search

Tillidsrepræsentantstævne 2005

  Tillidsrepræsentantstævnet samler hvert år de fagligt aktive i Dansk Journalistforbund i to dage. Godt 100 tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, stedfortrædere og politikere mødtes den 20.-21. september på Hotel Munkebjerg i Vejle. Hurra - kun 11,8 millioner kroner til overs!

Tillidsrepræsentantstævnet samler hvert år de fagligt aktive i Dansk Journalistforbund i to dage. Godt 100 tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, stedfortrædere og politikere mødtes den 20.-21. september på Hotel Munkebjerg i Vejle.

Hurra – kun 11,8 millioner kroner til overs!

PU. Det er på ingen måde en nyhed. Men det er så besynderligt, at vi alligevel bringer historien:

Der ligger en pengekasse med 11,8 millioner gode danske kroner, som bare venter på at blive brugt til at efteruddanne medlemmer af Dansk Journalistforbund (DJ). Men stort set ingen gider søge midlerne. Derfor bliver pengene ikke brugt.

Pengekassen hedder Pressens Uddannelsesfond (PU), og den fik mange tillidsfolk og DJ-
politikere til at ryste opgivende på hovedet under tillidsrepræsentantstævnet.

Næstformand Fred Jakobsen meddelte ironisk, at det netop er lykkedes at få et underskud på sølle 80.000 kroner på seneste års budget, hvilket medførte spredt latter og klapsalver.

For få ansøgere er ikke det eneste problem, PU lider under. Mange medievirksomheder er nemlig ikke medlemmer af PU. Det betyder, at de ansatte på blandt andet TV 2 ikke kan få glæde af de 11,8 millioner kroner.

En aftentime strøede TV 2s økonomidirektør, Anders Kronborg, salt i såret.

»Når jeg siger nej til at gå ind i PU, er det, fordi jeg tidligere har været med i bestyrelsen. Jeg kan ikke se, hvorfor vi skal bidrage til en kasse, hvor pengene ikke bliver brugt til noget.«

DJs næstformand, Fred Jakobsen, fik dog efterfølgende presset TV 2-chefen til at 'være med til at kigge på' muligheden for at skabe en helt ny efteruddannelses-organisation. Et sted, hvor samtlige arbejdsgivere er med, og som samtidig kan støtte samtlige medlemmer af DJ.

»Det vil jeg følge op på,« lovede Fred Jakobsen efter tillidsrepræsentantstævnet. /moe 

  • Pressens Uddannelsesfond

    Pressens Uddannelsesfond støtter efteruddannelse. Langt de fleste penge går til Den journalis-tiske Efteruddannelse (DjE), mens resten bliver sendt over i en pengetank, der støtter efteruddannelsesprojekter.

    PU er opstået efter en aftale mellem DJ og Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation. Andre medievirksomheder kan også være medlemmer.

    For at få støtte skal din arbejdsgiver være medlem af PU. Det betyder blandt andet, at freelancere og kontraktansatte ikke kan søge PU om penge til efteruddannelse. Til gengæld kan arbejdsløse godt søge midlerne.

    Læs mere på www.cfje.dk.

TV 2-chef: Journalistik er blevet billigere

PRODUKTIVITET. Det er blevet billigere at fylde landets medier med journalistik.

Den melding kom fra et højst overraskende sted – TV 2s økonomidirektør, Anders Kronborg, der ellers er kendt som en hård forhandlingshund fra Det Berlingske Officin, DR og i dag TV 2.

Anders Kronborg var inviteret til tillidsrepræsentantstævnet for at give et sjældent indblik i, hvordan chefer tænker.

Direkte adspurgt, hvorvidt journalistik er blevet billigere, svarede han:

»Vi har ikke regnet på det. Men jeg kan alligevel godt sige ja til spørgsmålet. Næsten alle steder producerer man meget mere, uden at det er blevet dyrere. Samlet set er det blevet billigere, fordi produktiviteten er højere.«

Økonomidirektøren skyndte sig dog at understrege, at journalisterne også har fået længere ferier til at hvile ud i.

Uden at kunne læne sig op ad konkrete tal bekræfter DJ meldingen fra Anders Kronborg. DJ henviser til markedsmekanismerne: Udbuddet af journalistisk arbejdskraft har i nogle år været større end efterspørgslen. /moe

DJ: Tjek lige lønnen

FORSKELSBEHANDLING. Kvindelige journalister tjener mindre end deres mandlige kolleger.

Det kan der være gode grunde til. Men i nogle tilfælde findes der ingen grund, og så er det ulovligt.

Derfor sendte DJ en kraftig opfordring til landets tillidsfolk: Gå hjem og tjek lønningerne.

Flemming Reinvard, faglig sekretær og talmagiker i DJ, pegede på tallet 84. Det fortæller, hvad kvindelige DJ-medlemmer modtager i personlige tillæg i forhold til deres mandlige kolleger: 84 procent. Mens kvinderne får 8.213 kroner om måneden i personlige tillæg, ligger mændene oppe på 9.790 kroner.

Det er vel at mærke en forskel, der ikke skyldes særlige funktioner på arbejdspladsen, gene-tillæg eller anciennitet.

Den slags forskelle kan også udløse erstatninger, som det skete i en sag fra efteråret 2004 om en kvindelig redaktionssekretær på Kalundborg Folkeblad. Kvinden fik cirka 58.000 kroner i erstatning, fordi hun gennem et par år havde fået et mindre personligt tillæg end en mandlig redaktionssekretær.

Advokat Ulla Davidsen førte sagen og gav følgende råd:

»Hvis I allerede nu kan se, at der er problemer på jeres arbejdspladser, så handler det først og fremmest om at have dokumentationen i orden. Sørg for, at sammenligningsgrundlaget er klart. Og så må I bede ledelsen om en forhandling. Der kan sagtens være en god forklaring. Men det er altså arbejdsgiverne, der skal bevise det,« understregede Ulla Davidsen. /moe

  • Løn og køn

    Gennemsnitslønnen for mandlige DJ-medlemmer er 35.916 kroner. Det personlige tillæg er i snit 9.790 kroner.

    Gennemsnitslønnen for kvindelige DJ-medlemmer er 33.836 kroner kroner. Det personlige tillæg er i snit 8.213 kroner.

  • Ligelønstjek

    Hvordan sammenligner man? Man skal ikke sammenligne bundlinjen, men hver enkelt del af lønnen. Især det personlige tillæg og frynsegoder som telefon, bil, avis og lignende. Det er på disse punkter, at arbejdsgiveren kan have svært ved at give en god forklaring på lønforskelle mellem mænd og kvinder.

    Hvem sammenligner man med? Den er sværere. Men i princippet med dem, der laver 'samme arbejde' eller har et arbejde med 'samme værdi'. På en lille arbejdsplads med en mandlig og en kvindelig journalist sammenligner man de to personer. Men på en stor redaktion med flere mænd og flere kvinder må man tage et gennemsnit af grupperne for at se, om der bliver gjort forskel.

    Hvordan beviser man, at det er urimeligt? Man skal i princippet ikke bevise noget. Det er fordelen. Man fremlægger alle 'faktiske omstændigheder' for arbejdsgiveren. Derefter er det arbejdsgiveren, der skal bevise, at der ikke bliver gjort forskel på grund af køn.

    Hvad så hvis kvinderne tjener mere end mændene? Så er det lige så ulovligt som omvendt.

    Kilde: DJ og advokat Ulla Davidsen.

Uddannelsesrepræsentanter på vej

EFTERUDDANNELSE. Akkurat som man har en tillidsrepræsentant og en sikkerhedsrepræsentant på sin arbejdsplads, skal man også have en uddannelsesrepræsentant.

En person, der kan hjælpe kolleger i efteruddannelsesspørgsmål, være initiativtager til større uddannelsesprojekter og tage en alvorlig snak med de kolleger, som år efter år ikke får brugt deres efteruddannelse.

Ovenstående er en helt ny idé fra Dansk Journalistforbunds Udvikling & Kompentence (DJUK), som allerede er i dialog med CFJE for at få konkretiseret, hvad en uddannelsesrepræsentant skal være for en størrelse. /moe

Læs også i dette nummer af Journalisten: »I fremtiden kan ingen gemme sig«

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen