”Folk er rystede over, at vi skal sige farvel til så mange gode kolleger.”
Sådan siger Anita Brask Rasmussen, tillidsrepræsentant på Dagbladet Information, efter resultatet af dagens afskedigelser på avisen står klart.
Journalisten skrev tidligere i dag, at der er fundet seks frivillige fratrædelser, og at tre medarbejdere ville blive afskediget. Det har siden ændret sig til en frivillig fratrædelse mere og en fyring mindre.
”Vi er endt på syv frivillige fratrædelser og to afskedigelser. Jeg synes, vi var nået langt med frivillige fratrædelser. Men ledelsens vurdering var, at det ikke var langt nok,” siger Anita Brask Rasmussen.
Havde håbet at undgå fyringer
Tillidsrepræsentanten fortæller, at hun er hun er glad for, at avisen nåede så langt med frivillige fratrædelser.
”Men selvfølgelig havde jeg håbet, at vi helt havde kunnet undgå de to afskedigelsessamtaler, der har været i dag,” siger hun.
Hvordan kan det være, at det pludselig er en frivillig fratrædelse mere og en fyring mindre?
”Det er jo sådan, forhandlinger nogle gange går. Nogle gange sker der det lykkelige, at man kan nå noget, man ikke troede, man kunne nå,” siger hun.
Bekymrede for arbejdsbyrden
Fem af de ni, som Information skal sige farvel til, er redaktionelle medarbejdere. De øvrige fire er HK’ere.
Hvordan er stemningen på avisen?
”Ud over at mine kolleger er kede af det, er det klart, at de jo også er bekymrede for arbejdsbyrden fremadrettet. For ni mennesker er rigtig mange i et lille hus som Information. Derfor vil jeg også efterspørge, at ledelsen peger på, hvad de tilbageværende ikke skal lave, som vi har lavet hidtil,” siger Anita Brask Rasmussen.
Direktøren er tilfreds
Informations direktør Stine Carsten Kendal afviser over for Journalisten at blive præcis på, hvilke opgaver de tilbageværende medarbejdere på avisen ikke skal lave i fremtiden
”Men vi er klar over, at når vi bliver færre i huset, så vil der også være opgaver, som vi ikke skal løse fremover,” siger hun.
Direktøren fortæller, at det meste af huset har "givet noget" til spareplanen.
"Det er ikke nogle enkelte redaktioner, der har holdt for,” siger hun.
Stine Carsten Kendal tilføjer, at hun er tilfreds med resultatet af sparerunden.
"Vi har arbejdet rigtig hårdt sammen med tillidsfolkene for at finde en løsning, hvor vi kunne tilbyde frivillige fratrædelser. Og vi er også nået ret langt med dem, så vi kun har skullet gennemføre to afskedigelser. Det er jeg tilfreds med,” siger hun.
Opdateret klokken 15.32: Citater fra direktør Stine Carsten Kendal er tilføjet artiklen.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Tak til Karin for tallet 25.526.165,32 kr., dækkende den offentlige mediestøtte, som Information modtager.
Tallet er stort. Men når det holdes op mod, hvad andre medier modtager, er det beskedent.
Udviklingen indikeres i min optik af det grundforhold, at brugerne ikke længere vil betale til de medier, som fortsat sætter den politiske dagsorden. De store envejs kommunikationsmassemedier har den fordel i forhold til de nye sociale, at ledelse, fælles overordnet tilgang til samfundets problemstillinger, ideologi og økonomiske filosofi går op i en markedstænkning, hvor forestillingen om vejen mod den bedste af alle verdener deles bevidst og ubevidst. Selv om de gamle medier fylder mindre, så er det dem, der sætter dagsordenen endnu. Selv om de lever af offentlig støtte, så er de alligevel truet, at det marked, som de beskriver som vejen mod den bedste af alle verdener. Det knager og brager i samlingerne, den store omkalfatring står for. Det, som de anser for noget skidt for den sociale selvbeskrivelse, behøver ikke at være det.
Der er en nærmest fælles tilgang til forståelsen af vort samfund inden for de massemedier, som nyder tilgangen til statens demokratistøtte.
Information har sådan set ikke noget særligt at byde ind med længere. Rune Lykkeberg er principielt på linje med Flemming Rose, fænomenet der lagde principperne for den hellige kamp for ytringsfrihed, alt er mainstream. Corydon på Borsen.dk sætter den ultimative fede streg under, hvor udifferentieret tilgangen til samfundet er inden for den vifte af medier, som vi har her i det lille monarki højt mod nord.
Hvornår får vi det fremføringsmedie, der formår at lade en meget bredere og kritisk tilgang til vort samfund få muligheden for at sætte dagsordener?
Dybest set, så mangler vi bare, at de mennesker, der lever livet i dagens DK får mulighed for at sætte dagsordener direkte uden om de store styrede envejsmedier.
Det er ikke fremføringen der koster. Det koster ingen ting at formidle udsagn fra en til mange i elektronisk form. Men demokratistøtten bruges primært på at styre og koncentrere den sociale opmærksomhed. Den bruges i min optik på at indsnævre udvalget af kilder til pirring af den offentlige opmærksomhed.
Fremføringen koster intet.
Hvorfor er der ikke bare frit slav for gud og hver mand i kampen om at fange medborgerens opmærksomhed og sætte den politiske dagsorden?
Fordi de demokratistøttede medier sidder på fremføringsmedierne, og bruger opmærksomheden til at diskreditere opmærksomhed om egne problemstillinger.
Diskursen omkring fake news er tydelig vis sat i verden af de gamle medier for at diskreditere de nye sociale medier, der dybest set aldrig har været i stand til at sætte en dagsorden. Problemet er, at den nye medier alligevel har været med til at stjæle brugerens opmærksomhed, brøddet.
Jeg kan ikke begræde det potentielle tab af et gammelt medie, som i min optik allerede har mistet sin eksistensberettigelse i kampen for overlevelse.
Der er brug for at nye ressourcer sætter den politiske dagsorden. Kunne mediestøtten bruges til det, ville der være grund til at bakke op om den. Men den virker modsat pt., hvorfor den ikke tjener sit formål.
Karin - indtægterne er faldet.
Hvorfor skiller Information sig af med 9 medarbejdere?
Det spørgsmål bliver desværre ikke besvaret i ovenstående artikel
Dagbladet Information modtager 25.526.165,32 kr. i mediestøtte årligt, men skal nu spare. Det kunne være interessant at få opklaret, hvad denne spareøvelsen reelt går ud på.
På mange planer er omkostningerne ved avisproduktion faldet, nu hvor journalisterne ikke længere skal bruger fjerpen og blæk og andre udgiftstunge remedier for at frembringe journalistik.
Er det løbske cheflønninger - eller noget helt tredje?
Direktøren udtaler i artiklen: Der er opgaver, vi ikke skal løse fremover. Hallo, Information, så har I jo allerede nedbragt udgifterne, eller hur? Skal Information ikke længere producere journalistik?
Det lyder, som det rene nonsens. Jeg håber ikke min ynglingsavis fremadrettet vil få avisens indhold produceret i Kina? Men fortsat vil være uafhængig af partipolitiske og økonomiske interesser. Gør en forskel - genansæt de fyrede medarbejdere.