Det er absurd og utroværdigt, når mediedirektører kræver løntilbageholdenhed af journalisterne – men selv belønnes med store bonusser. Sådan lyder budskabet fra tillidsfolk i Berlingske Media og JP/Politiken.

Det hænger slet ikke sammen, at direktørerne i de store mediehuse kræver minimale lønstigninger af journalisterne, når de samme direktører belønnes med store bonusser.

»Lederne siger igen og igen, at journalister er for dyre. Nogle ledere siger, at journalister ikke kan tjene deres egen løn hjem. Det kommer da til at lyde lidt hult,« siger fællestillidsmand på Berlingske Media og journalist på JydskeVestkysten Steffen Lilmöes

Frederik M. Juel, tillidsmand på Berlingske og medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Journalistforbund, siger, at man lige har været igennem en meget hård sparerunde på Berlingske.

»Og så virker det absurd med en så stor lønstigning. Bundlinjen for Berlingske Media er blevet forbedret, men det skyldes et langt stykke hen ad vejen, at vi sparer os til det,« fortæller han.

Journalisten skriver i det nye nummer, der udkommer i denne uge, at direktører og bestyrelsesmedlemmerne i Berlingske Media og JP/Politiken har haft store lønstigninger, samtidig med at journalisterne går ned i realløn. Lisbeth Knudsen og økonomidirektør Peter Nordgaard – de to direktører i Berlingske Media – steg fra 2,5 millioner kroner i gennemsnit om året i 2009 til 3,9 millioner kroner i løn, bonus og aktieoptioner i 2010.

Honoraret til JP/Politikens bestyrelse er steget fra 1,5 millioner kroner i 2008 til 2,5 millioner kroner i 2011. Det svarer til er en stigning på 67 procent, selv om antallet af bestyrelsesmedlemmer er det samme.

Tillidsrepræsentant Tine Johansen fra Ekstra Bladet ønsker JP/Politikens bestyrelse tillykke med de flotte lønstigninger.

»Det viser, at det går godt for JP/Politiken, og det skruer vores forventninger op til de kommende lokale lønforhandlinger,« siger Tine Johansen med henvisning til, at reallønnen for Ekstra Bladets journalister er faldet de seneste år, samtidig med at JP/Politikens overskud senest steg til 239 millioner kroner.

Men kan man ikke sige, at overskuddet netop er skabt ved, at direktørerne har overbevist medarbejderne om at være tilbageholdende med deres lønkrav?

»Når der skal spares, skal det ske efter en rimelig fordelingsnøgle. Jeg synes, det klinger hult, når bestyrelsens honorar er steget så voldsomt,« forklarer Tine Johansen.

Ved de centrale overenskomstforhandlinger fik DJ 216 kroner mere i månedsløn på de store dagblade. For Ekstra Bladet svarer det til 0,49 procent, fortæller Tine Johansen.

I Metro International fik administrerende direktør Per Mikael Jensen fire millioner kroner i bonus i 2010, så hans løn endte på 13,3 millioner kroner. Lønstigningen på 43 procent skyldes en direktørbonus, fordi Metro International samlet set gik fra underskud til overskud i samme periode ved at øge indtjeningen med en kvart milliard kroner.

Tillidsrepræsentant på metroXpress og 24timer Rasmus Skat Andersen kan ikke hidse sig op over, at Per Mikael Jensen sidste år kunne indkassere mere end 13 millioner kroner.

»Vi er ejet af aktionærerne, og han er sat til at administrere. Så hvis jeg skulle blive sur på nogen, skulle det være aktionærerne. Som tillidsrepræsentant kan jeg ikke blive forarget. Som menneske og privatperson nægter jeg at tro, at nogen er så mange penge værd,« siger Rasmus Skat Andersen, der ville se anderledes på det, hvis det var de danske direktører for metroXpress, der havde fået store lønstigninger.

»Det ville selvfølgelig være et tillidsbrud, hvis de sagde, at der er begrænsede midler, men godt kunne finde pengene til sig selv.«