktor”. I det nye program er der vigtige udeladelser, faktuelle fejl, tendentiøse forvanskninger og alvorlige misforståelser,” siger Jørgen Pedersen ifølge meddelelsen.
Den oprindelige udsendelse, hvori de to journalister undersøgte bløder-sagen, fokuserede på nogle af de personer, der var blevet smittet med HIV. Her mødte man blandt andre den unge Per, der også overførte sygdommen til sin samlever, Karina.
Sagen medførte en klage fra parret til Patientklagenævnet, der irettesatte den lægelige forskergruppe, blandt andet for ikke at informere patienterne om formålet med undersøgelsen. Der blev siden lavet en særlov i Folketinget, der tildelte erstatning til de ramte. Både Karina og Per er døde i dag.
Hverken de medvirkendes død, deres klage eller irettesættelsen fra Patientklagenævnet var nævnt i programmet “Farlig medicin”, lyder kritikken fra Jørgen Pedersen via DJ.
DR 2 bragte som del af udsendelsen et interview med den centrale læge fra forskergruppen, der i sin tid ikke ville medvirke i “Den menneskelige faktor”.
Interviewet kaldes i pressemeddelelsen “ukritisk”, og det hævdes, at han “uden videre (får) lejlighed til at fremhæve sin egen indsats på en måde, der er en krænkelse af de afdøde patienter og en uhyrlig forvanskning af det faktiske forløb”.
Men DR afviser kritikken fra den tidligere tilrettelægger, ligesom de afviser, at den nye dokumentar er baseret på den fra 1991.
“Der er i mellemtiden gået 20 år. Og måske netop af den grund, er der kilder, som nu er klar til at stå frem og fortælle deres historie. Kilder som ikke ønskede – eller ikke turde – at stå frem dengang i starten af 1990’erne,” skriver Thomas Houkjær, programansvarlig for DR2-udsendelsen, i en mail til Journalisten.dk.
Han fortsætter:
“Programmet har ikke til hensigt at udpege hverken helte eller skurke – men derimod at fortælle historien om en af Danmarkshistoriens største skandaler, herunder at bidrage med nye vinkler og research.”
Jørgen Pedersen kritiserer også DR for at opføre sig “illoyalt” i forhold til hans og kollegaens ophavsret over optagelserne.
DJ gør via deres kommunikationsafdeling klart over for Journalisten.dk, at de støtter Jørgen Pedersen i den ophavsretlige kritik. DJ oplyser videre i meddelelsen, at de er i dialog med DR om uenigheden.
“Ligesom Dansk Journalistforbund på vegne af Alex Frank Larsen, Poul Martinsen, Ulrik Holmstrup og Jørgen Pedersen alle fra den daværende DR Dokumentar fremadrettet vil tage en diskussion med DR omkring DR’s fremtidige brug af medlemmernes gamle dokumentarprogrammer,” skriver DJ.
Den problematik er Thomas Houkjær fra DR åben for at tale nærmere om.
“Problematikken om ophavsret om ejerskab til gamle udsendelser er en rigtig interessant debat, som juraen skal ind over. Vi er ikke ude på at nasse eller bruge materiale, vi ikke må. Den afgørelse må påhvile juraen og jeg stiller gerne op med en beklagelse eller undskyld hvis det er påkrævet,” skriver Thomas Houkjær til Journalisten.dk.
Læs også tilrettelæggeren bag det nye programs svar på kritikken her:
Blødersagen: DR-tilrettelægger svarer igen på kritikken
(Opdateret 12.09: DJ gør klart, at de støtter Jørgen Pedersen i hans kritik.)
(Opdateret tirsdag 15.31: Journalisten.dk har nu modtaget svar på kritikken fra DR og indsat det i teksten.)
(Opdateret onsdag 21.31: DJ har præciseret, at de kun støtter Jørgen Pedersen i den ophavsretlige kritik.)
14 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære DJ!
Er blødersagen gået heden i lyset af en "Lady Gaga" og et åbenbart (jeg er ikke journalist, men læser jeres site med stor interesse) forudsigeligt DJ-kampvalg?
Som TV2 ville "spørre": er "fræsempel" sagen "lissom" ude?
Med undrende hilsen
Finn Graunbøl.
Tilrettelægger: DR2 forvansker bløderdokumentar.
”Hvis man spørger Jakob Thygesen, handler tvisten først og fremmest om, at han ikke har fulgt den vinkel, som Jørgen Pedersen ønskede”.
Det er ikke rigtigt.
Jakob Thygesen kan i sine programmer anlægge den vinkel, han vil. Det bør dog bemærkes, at projektet oprindelig blev præsenteret som ”pressen og skandalen”. Det var ligesom den oprindelige forudsætning for at deltage – lad det nu ligge. For det, som det her handler om, er: Får seerne et retvisende billede af ”bløderskandalen i 80’erne?” Det gør de ikke. Jakob Thygesen udtaler, at han ”ønskede at kigge på myndighedernes håndtering af sagen”. Det var hans erklærede præmis for programmet. Men hvem er myndighederne i blødersagen? Er det Sundhedsstyrelsen og lægerne? Er det ministeren og embedsmændene? Eller er det medicinalindustrien? – Eller ???
Men selv om jeg prøver at gå ind på Jakobs ”myndighedsvinkel”, er der efter min opfattelse fæle huller i programmet og dokumentationen. Det skal jeg vende tilbage til.
”Jørgen Pedersen fremsætter en meget voldsom kritik uden at kunne underbygge den”, siger Jakob Thygesen til Journalisten.dk.
Jo! Det kan jeg godt! I dit program hævdes det i en speak og et interview med læge Mads Melbye, at han i et brev til Sundhedsstyrelsen allerede i 1984 advarede mod HIV-risikoen i forbindelse med blødernes brug af faktorpræparaterne. Om brevet er en kendsgerning eller ej, kan jeg selvsagt ikke vide. Men det var nyt for mig. Jeg har aldrig hørt om brevet. Det har Bløderforeningens formand Terkel Andersen heller ikke. Men det er en nyhed.
Problemet er bare – set med en gammel tilrettelæggers øjne: Du har aldrig set brevet – du kender ikke indholdet – du kan ikke reelt over for seerne dokumentere, at det eksisterer (modsat brevet fra Henrik Zoffmann).
På den baggrund ville jeg aldrig bringe det.
En ting er selvfølgelig, hvad jeg ikke ville gøre – noget andet, hvad du som programansvarlig vælger.
Men så fatter jeg ikke, at du i dit interview med brevskriveren Mads Melbye over hovedet ikke bringer brevet på bane. Der var jo rig lejlighed til at bore i sagen: Men – ikke ét spørgsmål!!
Det er den form for journalistik, jeg forholder mig til – du kunne fx have spurgt: Har du brevet? Rykkede du for svar? Hvorfor har du ikke tidligere delagtiggjort offentligheden om indholdet? Osv., osv.
Endelig endnu en mulighed, som jeg af og til har benyttet mig af: Forsøg selv at fremskaffe dokumentet/beviset fra forvaltningens arkiver. Du bringer i dit program to interview med Kurt Stenager, den daværende direktør for medicinalfirmaet Nordisk Gjentofte, som var producent af blødernes medicin. Det ene klip er fra TV-A. Det andet fra Sten Baadsgaards og mit program. Redigeringen af vort interview er kritisabel. Den belastende del er klippet bort. Men værst: Seerne forholdes oplysningen om, at Nordisk Gjentofte ved Kriminalretten i Gentofte blev dømt for at have lagt falske indlægssedler i deres bløderpræparat – hvoraf det, i strid med sandheden, fremgik, at præparatet var fremstillet ud fra screenet blod. Hvorfor skulle denne oplysning forholdes seerne?
Jeg finder, at min kritik af en sådan redigering er berettiget og underbygget. Jeg vil tilføje, at det er min opfattelse, at den brug af vort programmateriale er en krænkelse af Sten Baadsgaards og mine ophavsrettigheder – droit moral.
Du har, som ovenfor nævnt, valgt, at dit program skulle ”kigge på myndighederne”: Hvordan er det muligt – med den præmis – totalt at undlade omtale af den store og omfattende ”dommerundersøgelse”? Det var pressens afsløring, der udløste et politisk krav om en kulegravning. Det var især journalist Poul Birch Eriksens arbejde med sagen i DR, P1, men også nu aføde journalist Rolf Geckler, Det Frie Aktuelt, trak et stort læs.
Selv havde jeg en journalistisk andel med TV-programmet ”Landet Rundt” (se dommerundersøgelsens: Beretning side 258 og 259).
Det er enhver TV-tilrettelæggers privilegium selv at beslutte, hvad der er væsentligt at medtage i et dokumentarprogram. Den ret har Jakob Thygesen også; det skal jeg ikke bestride.
Men efterfølgende må det færdige og udsendte programs troværdighed og kvalitet – og de valg, der er truffet, kunne tåle kritikkens syrebad.
Jeg vedstår, at jeg i min kritik har brugt stærke ord om Jakob Thygesens program: ”Vigtige udeladelser, faktuelle fejl, tendentiøse forvanskninger etc.” Men jeg vedstår ordvalget i min kritik – samt at den er underbygget – jeg henviser her til det allerede anførte samt følgende:
I 1984 blev alle blødere vest for Storebælt inviteret til at deltage i en ”undersøgelse” i Aarhus – det var vigtigt, at også ægtefæller/kærester deltog. Bag invitationen stod fire læger: Mads Melbye, Peter Ebbesen, Jørgen Ingerslev og Eva Zacharia – sidstnævnte var efter det oplyste ikke en direkte del af projektet, men hun var ”blødernes læge” vest for Storebælt og nød stor tillid blandt bløderne – derfor mødte de talstærkt op.
Deltagerne i projektet fik taget blodprøver og blev efterfølgende udspurgt om deres seksualvaner. Hvad det egentlige formål med projektet var, stod uklart for deltagerne.
Da resultatet af blodtestningen, som dengang foregik i USA, forelå, var den forfærdelige kendsgerning, at mere end 1/3 af de undersøgte blødere var konstateret HIV-positive – og én ung kvinde var samlivssmittet.
Ingen – jeg gentager ingen – af de deltagende blødere, fik underretning om resultatet; altså heller ikke de, der var konstateret HIV-positive. Men derimod fik Mads Melbye og hans kolleger antaget en artikel i det ansete lægevidenskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine, hvor de offentliggjorde resultatet – stadig uden at underrette de deltagende blødere.
Forskerne blev af Patientklagenævnet tildelt en alvorlig irettesættelse for deres håndtering af projektet, herunder den manglende information til de smittede blødere. Der er vi fremme i 1989.Kære Jakob Thygesen! Du har her – en af flere – nøglepersoner i ”bløderskandalen”, Mads Melbye, som medvirkende i dit program. Han stiller op til et interview i studiet – her fortæller han om sine fremragende resultater som forsker på AIDS-området (som jeg ikke har forudsætninger for at vurdere). Men – ikke ét eneste kritisk spørgsmål fra dig. Rækken af relevante spørgsmål, som du kunne og burde have stillet, er ellers let at få øje på.
Jeg nægter – trods alt – at tro, at du har accepteret, at der var emner, der ikke måtte berøres i interviewet, men resultatet er, at seerne ikke får et korrekt og retvisende program om bløderskandalen – og så kan du for min skyld kalde ”vinklen”, hvad du vil.
Du bringer i dit program et interview og indslag fra TV-magasinet ”Landet Rundt” med det dengang unge par Per og Karina. De fortæller her for første gang offentligt, at de begge er HIV-positive. Han er bløder og smittet gennem sin medicin; Karina er samlivssmittet. Indslaget er produceret af mig og senere anvendt i mit og Sten Baadsgaards dokumentarprogram ”Den Menneskelige Faktor”. Per og Karina er begge døde – først Per og så Karina – som følge af den påførte HIV-smitte.
De medvirkede begge i Mads Melbyes forskergruppes projekt. Karina er den unge kvinde, som beskrives i videnskabelige artikler, forfattet af lægerne. Det er Per og Karina, der indbringer den førnævnte klage over Mads Melbye og forskerne til Patientklagenævnet. Da Sten og jeg i 1991 producerer ”Den Menneskelige Faktor”, lever Karina endnu, og hun medvirker i programmet. Her retter hun i interviewet en sønderlemmende kritik af Mads Melbye og hans kollegers adfærd. Det er en bitter, ung kvinde – der for mig forståeligt – spørger: Hvad er det for et menneskesyn, der ligger bag den behandling, hun og Per var udsat for. Du har brugt vort program, men fravalgt at lade Karina ”komme til orde”.
Her må jeg stille dig spørgsmålet: Hvad fanden skulle de to unge mennesker overhovedet i dit program? Hvad har deres medvirken med din ”myndighedsvinkel” at gøre? Hvad er din mening med at udstille dem? De er som nævnt begge døde – men det er deres pårørende ikke. Jeg ved ikke, hvad man kalder den form for journalistik og brug af andres materiale, men jeg skal ikke nægte, at jeg personligt har det dårligt i forhold til Pers og Karinas pårørende med den måde, du anvender mit og Stens materiale på. Men professionelt er det min klare opfattelse, at mine og afdøde Sten Baadsgaards rettigheder (droit moral) er groft krænket af tilrettelæggeren og DR. Ellers giver ordet ”programetik” ingen mening for mig.
Jørgen Pedersen
Journalist
Hvis en lægmand kort må blande sig:
Jørgen Pedersen har da et par væsentlige punkter at understrege:
1. Hvad retfærdiggør en ny vinkling på en alvorlig sag, som dengang havde konsekvenser for
bl.a. to unge mennesker, der til og med døde af katastrofal - måske bevidst - manglende information.
2. Hvad siger Dr. Melbye i dag? At han selvsagt ønsker at retfærdiggøre sig i Jakob Thygesens program er menneskeligt forståeligt. Hvad vidste han dengang?
3. Jørgen Pedersens efterlysning af oplysende kreditering er særdeles væsentlig. Det ville have været så nemt at skrive: "Der blev i udsendelsen brugt .... etc."
I min tid som freelance-producer i Musikafdelingen var reglen, at en "snas" fra et andet program kunne bruges, hvis den ikke overskred 40 sec. Dén regel har tilsyneladende begravet sig selv.
Venlig hilsen
Finn Graunbøl.
Køre Søs Hoffman.
Jeg har modtaget og læst din belæring nr. 2 vedrørende produktion af tv-dokumantarprogrammer.
Foranlediget heraf beder jeg dig venligst forklare mig følgende:
1) Hvad er den nye vinkel på jeres program?
2) Hvad er "skandalens anatomi" i jeres program?
3) Hvad er de nugældende krediteringsregler i DR?
4) Du anfører, at man som ansat medarbejder i DR afgiver alle sine rettigheder. Forklar mig, hvor det står.
Selv om du sprogligt kun kan besvare spørgsmålene i et kompliceret fagsprog - så tøv ikke - jeg har folk omkring mig, som kan hjælpe mig med forståelsen.
Venlig hilsen
Den gamle tilrettelægger
Den Jørgen Pedersen
Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at jeg ville kommentere mere her, men Jørgen, hvis du har et gran af samvittighed tilbage er du altså nødt til at underbygge nogle af dine påstande. Hvilke faktuelle fejl er der i mit program? Og hvilke alvorlige misforståelser er der?
Det med de tendentiøse forvanskninger, du mener at kunne se og det med at du ikke mener jeg gør min research ordentligt og dine andre små stikpiller, tager jeg med et skuldertræk. Jeg kan dog ikke lade være med at nævne, at du, hvis du selv havde gjort din research ordentligt, også ville have fundet ud af at Melbye skrev til Michael von Magnus i Sundhedsstyrelsen og Henrik Zoffmann på Seruminstituttet i 1984. Det fandt du ikke ud af, eller også valgte du ikke at tage det med i dit program, fordi det ikke var relevant i forhold til den vinkel du havde valgt.
med venlig hilsen
Jakob Thygesen
Flere