Tillidsmand på Berlingske Uffe Gardel har sendt et oplæg til alle hovedbestyrelsesmedlemmer, de største medarbejderforeninger og formænd for kredse og grupper i Dansk Journalistforbund (DJ).
Oplægget, der også er bragt som debatindlæg på journalisten.dk, er en konklusion på den fusionsdebat, der har kørt i forbundet den seneste tid, og et oplæg til, hvad DJ skal gøre nu, da fusionen er sat på standby.
Uffe Gardel kalder selv oplægget ”En syvpunktsplan for et opstrammet og revitaliseret DJ”, og det består af syv punkter i prioriteret rækkefølge. Øverst på listen står aftaledækning for freelancere, en beslutning om, hvad "kommunikation" er, og en plan for aftaledækning af forbundets kommunikatører.
Uffe Gardel foreslår også, at DJ skal opdeles i søjler efter fagområde og samarbejde med andre hovedorganisationer. Sidst i planen skriver Uffe Gardel, at fusionen med forbundet Kommunikation og Sprog skal endeligt skrinlægges, og at DJ skal have en ny ledelse.
»Fusionen bliver ikke til noget nu. Om den bliver til noget om fem eller ti år, ved ingen. Men det er dumt, hvis man låser os fast på et mål, vi ikke ved, om vi kan nå. Derfor skal vi lægge den fusion til side. Det betyder ikke, at jeg udelukker, at vi kan nå til den fusion på et tidspunkt. Jeg vil gerne holde alle muligheder åbne,« uddyber Uffe Gardel over for Journalisten.
Udfordrer ikke ledelsen
Selv om det kan fremstå anderledes, betegner Uffe Gardel ikke selv sit oplæg som andet end et oplæg til debat. Han kunne sagtens have lavet listen længere, men har valgt at prioritere de syv vigtigste punkter.
»Vi har brug for en debat om alle de her ting. Det er nogle konklusioner, som jeg har draget på baggrund af den fusionsdebat og de overenskomstforhandlinger, vi har været igennem. Jeg vil være sikker på, at vi får taget debatten, og at så mange som muligt får deltaget i debatten rundt omkring i forbundet. Blandt menige medlemmer skal de her vigtige grundlæggende spørgsmål diskuteres,« forklarer Uffe Gardel om oplægget.
Man kan jo roligt sige, at du udfordrer den nuværende ledelse …
»Nej, det gør jeg ikke.«
Men du skriver jo i punkt syv, at DJ skal have en ny ledelse.
»Det er en konstatering, ikke en udfordring,« siger Uffe Gardel.
Han understreger, at oplægget står for egen regning og skal opfattes som hans egne konklusioner, baseret på den debat, der har kørt i DJ de seneste år. Uffe Gardel afviser samtidig blankt, at han selv planlægger at gå efter ledelsesposter i DJ.
»Jeg hverken kræver en ny ledelse eller udfordrer den nuværende ledelse. Jeg gør opmærksom på, at her har vi som forbund en udfordring og nogle problemer, der skal løses. Ét af dem er, at det ikke er så hensigtsmæssigt – heller ikke for de pågældende selv – at DJ ledes af mennesker, som ikke tror på den vej, vi går nu. De har sagt klart, hvordan de ser på forbundets fremtid uden en fusion. At bede dem blive er at bede dem udføre en plan, som de ikke selv tror på,« mener Uffe Gardel.
Det er et valg mellem retninger
Næstformand i DJ Lars Werge tager Uffe Gardels oplæg alvorligt, men siger samtidig, at mange af diskussionerne allerede er taget mange gange i DJ.
»Jeg synes også, at vi har rejst de her debatter, men det har åbenbart ikke været fortalt tydeligt nok, at vi har gjort det og gør det, når ikke Uffe Gardel har opdaget det. Der må jeg så pege på mig selv og sige, at det må jeg gøre bedre,« siger Lars Werge.
Han synes, det er fint, at der er folk, som har holdninger til, hvilken retning forbundet skal gå i. Men det er et valg mellem retninger for DJ, som skal træffes på delegeretmøde, understreger han.
»Det er klart, at det er et valg mellem to retninger. Tror man på den retning, Mogens og jeg peger i, eller vil man hellere følge den retning, som nogle andre peger på. Hvis man ikke mener, at jeg kan blive klædt på til at varetage den retning, man peger på, bedst muligt, så er det op til delegeretmøde at vælge en anden,« siger Lars Werge.
Kan ikke udelukke fusionsafstemning
En af Uffe Gardels pointer er, at medlemmerne er blevet lovet en afstemning om fusionen senest i maj 2015. Får han den afstemning, som der har været lagt op til?
»Det er noget, som hovedbestyrelsen diskuterer på de kommende møder i forhold til, hvilke forslag der skal lægges frem. Men det er klart, at hovedbestyrelsen har valgt at følge den indstilling om at arbejde med en redegørelse frem mod delegeretmøde og den anbefaling, der skal ligge der. Så det er for tidligt for Uffe Gardel endnu at afskrive en afstemning,« svarer Lars Werge.
Så man kan ikke udelukke, at der kommer en afstemning?
»Vi kommer med et oplæg til hovedbestyrelsen, til diverse generalforsamlinger og medlemsmøder både til vinter og i foråret og til selve delegeretmøde om, hvordan forbundet skal udvikle sig de kommende to år og fremover. Hvis ikke man kunne forvente det af et formandskab, så skulle man se sig om efter et andet,« siger Lars Werge.
Lars Werge forklarer, at de punkter, Uffe Gardel stiller op på sin liste, allerede er højt prioriteret i DJ. Her arbejder man løbende med tingene – ikke kun på strateginiveau. Han peger for eksempel på freelancestrategien og arbejdet for at aftaledække kommunikationsfolk.
»Man får fornemmelsen af, at Uffe Gardel mener, at det nærmest er en strategi, som ligger i en skuffe, og at vi har glemt, hvor nøglen er. Det er slet ikke den opfattelse, jeg har af det,« siger Lars Werge.
Ikke bare kritik for kritikkens skyld
Uffe Gardel mener ikke, at han opildner til splittelse eller revolution i DJ med sit nye udspil. Han ønsker udelukkende at rejse en debat, forklarer han.
»Problemerne forsvinder ikke af, at man ikke diskuterer dem. Jeg kan umuligt se, hvordan man kan skabe splittelse ved at rejse en debat. Jeg anerkender ikke, at det skulle være et forsøg på det. Jeg vil enormt gerne have, at oplægget her bliver læst og modtaget som et oplæg til en diskussion,« siger han.
Kan du forstå, hvis nogen kan få den tanke, at det her bare er kritik for kritikkens egen skyld?
»Jeg ville blive overrasket, hvis nogen mente, at det bare var kritik for kritikkens skyld. Noget af det handler om, at nu skal vi udføre de ting, vi har sagt, at vi vil – vi har ikke brug for flere strategipapirer om freelancerne, vi har brug for handling. En række af spørgsmålene er nogle, som jeg er blevet opmærksom på under fusionsdebatten. Jeg synes ikke, at diskussionen om fusionen, som vi har haft, har været spildt,« understreger Uffe Gardel.
Læs Uffe Gardels oplæg herunder:
En syvpunktsplan for et opstrammet og revitaliseret DJ
1. Nu SKAL freelancerne aftaledækkes
Delegeretmødet 2013 vedtog, at aftaledækning er en grundpille i vores freelancestrategi. Siden er der sket meget lidt. Nu skal freelancestrategien konkretiseres; der skal lægges en handlingsplan, og DJ skal i god tid inden de næste overenskomstforhandlinger rejse en debat på de berørte OK-områder, så man sikrer, at freelancekravet prioriteres højt.
2. Vi skal beslutte, hvad "kommunikation" er
Der optages årligt over 2.000 studerende på uddannelser, der hedder noget med "kommunikation". Kun en del af dem vil ende i klassiske kommunikationsjob; resten kommer til at arbejde med fx marketing, salg og projektledelse.
Vi skal holde fast i, at i DJ organiserer vi stole, ikke uddannelser: Vi optager folk på grundlag af deres job, og ikke deres eksamensbevis. Derfor skal DJ i samarbejde med DJ Kommunikation præcisere og afgrænse DJ’s organisationsområde, så de, der vælger os som deres fagforbund, véd, hvad de vælger.
3. Vi skal lægge en plan for aftaledækning af kommunikatørerne
Kommunikatører udgør normalt en meget lille andel af de ansatte på deres arbejdspladser. Derfor er det svært for DJ at få dem overenskomstdækket.
Løsningen er at tegne overenskomster i fællesskab med andre fagforbund på arbejdspladsen. På det offentlige område kunne det være med KS og andre forbund under Akademikerne, men på det private område vil vores partner typisk blive HK/Privat.
Dette arbejde skal der lægges en plan for nu; en konkret handlingsplan, ikke endnu et strategipapir.
4. DJ skal opdeles i søjler
Fusionsdebatten har vist, hvor forskellige vi allerede er i DJ. Derfor skal DJ gennemføre en grundig – men hurtig – udredning af, hvordan vi kan indføre en søjle- eller sektoropbygning. Kompetencer skal lægges ud og ned i organisationen, men vi skal stadig være ét samlet forbund. Et første skridt kan være at godkende journalisterne som en specialforening på lige fod med PF.
5. Vi skal samarbejde med andre hovedorganisationer
DJ kan ikke klare sig alene, og det eksisterende samarbejde med Akademikerne bør udbygges. Men det gavner kun offentligt ansatte, og derfor skal DJ undersøge mulighederne for et tilsvarende samarbejde med en hovedorganisation på det private område, altså LO eller FTF.
6. Planen om fusion med KS skal skrinlægges
Delegeretmødet bad jo i 2013 HB forhandle fusion med KS, og forhandlingerne skulle "gennemføres således, at de to respektive forbunds kompetente organer kan tage stilling til resultatet af forhandlingerne senest pr. 15. maj 2015".
Vi er altså blevet lovet en afstemning. Den bør vi have, så vi kan skrinlægge fusionsplanen. At nøjes med at "udskyde" fusionen ville låse os fast på en bestemt model for DJ’s fremtid.
Samtidig bør vi vedtage, at KS er en værdsat partner, som vi gerne vil udbygge et praktisk og administrativt samarbejde med.
7. DJ skal have en ny ledelse
DJ’s formandskab har gjort det klart, at de anså fusionen med KS for at være nødvendig; uden fusion kunne DJ skrumpe ind til en standsforening med højst 7.000 medlemmer, forklarede man i midtvejsredegørelsen.
Hvis vi nu beder de samme mennesker om fortsat at lede DJ, så beder vi dem reelt om at udføre en opgave, de ikke selv tror på. Det er ikke til gavn for nogen. Et fusionsløst DJ skal ledes af mennesker, der tror på et fusionsløst DJ.
Uffe Gardel, 18.11.2014
17 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Tavshed fra Peter Thornvig, men det er også et svar. Der er sikkert heller ikke så meget at fortælle.
Jeg mangler altså fortsat et svar fra Peter Thornvig, som tidligere i denne tråd skrev:
”Timeløns ansatte freelancere”. DJ har været i gang så længe, at mange freelancere er omfattet af overenskomster eller overenskomstlignende aftaler.
Succes og tempoet afspejles alene af forhandlings mulighederne på de enkelt arbejdspladser."
1) Hvilke freelancere taler du om her, og kan du give et eksempel på de overenskomster eller overenskomstlignende aftaler, som DJ har forhandlet efter den nye Freelancestrategi er blevet vedtaget?
"At vi er kommet langt i forholdene for timelønsfreelancere, ligger i et forbilledligt samarbejde mellem arbejdspladser, freelancere og forbundet. Ikke mindst under de seneste OK forhandlinger på dagbladsområdet. - Men vi er da ikke færdige med denne øvelse!"
2) Hvor langt er I kommet, hvad har I helt konkret opnået for timelønsfreelancere?
3) Kan du give et eksempel på "det forbilledlige samarbejde", mellem arbejdspladser, freelancere og forbundet, du nævner?
4) Hvad har I opnået under OK forhandlingerne på dagbladsområdet, og hvordan kommer vi som arbejder på dagbladsområdet til at mærke det?
5) "I er ikke færdige med denne øvelse", det betyder at I har en strategi. Hvilken?
Peter Thornvig, jeg glæder mig meget til at du svarer. Hvis I har gjort så meget, som du beskriver her, så er det jo en succeshistorie, som du skal dele med os andre.
Bedste hilsner
Ota
Kære Maria.
Tak skal du have.
Mvh Jan H
Tilføjelse til svaret til Jan Hillers
DJ skal efter min mening ikke følge Norges eksempel. Kommunikatører er medlemmer af DJ i dag. Det skal de blive ved med at være.
I mine øjne skal DJ organiseres på en anderledes måde end i dag, så begge grupper bedre kan rummes.
Bedste hilsner fra
Maria
Kære Jan,
Jeg har skrevet dette afsnit i en rapport om O-gruppens studietur til Norge. Håber det kan bruges som svar på dine spørgsmål. Som du kan se, har de i Norge til gengældt valgt at have ledere med.
Norsk Journalistforbund har smidt kommunikatørerne ud
Alle medlemmer, der beskæftiger sig med kommunikation og informationsarbejde kan ikke længere være medlem af Norsk Journalistlag. Sådan lød beskeden til omkring 1000 medlemmer af journalisternes fagforbund på deres delegeretmøde i 1997. Siden har kommunikationsfolk ikke været velkommen. Og skulle debatten tages igen i dag, er næstformand Hege Iren Frantzen og konsulent Merete Jansen ikke i tvivl om, at udfaldet vil blive det samme.
Medlemmer i Norsk Journalistlag skal arbejde ud fra retten til fri information og hensynet til faglig integritet som det står i ”Redaktørplakaten”, ”Vær Varsom-plakaten” og ”Tekstreklameplakaten”.
Når man melder sig ind i forbundet skriver man som kommende medlem på tro og love under på, at man ikke vil udføre nogen form for kommunikations- eller informationsopgaver. Hvis man udfører sådanne opgaver, er det eksklusionsgrund. Men forbundet opfordrer ikke til anmelderi. Opfattelsen er, at der kan være freelancere, der ind i mellem udfører kommunikationsopgaver, men ikke taler højt om det. Desuden organiserer Norsk Journalistlag ansatte i NKRs kommunikationsafdeling, hvilket forbundsledelsen erkender egentlig er over grænsen.
”Kommunikationsfolk vælger stoffet ud, de har mulighed for at skjule ting og gøre det svært tilgængelig for journalister, så der er en stor modstrid mellem journalister og kommunikationsfolk”, lyder et af argumenterne. ”Vi er en stærk journalistorganisation. Vi er stærke i os selv”, er et andet.
Journalistik under pres
I 1997 da Norsk Journalistlag besluttede at smide kommunikatørerne ud steg antallet af journalister i landet. Det fortsatte det med at gøre indtil 2008. Så skubbede finanskrisen også en anelse til Norges mediemarked og antallet daler nu stille og roligt, samtidig med at antallet af kommunikatører stiger meget. Alligevel er Norsk Journalistlag ikke klar til at optage kommunikatørerne, på trods af at mange af dem har en journalistisk uddannelsesbaggrund.
”Vores linje er klar. Men vi ved godt, at der er nogle, der driver cross-over”.
Lederne er medlemmer
Norsk Journalistlag erkender, at der også er modstridende interesser mellem menige journalister og ledere på mediearbejdspladserne, men budskabet er, at disse modsætninger er lettere at rumme end forskellen mellem kommunikatører og journalister.
”Det er en udfordring, man hele tiden skal snakke om. Det gælder om at have en tillid mellem leder og tillidsrepræsentant. Men man må ikke sige, at det er uproblematisk”.
Erfaringen er, at tilliden skal udvikles over tid, og at det er vigtigt, at forbundet ikke er mere loyale over for nogle medlemmer end over for andre.
”Det går fint. Men man skal vide, hvilken hat, man har på. Nogle gange deler vi os op. Så er det Merete, der snakker med medlemmet, mens jeg snakker med lederen. Nogle gange kan vi tolke mellem dem”, lyder det fra næstformanden
Flere