Forsker kalder undervisningen i journalistik på Syddansk Universitet "hovedløs". DJH får bedømmelsen "uprofessionel". RUC får international ros, men deres metoder egner sig ikke til journalistik.

"Giiiiiv agt. Alle rrrret. Præsentér kuglepen."

Det første hold nyudklækkede journalister fra Syddansk Universitet stirrer stift ud i luften på eksercerpladsen uden for Institut for Journalistik i Odense.

Øverstbefalende, J.H. Petersen, inspicerer geleddet og giver et fast håndtryk til hver enkelt bachelor:

"Tillykke, De er nu klar til at erobre medie-slagmarken. Afgang!"

Fantasi – ja, men ikke mere end at de journaliststuderende på Syddansk Universitet, SDU, bliver udsat for "pres", "barskere metoder" og "brøl ind i hovedet" i et forsøg på at lære dem at indordne sig på redaktionerne og yde deres yderste.

De pædagogiske metoder, undervisningsmetoderne, på de tre uddannelsessteder er vidt forskellige. Hverken SDU eller Journalisthøjskolen har formuleret en overordnet pædagogisk linie for undervisningen på de to skoler.
SDU citerer selv en af stedets studerende for at sammenligne uddannelsen med et reality-show. Eleverne på Danmarks Journalisthøjskole i Århus, DJH, oplever en tilfældig pædagogik alt efter den enkelte undervisers smag.
På RUC har man formuleret sin egen pædagogik. Problemet er bare, at RUCs såkaldte pædagogiske model ikke helt passer til undervisning af journalister.

Barske metoder på SDU
I manuskriptet til kapitlet "Hurra for den store forskel", der indgår i den institutbog, som SDU er ved at trykke, skriver praktikvejleder og radio/weblærer Jens Franck blandt andet om første semester:

"I denne periode bruger vi en mere nænsom pædagogik, hvor de studerende sjældent bliver presset meget hårdt, selv om kravene er tydelige for enhver: Der skal ydes en indsats over gennemsnittet, hvis man vil markere sig – og indsatsen og produktet skal være bedre – hver gang. Efter et år tager vi noget hårdere fat og træner de studerende i at udvikle egne og andres færdigheder med lidt barskere metoder."

Videre i Jens Francks tekst kan man finde udsagn som disse: "at spotte stærke personligheder", "at sætte de studerende under pres" og "at brøle ind i hovedet på en studerende, at han *@#!*§#! er en dårlig kollega og en dårlig kammerat, fordi han hele tiden tænker mere på sig selv end produktet og redaktionen".

Forelagt SDUs pædagogik er ordet "hovedløst" det første, der kommer ud af munden på Mads Hermansen, forsker i læreprocesser, dr.pæd. og lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet:

"Det lyder hovedløst at brøle ind i hovedet på en studerende i forbindelse med undervisning af journalister, og det er ikke kvalificeret at tale om "at tage hårdere fat" og bruge "barskere metoder". Men al undervisning er i fare for at blive hovedløs, hvis der ikke er formuleret nogle overordnede pædagogiske principper, som undervisningen kan tilrettelægges efter".

De overvejelser har man ikke haft på journalistuddannelsen på SDU.

"Pædagogik er jo ikke noget, vi gør så fandens meget ud af", siger professor Jørn Henrik Petersen, studieleder på journalistuddannelsen og prorektor på SDU.

– Har I ikke skrevet noget ned om jeres pædagogik?

"Vi har ikke skrevet voldsomt meget om det."

– Har I gjort jer nogle overvejelser om pædagogik?

"Svaret er lidt tåbeligt, for det er både ja og nej. Det er ikke noget, universiteter gør så meget ud af," siger institutlederen og henviser til Jens Francks afsnit i den kommende institutbog.

 

Tilfældig undervisning
Ifølge dr.pæd. Mads Hermansen er journalistuddannelsens lærere nødt til at prøve at forstå, hvad undervisningen gør ved de studerende.

"Hvis de ikke forstår det, bliver undervisningsmetoderne lynhurtigt tilfældige. I det øjeblik en underviser ikke har en bestemt formodning om, hvad undervisningen gør ved den studerende, så kan underviseren heller ikke tilrettelæge sin undervisning, så den studerende får det optimale ud af situationen."

Den tilfældighed i undervisningen er noget, de studerende på Danmarks Journalisthøjskole oplever:

"Nogle lærere tænker pædagogisk, andre gør ikke. En række gæsteforelæsere bliver taget ind, fordi de er fagligt dygtige – ikke fordi de har specielle pædagogi-ske kompetencer. De faste lærere tænker måske mere over pædagogikken. Men det virker ikke som om, der fra skolens side bliver udstukket ret mange pædagogiske retningslinier. Hverken til fastansatte eller gæsteundervisere. I virkeligheden er der nok langt mellem de undervisere, som virkelig gør sig pædagogiske overvejelser. Det virker som om, det er helt op til den enkelte underviser," siger Martin Kaae, formand for Journalistforbundets elevkreds på DJH, KaJ.

 

Stjernestunder på DJH
Ifølge DJHs rektor, Kim Minke, er der sket meget med virksomhedskulturen på skolen, siden det for fire år siden blev besluttet, at DJH skulle være en lærende organisation.

"Før havde vi en ø-kultur, hvor de forskellige afdelinger passede deres uden sans for helheden. Den kultur har vi forsøgt at gøre op med. Skyklapperne skal væk. Vi har forsøgt at lave en åbenhedskultur i stedet for. Tingene skal på bordet. Vi vil ikke have sladder i krogene. Hvis man er utilfreds, så sig det."

– Har det så hjulpet?

"Jeg mener, det er blevet meget bedre," siger rektor Kim Minke.

På DJHs hjemmeside står der følgende om "Den Lærende Organisation", DLO:

"Hensigten for DJH er at tage det mest relevante fra disciplinen og forsøge at omsætte det til daglig praksis, uden at det opleves som noget af en disciplin, der skal tillæres. Det er begrebet stjerne-stunder et godt eksempel på. En stjernestund er en anden betegnelse for (…) at man udruster en organisation og dens medarbejdere til optimal læring blandt andet ved at fortælle hinanden, hvad der virker bedst (…) det lyder banalt, fordi alle formentlig prøver at blive bedre og mere vidende hele tiden (…) hvis man er en del af en lærende organisation vil man reflektere dybere over, hvorfor fejlen opstod og se det i en større sammenhæng med hele organisationens opgaver og ændre de relevante forhold, så opgaveløsningen fremover bliver mere kvalificeret."

Elevformand Martin Kaaes kommentar til dette lyder således:

"Jeg har ikke hørt om den lærende organisation på DJH før nu, men for mig at se handler det om, at lærerne på skolen skal tale sammen. Det virker det ikke altid som om, de gør."

 

Famlende pædagogik
Om årsagerne til, at ledelsen og lærerne ikke har formuleret et sæt overordnede retningslinier for pædagogikken, siger lektor Lars Bjerg, studieleder og formand for DJHs studienævn:

"Det skyldes måske den almindelige trummerum. De fleste af os står nok også lidt famlende over for de pædagogiske begreber. Der har jo været en lang tradition for mesterlære på skolen. Indtil 1995 var det den tankegang, som herskede, blandt andet fordi alle lærerne selv havde været i mesterlære. I 1996 indførte vi en nyskabelse, hvor vi begyndte at tage udgangspunkt i de studerendes for-forståelser. Disse for-forståelser går ud på, at de studerende på 1. semester kommer med en stor glæde ved at fortælle historier. Det får de lov til i dag, uden at vi først fortæller dem, hvordan de skal gribe sagen an."

DJH planlægger at lave en pædagogisk efteruddannelse for alle skolens lærere.

"Dels for at opkvalificere lærerne, dels for at skabe en fælles forståelse for måden at undervise på," forklarer studieleder Lars Bjerg. Ikke desto mindre er dr. pæd. Mads Hermansens konklusion:

"Det er ikke en professionel uddannelsesinstitution, hvis man ikke formulerer sin pædagogik i nogle overordnede principper for undervisning og læring.

 

Eksemplariske RUC
I modsætning til SDU og DJH har RUC en pædagogisk model. Al undervisning er tilrettelagt efter fire grundelementer: Projektorganisering, problemorientering, deltagerstyring og deltageransvarlighed samt faglighed og tværfaglighed.

Modellen giver universitetet en meget klar profil, og i 1999 konkluderede den europæiske rektorsammenslutning, CRE, at en absolut styrke ved RUC er den særlige universitets-pædagogiske model.
RUCs problem er derfor ikke, at stedet mangler pædagogiske principper. Problemet er snarere, at nogle af principperne ikke passer til uddannelse af journalister. 40 procent af undervisningen på RUCs overbygningsuddannelser skal være projektorienteret, og det er for meget på en journalistuddannelse, mener både eleverne og lærerne på journalistik.

"Sådan som journalistuddannelsen på RUC er sat sammen i dag, kan vi ikke nå at lære alle de basale journalistiske redskaber, hvis vi skal have så meget projektarbejde. Det er for eksempel ikke en god ide at lave et langt projektforløb om kommatering. Set i lyset af, at selve journalistuddannelsen kun tager halvandet år her på stedet, er det nødvendigt, at de basale journalisti-ske værktøjer også læres på den klassiske måde, for eksempel ved traditionel undervisning på klassen," siger Lars Igum Rasmussen, formand for elevkredsen på RUC.

– Flemming Jeberg er uddannet journalist og studerende ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

l Artiklen er skrevet på baggrund af en pædagogisk undersøgelse, han har foretaget i forbindelse med en 1. dels opgave. Den blev afleveret i december og er bestået.