Under trusler om massive fyringer har Børsens medarbejderforening godkendt en ny overenskomst med ledelsen. Her får nuværende ansatte en garanti mod fyring i to år, men til gengæld mister nye medarbejdere retten til lønnet frokostpause og betalt orlov, ligesom startlønnen falder 4.700 kroner.
Den nye overenskomst møder hård kritik fra en række af de andre store mediers tillidsfolk.
»De hytter de gamle medlemmers skind, mens de sælger de nye ansatte. Det bryder jeg mig ikke om. Uanset hvor hård forhandlingen har været, så kunne det aldrig være sket her. Vi løfter i flok. Der kommer altid trusler i forhandlinger, men man skal også være klar til at se, om truslerne er tomme,« siger Ritzaus tillidsrepræsentant, Charlotte Mackeprang.
Hun forklarer, at man hos Ritzau også har sænket startlønnen. Men efter maksimalt otte år kommer de nye op på det samme maksimale personlige løntillæg, som gælder for alle medarbejdere på Ritzau.
»Vi er også gået op i arbejdstidsnorm hos os. Men det gælder for alle. Vi har ikke gjort forskel på nye og gamle. Vi løfter i flok, og alle skal have de samme goder,« siger Charlotte Mackeprang.
Hos Børsen er det en del af aftalen, at nye medarbejdere går op i arbejdstidsnorm – det betyder, at deres overarbejde beregnes månedligt frem for ugentligt.
Utaknemmeligt at sælge frokosten
Samme toner kommer fra Fynske Mediers tillidsrepræsentant.
»Jeg bryder mig ikke om at lave aftaler, hvor nogle grupper bliver stillet anderledes end andre. Jeg kan ikke vide, hvilket pres tillidsfolkene på Børsen har været under. Men jeg kan ikke forestille mig, at vi ville lave sådan en aftale. Hvis det virkelig var absolut nødvendigt, så ville jeg hellere afskaffe betalt orlov for alle medarbejdere end at gøre forskel på folk,« siger Lene Sarup.
I lighed med DJ’s næstformand, Tine Johansen, er hun uforstående over for, at Børsens medarbejdere har givet køb på den betalte frokost for nye medarbejdere. DJ har nylig vundet en faglig voldgift imod Børsens ledelse, der ville afskaffe den betalte frokostpause.
»Det virker utaknemmeligt og uforståeligt, at Børsens medarbejderforening giver køb på den betalte frokost, når DJ netop har brugt en masse ressourcer på at kæmpe og vinde den sag for dem. Men jeg frygter ikke, at det får betydning hos os. Jeg tror ikke på, at vores ledelse vil have så ufleksible medarbejdere, at de ikke står til rådighed i frokostpausen,« siger Lene Sarup.
”Det bliver værst for de gamle”
Hos Berlingske og BT er tillidsfolkene kommet med en fælles udtalelse, der kritiserer både Børsens tillidsfolk og DJ for at skabe grobund for forskelsbehandlingen med A- og B-overenskomster.
”Vi synes, det er sørgeligt, at nogle tillidsmands-kolleger har følt sig så pressede af fyringstrusler og har troet så lidt på den opbakning, de kunne få fra andre arbejdspladser og DJ, at de har ment at være nødt til at indgå denne aftale,” skriver tillidsfolkene Uffe Gardel og Marianne Fajstrup fra Berlingske og Maj Munk og Jeppe Funder fra BT.
De har sendt udtalelsen rundt til medarbejderne i Pilestræde og gør det klart for kollegerne, at de ”under ingen omstændigheder” ville indgå sådan en aftale.
Du kan læse udtalelsen i fuld længde her på journalisten.dk.
De beskylder også Børsens nuværende medarbejdere for at skyde sig selv i foden.
”Det er uacceptabelt at skabe så store skel på en arbejdsplads mellem gamle og nye ansatte. Flere har kaldt Børsen-aftalen usolidarisk over for de nye ansatte, som her og nu får ringere vilkår. Men i sidste ende bliver aftalen værst for de gamle. Om et par år bliver det meget fristende for Børsens ledelse at skille sig af med de gamle … det tror vi ikke, at kollegerne på Børsen har tænkt helt igennem,” skriver de i udtalelsen.
Kritik: DJ har selv igangsat kapløb mod bunden
BT og Berlingskes tillidsfolk sender dog også kritik afsted mod Dansk Journalistforbunds ledelse.
”Vi mener, at forbundet selv har igangsat det kapløb mod bunden, som præger disse års overenskomstforhandlinger,” skriver tillidsfolkene.
De henviser blandt andet til, at DJ med de seneste overenskomster hos Jyllands Posten, Politiken og Ekstra Bladet også har accepteret forskelsbehandling af nye og gamle medarbejdere.
”Her sænkede man også startlønninger og sløjfede orloven for nye ansatte. Det var lidt kønnere emballeret end Børsen-aftalen, men indholdet var reelt det samme på dette punkt. Inspirationen til Børsen-aftalen er klar, og den kommer fra DJ.”
Tine Johansen og JP afviser
Næstformand i DJ Tine Johansen afviser, at forbundet har gjort det samme på Jyllands-Posten og i Politikens Hus, som man nu har gjort på Børsen.
I aftalerne hos JP/Politiken gik medarbejderne med til at sænke startlønnen til 25.000 kroner. Herudover udfases den arbejdsgiverbetalte orlov. Det er en del af aftalen, at nyansatte ikke har ret til betalt orlov, mens de nuværende ansatte i en periode får kompensation i form af højere løn, imens orloven udfases frem mod 2026.
»Det er rigtigt, at der er forskel, men kun i en periode. Aftalen på Børsen vil betyde, at man har permanente A- og B-hold. Her kan den ene medarbejder spise frokost med løn, mens den anden selv skal betale for frokostpausen. Så risikerer sammenhængskraften at ryge,« siger Tine Johansen.
Samme toner kommer fra Jyllands-Postens tillidsrepræsentant.
»Vi sagde ja til lavere startløn for at bevare nogle arbejdspladser, fordi ledelsen truede med at udlicitere arbejdspladser. Men vi mister orlov løbende, og den er under total udfasning, så den del synes jeg ikke, man kan sammenligne med Børsen, hvor de gamle medarbejdere beholder orloven,« siger Maria Jakobsen Dalhoff.
Dagens Medicin tager Børsen i forsvar
Hos fagmediet Dagens Medicin tager tillidsrepræsentanten Børsens tillidsfolk i forsvar. Dagens Medicin deler adresse med Børsen og er også en del af Bonnier, men har deres egen overenskomst.
»Jeg tror virkelig, at det har været nogle ekstremt hårde forhandlinger. Det er en meget svær afvejning. Det er selvfølgelig ikke optimalt med forskellige vilkår. Men jeg kan godt forstå, at Børsens folk har forsøgt at holde på de goder, de har,« siger Mette Boysen.
»Jeg synes ikke, at DJ viser respekt for det store stykke arbejde, som Børsens tillidsfolk har lagt i forhandlingerne. I stedet for at kritisere aftalen og tillidsfolkene så synes jeg hellere, at DJ skulle opfordre folk til ikke at søge job på Børsen under de nye vilkår,« siger Mette Boysen.
Ikke tomme trusler
Børsens tillidsmand, Peter Buck Rasmussen, har flere gange fortalt, at han ikke mener, der var andet at gøre for medarbejderne, fordi de blev truet med 20-25 fyringer.
Han afviser, at der kunne have været tale om tomme trusler.
»Vi er ret overbeviste om, at der ikke var tale om tomme trusler. Dels i kraft af den detaljerede måde, man beskrev udliciterings-projektet på, dels har vi talt med nøglepersoner på Børsen, som jeg ikke kan komme nærmere ind på,« siger han til Journalisten.
Børsens medarbejderforening har i skrivende stund 54 medlemmer.
Er det overhovedet realistisk, at ledelsen kunne fyre 25 af 54 medarbejdere?
»Ja, for vi taler om alle tillæg. Alle områder, som har med Børsen at gøre, men ikke er kerneforretningen,« siger Peter Buck Rasmussen.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
I debatten om den nye overenskomst på Børsen er vi flere, der har sammenlignet aftalen med de overenskomster, som er indgået i JP Politikens Hus i foråret 2014.
Her har den generelle melding været, at man her har sænket startlønnen med cirka 5000 kr. og afskaffet orlov nyansatte pr. 1. marts 2014, mens de tidligere ansatte får afkøbt deres orlov.
Det er ikke den hele, nuancerede sandhed. Ovenstående gælder kun på Jyllands-Posten.
På Jyllands-Posten er startlønnen for en nyuddannet i 2015 på minimum kr. 25.264 kr. mod tidligere 30.441 kr. i 2013. I forhold til de nyansatte blev optjening af betalt orlov stoppet med det samme, mens de siddende medarbejders orlovsordning med løn i en nedtrapningsmodel udfases frem til 2030. Friheden konverteres undervejs til et løntillæg svarende til 4,16 procent, når hele orloven er konverteret.
På Politiken og Ekstra Bladet er der indgået andre aftaler. I overenskomsten er der ikke ændret på startlønningerne i overenskomsten. Men her opsagde ledelsen op til forhandlingerne en lokalaftale om et mindste personlige tillæg, som sikrede personlige tillæg på minimum 9.500 og 11.400 kr. på henholdsvis Politiken og Ekstra Bladet. Det sikrede en startløn på godt 30.000 kr. Det havde dog afgørende betydning, at disse aftaler ikke stod i overenskomsten, men kun var lokale aftaler. Ledelsen kunne pga. denne status ensidigt aflyse denne praksis.
Medarbejderne krævede som konsekvens af dette i 2014 at hæve startlønnen i overenskomsten for netop at sikre denne praksis. Det var desværre ikke muligt at komme igennem med kravet, men det lykkedes ved siden af overenskomstforhandlingerne at indgå indgået nye lokalaftaler om et mindste personligt tillæg på 4.000 kr. Dermed landede den laveste startløn for en nyuddannet på godt 25.000 kr.
Udfasningen af betalt orlov foregår også anderledes end på Jyllands-Posten.
For ansatte før 1. marts 2014 gælder, at de afvikler hele ordningen frem til 2026. Frem til denne dato falder orlovsmængden og erstattes trinvis af et løntillæg på i alt 4,16 procent. For nyansatte i perioden 2014-2017 på Ekstra Bladet gælder, at de også har betalt orlov, men det er lidt mindre, og deres betalte orlov afkøbes derfor frem til 2026 med et tillæg på i alt kun 3,12 procent.
På Politiken optjener nyansatte mellem 2014-2017 den halve betalte orlov og ansatte mellem 2017 og 2020 optjener 1/3 betalt orlov.
For alle Politiken-medarbejdere udfases den betalte orlov så frem til 2026, hvor de forskellige orlovslængder er blevet til et løntillæg på henholdsvis 4,16 procent for ansatte før 2014, og 2,08 procent for ansatte mellem 2014-2017 og 1,39 procent for ansatte mellem 2017- 2020.
For alle ansatte – nye som gamle – gælder, at den betalte orlov konverteres til en ret til at holde en tilsvarende orlovsperiode uden løn. Optjening og afvikling følger samme praksis som for den betalte orlov.
Der er to problemer i denne sag. For det første har DJs hovedbestyrelse sagt ja til flere lignende aftaler - kun graden af forskelsbehandling mellem nye og gamle er forskellig - og for det andet burde hele HB have vedtaget brevet til Børsens medarbejderforening, ikke kun fagligt udvalg. Det kan godt ske, at der på de statsstøttede medier er behov for at indrette sig efter markedsvilkårene, men det lugter fælt, når de mest priviligerede prøver at redde sig selv inden pensionen.
Det er jo altid svært at vurdere, hvad der ville ske, hvis man valgte en anden vej - om man ville opnå et bedre eller dårligere resultat.
Børsens egne folk er formentlig dem, der har de bedste forudsætninger for denne vurdering.
Selvfølgelig er det ikke godt med forskelsbehandlingen af nye og gamle, men måske er alternativet værre.