Tillidsmand om spareforslag: »En skrøne, at det er trygt at sidde i DR«

Debatten om at skære i DR nærer en usund utryghed blandt medarbejderne, advarer tillidsmand. »En masse mennesker er bange for deres stillinger, de er bekymrede for, om de gør arbejdet godt nok. Man får ondt i maven, det ved jeg fra mig selv«

DR skal skrue markant ned for sin journalistik på nettet, P3 skal i udbud, Ramasjang og Ultra skal lægges sammen, og DR3 skal flyttes på nettet. 

Sådan lyder udspillet fra Dansk Folkeparti i Berlingske i dag. Partiet mener, at DR's budget skal skæres med 25 procent. Og udspillet får en positiv modtagelse fra kulturminister Bertel Haarder.

»Meget af det kunne jeg selv have foreslået,« siger han til Berlingske.

Men blandt medarbejderne i DR bliver forslaget modtaget med overraskelse, fortæller fællestillidsmand Henrik Friis Vilmar.

»Jeg er faktisk rystet. Det vil svække DR i helt uhørt grad, og jeg mener, det vil give de danske medieforbrugere væsentligt lavere kvalitet på alle områder,« siger han.

Kan ikke skille public service og underholdning

Kritikken fra Dansk Folkeparti handler blandt andet om, at DR skal stoppe med at lave underholdning.

»DR skal koncentrere sig om public service – underholdning kan man få andre steder,« siger Peter Skaarup (DF) til Berlingske i dag.

Men det er Henrik Friis Vilmar ikke enig i.

»Man kan ikke skille underholdning og public service ad. Det, at DR ikke er afhængig af reklamer og seertal, betyder netop, at vi kan skabe lødig underholdning på et andet niveau end mange kommercielle kanaler. Jeg er bange for, at vi kun får reality-programmer. De programmer kan være gode nok, men mangfoldigheden vil forsvinde,« siger han. 

Et af de underholdningsformater, som ofte fremhæves i debatten, er 'X Factor', som trækker høje seertal.

Kunne 'X Factor' ikke lige så godt flyttes til en kommerciel kanal, så DR kan lave noget af det tv, der ikke kan betale sig kommercielt?

»Jeg ser ikke så meget 'X Factor' selv, men jeg mener faktisk, det er underholdning af høj kvalitet. Derudover har vi erfaring for, at rigtig mange seere bliver hængende og måske ser det, der kommer lige før eller efter 'X Factor'. På den måde giver vi seerne noget, de ikke har forventet. Det er vigtigt, at vi som tv-station når ud til rigtig mange danskere, så vi er i alles bevidsthed. Det gør vi på den måde. Alle danskere betaler jo licens, så der skal være tilbud til de mange,« siger Henrik Friis Vilmar.

Man får ondt i maven

Bertel Haarder bebuder i Berlingske, at han i efteråret vil komme med et udspil med ”betydelige fællestræk” med DF’s udspil. Der skal skæres i DR’s budget, og Bertel Haarder håber, at licensen – som i år er på 2.477 kroner – kan sænkes.

Henrik Friis Vilmar fortæller, at den jævnlige debat om DR’s størrelse og rolle, der ofte er blusset op de seneste år, nærer en usund utryghed blandt medarbejderne.

»Det er helt enormt utrygt. En masse mennesker er bange for deres stillinger, de er bekymrede for, om de gør arbejdet godt nok. Man får ondt i maven, det ved jeg fra mig selv,« siger han.

»Vi har levet i rigtig mange år med utryghed, nedskæringer og uvished om fremtidens jobsituation. Jeg er sikker på, at for folk, der er pressede i deres liv og arbejde, kan den konstante usikkerhed være det sidste skub ud i sygdom. Det skaber stress, at man aldrig nogensinde kan få fred til at gøre sit arbejde og føle sig tryg,« fortsætter tillidsmanden.

Men er det ikke mere trygt at være på DR end at sidde på de private medier, der rammes af den ene fyringsrunde efter den anden?

»Det er da også en forfærdelig situation for de private medier. Men det er en skrøne, at det er trygt at sidde i DR. Vi har oplevet sparerunder nærmest hvert år i mange år efterhånden. Det er rigtigt, at vi ved, hvor mange penge der bliver kørt ind i virksomheden hvert år. Men vi er også pressede af markedet, bare på en anden måde. Vi har øgede udgifter til streaming, store udenlandske spillere som Netflix og Youtube presser konkurrencen. Det betyder, at vi oplever konstante omlægninger, efterspørgsel efter nye kompetencer, mens andre medarbejdere ryger ud. Vi sidder i nøjagtigt samme utrygge situation som medarbejderne på aviserne. Den utryghed øges, når politikerne kommer før hvert eneste medieforlig og siger, at DR skal spare,« siger Henrik Friis Vilmar.

Den politiske stemning kan påvirke journalistikken 

Han understreger, at det er nødvendigt, at der pågår debat om DR, som er en stor og betydningsfuld institution i Danmark.

»Men det er blevet for meget. Politisk taler man igen og igen om, at vi skal beskæres. De seneste år er vi også blevet angrebet af vores egne, dagbladene. Det er vigtigt, at man altid diskuterer en organisation som vores, men debatten har i mine øjne været ensidig. Det handler udelukkende om at svække DR. Det undrer mig, at man ikke synes, det er fantastisk i et demokratisk samfund at have en uafhængig institution som vores.«

Netop spørgsmålet om, hvorvidt DR er ”uafhængig”, er et af de væsentlige stridspunkter.

”I forhold til andre demokratiske lande skiller Danmark sig ud ved, at staten i realiteten kontrollerer al nyhedsformidling på tv og radio med ejerskabet af DR og TV 2,” skrev Danske Mediers formand, adm. direktør i JP/Politikens Hus Stig Kirk Ørskov, eksempelvis hos Mediawatch for nylig.

DR er ejet af staten og lever af statsmidler. Er DR så en uafhængig institution?

»Vi er i hvert fald fuldstændigt uafhængige af kommercielle interesser. Når den politiske stemning er, at DR skal beskæres, så kan man selvfølgelig frygte, at nogle DR-journalister ikke tør lave de historier, der er nødvendige, fordi de føler sig politisk pressede. Men ellers betragter jeg os som helt uafhængige,« siger Henrik Friis Vilmar.

At skyde på DR er at skyde sig i foden

Det spørgsmål, der grundlæggende har splittet de privatejede medier og DR, handler om konkurrence. Senest har Troels Mylenberg, ansv. chefredaktør på Fyens Stiftstidende, Århus Stiftstidende og Randers Amtsavis, og chefredaktør på Fyns Amts Avis, beskrevet situationen i et indlæg i Ræson.

Her beskriver Troels Mylenberg situationen, hvor aviserne føler sig mere økonomisk pressede end DR, hvilket fører til skæv konkurrence.

”Mens vi mærkede, hvordan bolig-, bil- og jobannoncernes milliarder forsvandt, og nu oplever, at også den digitale annonceomsætning flytter sig til udenlandske virksomheder, der ikke betaler skat i Danmark, er DR hævet over disse vilkår,” skriver han.

Henrik Friis Vilmar anerkender, at aviserne er under økonomisk pres. Men de skader sig selv, hvis de tror, nedskæringer i DR’s budget er løsningen.

»Det er fuldstændig rigtigt, at nogle aviser taber tyngde. Men jeg synes, det er synd for aviserne, når de udnævner DR til fjenden, for de skyder sig selv i foden. I mine øjne er forklaringen ikke, at DR fylder en lille smule mere på nettet, men at kæmpestore udenlandske spillere fylder mere i markedet og har enorme midler i ryggen. Det er der, truslen kommer fra. Jeg er overbevist om, at hvis aviserne samarbejdede med DR, kunne vi skabe en synergi-effekt, som måske endda kunne øge avissalget,« mener han.

Tidligere i dag tog Dansk Journalistforbunds formand, Lars Werge, også afstand fra DF-forslaget.

»Der har længe været debat om public service, og DR i særdeleshed. Vi har hørt mange gange, at de borgerlige politikere ser det mediepolitiske område som et, hvor der skal spares penge. Det er i virkeligheden det mest bekymrende,« sagde han til Journalisten.