Både freelancere og Politikens egen tillidsmand melder om alt for lave honorarer. »Hvis freelancerne er utilfredse, kan de gå et andet sted hen. Jeg synes ikke, der er noget underligt i det, og vi har ikke overvejelser om at sætte priserne op,« svarer chefredaktør Anne-Mette Svane.
2.500 kroner for en rejseartikel, 3.500 kroner for en lang feature-artikel og 4.000 kroner for en researchtung forsideartikel til Kultur. Det er vilkårene for de mange freelancere, som dagbladet Politiken gør brug af i stor stil.
Journalisten og Journalisten.dk tager i disse dage et kritisk kig på freelancernes lønninger på udvalgte dagblade. I onsdags var det Weekendavisens takster, der var i vælten. Det har kastet en god debat af sig, som du kan deltage i under artiklen.
I dag kigger vi på Politiken. Journalistens optælling over fire udgivelser i to weekender i marts og april i år viste, at ud af samtlige bylines i journalistiske artikler var 32 procent freelancere.
En af dem er Rasmus Thirup Beck, som tidligere har været ansat på Politiken. Han fortæller, at en artikel i Mad- og Viden-sektionerne honoreres med henholdsvis 2.500-4.000 og 2.500-3000 kroner.
»Det er con amore. Jeg skriver for aviserne, fordi det er den journalistik, jeg gerne vil lave. Men det er ikke der, jeg tjener pengene.«
JP/Politikens hus havde i 2011 et overskud før skat på 239 millioner. Med det in mente mener Rasmus Thirup Beck, at det runger lidt hult, når han hører fra redaktørerne, at de ikke har penge til at betale freelancere bedre.
»Det er tamt. Jeg kan godt blive lidt fortørnet over, at de ikke aflønner freelancere mere rimeligt. Der er jo også pension, sygdom, ferie, you name it, som vi selv skal sætte af til,« siger han.
Lars Bo Larsen vil som tillidsmand på Politiken gerne have, at avisens freelancere bliver lønnet ordentligt.
»Men det kniber lidt. Freelancerne bliver aflønnet for dårligt,« konstaterer han og minder om, at freelancerne også har udgifter til pension, ferie, sygdom og meget andet.
»Det er det samlede regnestykke, der gælder, og det er dårligt for freelanceren, det skal guderne vide.«
Lars Bo Larsen forklarer, at det er en løbende kamp for tillidsfolkene at få indblik i de aftaler, freelancerne laver med huset.
»Vi har et krav og et ønske om at få et bedre samarbejde med freelancerne omkring løn og copyright. Men der har vi en modstridende interesse med vores arbejdsgiver, som siger, at vi skal blande os udenom, fordi der er tale om individuelle aftaler. Det er ikke godt nok,« mener han.
Lars Bo Larsen ville gerne have forhandlingsretten for freelancerne, så han bedre kan rådgive freelancerne, når de ringer til ham. Men han mener ikke, de fastansatte skal løfte hele byrden, freelancerne må også selv sige nej.
»Vi skal nok støtte dem, men så længe de bliver ved med at skrive under på elendige aftaler, kan vi ikke gøre noget.«
Ifølge chefredaktør Anne Mette Svane er der ikke noget mærkeligt i, at der er stor forskel på taksterne i markedet. Og freelancerne får jo noget andet ud af det også, påpeger hun.
»De er glade for at få det på deres CV og kan på den baggrund udvide deres kundeportefølje. Jeg synes ikke, det er så problematisk, at der er forskel på de priser, man har.«
Anne Mette Svane mener i øvrigt, det er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel.
»Hvis de er utilfredse, kan de gå et andet sted hen. Jeg synes ikke, der er noget underligt i det, og vi har ikke overvejelser om at sætte priserne op,« slår hun fast.
Din tillidsmand mener ikke, det er godt nok. Han vil gerne have mere indblik i de konkrete aftaler for at få forhandlingsret for freelancerne og for bedre at kunne rådgive dem. Hvad er din kommentar til det?
»Det er rigtigt, at det er individuelle aftaler. Han er velkommen til at det tage op, så tager vi en dialog om det. Men det tager vi internt, det er ikke en dialog, jeg vil tage med dig.«
I har trods krisen i mediebranchen et pænt overskud. Hvordan hænger det sammen med niveauet for honorarer?
»Vi har en god position, fordi vi er fondsejet. Vi skal fremme og beskytte udgivelsen som et uafhængigt medie, og så er det bedst, at vi giver overskud. Man vil altid kunne sige, at det er bedre at bruge af overskuddet på at sætte priserne op, men det er en forsimplet måde at se det på.«
Hvordan vil du sikre rimelige vilkår i fremtiden, hvor vi sandsynligvis vil se flere løst tilknyttede journalister?
»Jeg vil stå ved, at vi laver ordentlige aftaler, som vi kan stå inde for.«
Og det mener du, I kan?
»Vi er ikke markedsførende, men jeg synes, vi laver nogle aftaler, vi kan stå inde for.«
6 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
»De er glade for at få det på deres CV og kan på den baggrund udvide deres kundeportefølje« - det er da noget af en tarvelig begrundelse for systematisk underbetaling. Med andre ord: De store dagblade udnytter deres stærke brand til at skaffe billig arbejdskraft. Og som arbejdsmarkedet ser ud lige nu, er det ikke svært at rekruttere freelancere eller i nogle tilfælde semi-arbejdsløse journalister, der er ivrige efter at få noget på deres CV eller bare noget at lave. Det eneste positive er, at chefredaktøren er ærlig omkring udnyttelsen.
Jeg ved ikke, om man kan 'klandre' tillidsmændene for freelancernes vilkår, men jeg vil gerne klandre nogle tillidsmænd for at interessere sig alt for lidt for dem. Som efterhånden gentaget ad nauseam: Ikke (alene) for freelancernes skyld, men i høj grad for de fastansattes, som de er valgt til at varetage interesserne for.
Forbundets ansattes vilkår har efter min mening ingen betydning i den sag.
De øvrige kommentarer fra mine kolleger må du selv rode med, for jeg kan ikke ganske genkende den udlægning af dem, som du kommer med her. Men husk venligst på, at vi som freelancere altså også betaler forbundskroner til, at vi kan være solidariske med dig, den dag du får brug for hjælp fra forbundet.
Nu ville det være nemmere, hvis vi holdt debatten til den tråd, den startede i. Men lad gå. Jeg synes, DJ skal kæmpe for bedre løn- og arbejdsvilkår for alle medlemmer. Men man kan ikke gøre det umulige. Mit indtryk er, at DJ forsøger, hvor de kan komme til. At der er steder, hvor modviljen fra arbejdsgiver er stor, mener jeg ikke, DJ kan klandres for. Jeg synes ikke, man skal kritisere tillidsmændene for freelancernes vilkår, som jeg mener, du gjorde i dit indlæg. Jeg synes ikke, DJ-ansattes lønninger har noget med noget at gøre, som andre debattører mener. Jeg mener ikke, DJ-ansattes efteruddannelse har noget med noget at gøre, som andre debattører mener. Når jeg foreslår, at sure freelancere forlader forbundet, så er det fordi, en mindre håndfuld sure freelancere igen og igen spredet deres gylle på disse sider. Hvad ligner det at ville møde op til DJ-direktørens jubilæum? Skal alle andre gå ned i løn, så freelancerne kan få gratis efteruddannelse? Må DR-ansatte ikke længere strejke? Selv du må da kunne se, at (nogle af) dine freelancekolleger er ude på et overdrev.
Søren Thomsen, jeg forstår ikke rigtig dine pointer i sagerne om freelancernes betaling. Mener du virkelig, at det er fuldstændig ligegyldigt, hvor meget eller hvor lidt de/vi får i løn, og at det udelukkende er vores eget problem? Det kan dæleme hurtigt blive resten af standens problem - især fordi vi er mange, og antallet stiger. Nogle er freelancere af lyst, andre i højere grad presset af omstændighederne, men det er en gruppe, der står for en stort og stigende andel af det journalistiske indhold i rigtig mange medier. Personligt har jeg for det meste ikke problemer med selv at have en god forretning og hurra for det, men det er fordi, jeg i vidt omfang undgår dagbladene, der betaler decideret elendigt og er ved at tude af grin, når man nævner forbundets vejledende takster.
Dernæst tilføjer du i et af dine indlæg, at de sure freelancere da bare kan skride fra forbundet, og at vi ikke vil blive savnet ... næææh, det ville vi måske ikke. Men med visse debattørers tendenser til at ville sortere alt andet end fastansatte på de store medier fra som gyldige medlemmer af forbundet, kommer det hurtigt til at skrumpe ind, og så bliver det sværere at kontrollere forholdene på arbejdspladserne. Er man ultraliberalist og synes, at det alligevel under alle omstændigheder bør være alles kamp for sig selv, er det jo fint nok. Mit indtryk er bare, at der er bred enighed om fælles overenskomster og visse minimumskrav. Lige nu er sagen, som jeg ser den, ikke, om freelancerne ville blive savnet i forbundet, men om freelancerne ville savne forbundet.
Bodil: Det er Politikens ledelse uvedkommende, hvad DJ's delegeretmøde måtte mene.
Flere