»Lad os få lov til på en langt mere visionær måde at hjælpe vores kolleger mellem to jobs.«

Nu skal vi vende bøtten, og det skal politikerne i høj grad være med til, for vi andre er parate, og ikke mindst de ledige, som hellere end gerne vil være med til det. Væk fra kontrol og over til tillid. Og så skal vi ellers til at bygge broer.

Gennem de seneste 10 år har vi oplevet, at stramninger af dagpengeregler er kommet i en lind strøm. Enhver, der modtager dagpenge, har kun oplevet disse stramninger som et led i et stadig større system af kontrol. Også a-kasserne er systematisk blevet underlagt mere og mere kontrol.

Resultatet bliver ofte en febrilsk jobsøgning, fordi den enkelte nu engang skal søge et vist antal jobs for at være dagpengeberettiget, også uagtet at flere ansøgninger nødvendigvis må ligge langt uden for det realistiske område, fordi der simpelt hen ikke er stillinger nok at søge i det omfang, der kræves.

Systemet oser langt væk af manglende tillid til vores arbejdsløse kolleger. Det har ofte en alvorlig selvforstærkende virkning, som på langt sigt blot gør det endnu sværere for den enkelte at komme i job igen. Ikke mange bliver opmuntret af overvågning og den helt grundlæggende tvivl på, om man nu også gør det, man skal.

Tiden skal gå med at udfylde skema efter skema og med at sikre sig, at man nu også er jobsøgende. Selvfølgelig er de ledige da jobsøgende, for de vil gerne have et arbejde. Men jo mindre tillidsskabende systemet er, des mindre fokus har den enkelte på det udviklende og ens muligheder.

Man kunne derfor spørge til relevansen af et sådant system. Det virker nemlig hverken som en hensigtsmæssig eller særlig visionær måde at bygge bro mellem to jobs eller mellem uddannelse og job på.

At bygge bro vil nemlig være et helt andet udgangspunkt end blot at føre kontrol. I stedet for at sende den enkelte arbejdsløse ud på en lang ørkenvandring gennem kontrolsystemer, mere eller mindre vellykkede jobsøgningskurser og en lang række ansøgninger, der blot fører til yderligere desillusion, burde Arbejdsdirektoratet bygge videre på de spæde forsøg, der trods alt er gjort.

Et af de seneste tiltag er faktisk et sådant brobygningsprojekt, hvis der for alvor blev skruet op for det. De selvvalgte seks-ugers kurser, som ledige kan vælge inden for de første ni måneders ledighed, er nemlig visionært. Her får den enkelte mulighed for at vælge seks uger til fordybelse og kompetenceudvikling, enten inden for ens eget fagområde eller inden for et nyt område, for nogle gange er det nytænkning, der skal til.

Mens alt for mange brancher endnu ikke har fået øjnene op for denne mulighed, har Update på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole for længst taget førertrøjen på her til gavn for rigtig mange både inden for vores egen og andres brancher. De kurser bør videreudvikles, så den ledige for eksempel selv kan tilrettelægge et forløb måske på flere uddannelsesinstitutioner, også gerne i udlandet. For nogles vedkommende er det måske lige præcis det, der er katalysatoren for ny udvikling.

Næste trin efter de ni måneder kunne så være, at den enkelte får en reel mulighed for et længere udviklingsforløb, som er individuelt sammensat. Herefter skal der så være en periode til jobsøgning, men nu med en fornyet motivation og med fornyede kompetencer. Det er kvalificeret tillid.

Pengene er givet godt ud. Der ligger masser af ressourcer hos vores ledige kolleger, og i stedet for at få nedbrudt ressourcerne skal de oprustes med ny viden og ny energi.
Det vil også være en langt mere kvalificeret brug af a-kassernes kompetencer, så vi kan bruge tiden på at hjælpe de ledige i stedet for at tjekke læssevis af skemaer.

A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (AJKS) vil gerne med i sådan et udviklingsprojekt, hvor der ligger gode muligheder for samspil med DJ Uddannelse og Karriere (DJUK). Lad os få lov til på en langt mere visionær måde at hjælpe vores kolleger mellem to jobs. Det kræver blot, at politikerne viser tillid til a-kasserne og ikke mindst de ledige. Så skal vi nok vise resultaterne.