search

Tillidsrepræsentant på Nordisk film: Lige nu lyder det spændende

Nyheden om, at Nordisk Films tv-afdeling blev opkøbt, kom som en overraskelse for medarbejderne, men stemningen er god blandt de ansatte.

Nyheden om, at Nordisk Films tv-afdeling blev opkøbt, kom som en overraskelse for medarbejderne, men stemningen er god blandt de ansatte.

Tv-afdelingen i Nordisk Film, der blandt andet laver Go' morgen- og Go' aften Danmark, blev i mandags solgt til den internationale koncern Banijay Entertainment.

Udmeldingen til medarbejderne har været, at alt skal fortsætte som hidtil, og det glæder de sig over.

»Lige nu lyder det superspændende. Vi har fået en superrig og muskuløs storebror, og hvis man har en god storebror, kan man satse på nogle store ting,« siger Kathrine Krone, der er tillidsrepræsentant på Nordisk Film til Journalisten.dk

Banijay Entertainment har gennem de sidste år opkøbt mange tv-produktionsfirmaer rundt om i Europa, og det tager Kathrine Krone som et godt tegn.

»Vi kommer ind i en forretning, hvor man har satset hele butikken på tv-produktion, i stedet for at vi ligger som et sideprojekt,« siger hun.

Hun siger, at kendskabet til Banijay Entertainment ikke er særligt stort. Derfor stoler medarbejderne på chefernes udmeldinger, og der er ifølge hende ikke nogen af dem, der går rundt med nervøse trækninger.

»Udmeldingen har været, at der ikke sker nogle ændringer. Vi skal ikke flytte, der skal ikke fyres nogen, og vi skal ikke sige nej til nye programmer. Tværtimod, måske, til det sidste,« lyder det fra tillidsrepræsentanten.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen