search

Tillidsmand: Chefer bør ikke gå fri

Medarbejderne på Midtjyske Medier kræver, at chefernes job også kommer i spil, når der skal nedlægges op til 50 stillinger.

Medarbejderne på Midtjyske Medier kræver, at chefernes job også kommer i spil, når der skal nedlægges op til 50 stillinger.

Efter to møder med ledelsen hører fællestillidsmanden for de redaktionelle medarbejdere, Jens Kirk, en vis forståelse for medarbejdernes krav.
»Vi har pointeret, at det ikke kun er indianere, der skal ud. Antallet af chefer bør også være i spil. Det kan ikke passe, at det kun er de 160 journalister og fotografer, der skal rammes,« siger Jens Kirk.

Der har været afholdt to forhandlingsmøder om de udmeldte besparelser på 60 millioner kroner i Danmarks største mediehus uden for København, som er en del af Berlingske Media, og der er planlagt nye møder torsdag og fredag.

Efter de to forhandlingsmøder står det stadig ikke klart for Jens Kirk, hvor mange der skal fyres i de enkelte huse i Midtjyske Medier, og i hvor høj grad omstruktureringerne præcist berører ledelseslaget.

»Der er et stort informationsbehov blandt medarbejderne. Jeg håber at få afklaret disse spørgsmål i løbet af de næste to forhandlingsmøder, men appellerer samtidig til, at kollegerne forstår, at vi skal have et vist spillerum at forhandle i«, siger Jens Kirk.

Kommentarer
1
Niels R. Hansen
15.04.09 18:46
Re: Tillidsmand: Chefer bør ikke gå fri

Der er selvfølgelig al mulig grund til at bakke op om Jens Kirk og hans kollegers synspunkter. Ledelseslaget må naturligvis også holde for i en så barsk sparerunde. Om ikke andet så ud fra den simple betragtning, at der desværre bliver langt færre kolleger at lede på Midtjyske Medier.

 

Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen