Serverplads var ikke noget, man bare gik i byen og købte. Det måtte man selv finde ud af, fortæller Kurt Westh Nielsen. Foto: Privat
Det var fagre nye verden, da Ingeniøren i december 1994 lancerede Danmarks første nyhedssite. Ingen vidste, hvad der var rigtigt og forkert, og hvilken vej udviklingen ville gå. For eksempel var det lidt af et tilfælde, at det overhovedet blev world wide web – www, som siden kom til at ligge på.
Det fortæller Kurt Westh Nielsen, der som redaktør på Ingeniøren var med til at udvikle og lancere Ingenioeren.dk.
”I dag virker det jo meget strategisk, at vi valgte www. Men den sanddru forklaring var, at der var forskellige teknologier dengang. Jeg forsøgte eksempelvis at installere noget på den protokol, der hedder Gopher [alternativ til world wide web, red.], men det, jeg lige kunne få til at fungere, var med www. Og så tænkte vi: Ok, lad os se, om det ikke bliver moderne?”
I dag kan man roligt konstatere, at det gjorde det. Www blev hurtigt synonym med internettet, og på sitet internetlivestats.com kan man se, at antallet af online websites ligger et pænt stykke over 1,7 milliard og tikker op hvert sekund.
Første bannerannoncer
Dengang i 1994 var antallet af websites i hele verden ikke meget mere end et par tusind. Men Ingeniøren var heldig med at have en læsergruppe, der var enormt interesseret i den teknologiske udvikling og gerne selv ville prøve den af med et 14.4kb modem koblet til telefonnettet.
”Den primære gruppe var ingeniører, der arbejdede i udlandet, som skulle have mulighed for at læse vores nyheder i stedet for at få bladet tilsendt. Så vi startede et ugentligt nyhedsbrev. Det kom fredag, og fredag formiddag kunne vi se, at vores blå boks, hvor vores internet var forbundet, begyndte at blinke rødt, fordi der var mange inde at læse,” fortæller Kurt Westh Nielsen.
De få hundrede besøgende, der var i starten, blev i løbet af det første år til flere tusinde, der gik ind og læste nyhedsbrevet. Ganske flotte tal, tiden taget i betragtning. Der gik heller ikke mere end et par uger, før de driftige folk kunne lancere det, Kurt Westh Nielsen formoder må være Danmarks første bannerannoncer.
”Vi definerede i hvert fald standard-størrelsen for en banner-annonce dengang,” siger han.
Officiel host for FN-rapport
Ingeniøren hostede selv sit website. Servere var umiddelbart ikke noget, man lige kunne gå ud og købe adgang til. De få, der fandtes i landet, stod primært på universiteterne. Men Kurt Westh Nielsen købte nogle ”pizzabakker”, som jargonen dengang var for de æskeformede computere, der tjente som servere.
Rollen som en af landets eneste hosting-sites førte mange sjove opgaver med sig. For eksempel blev Ingenioeren.dk det sted, FN lagde deres store rapport om folkemordet i Rwanda i slutningen af 1994.
”Vi havde dengang en direktør, der interesserede sig meget for de problemstillinger. Og da han havde kontakt med de folk i FN, der beskæftigede sig med det, blev det naturligt, at vi hjælp med at gøre det tilgængeligt. Så vi var det officielle sted, folk i hele verden kunne hente rapporten,” siger Kurt Westh Nielsen, men tilføjer også, at det næppe var mere end nogle hundrede, der gjorde brug af muligheden.
En tilsvarende hosting-opgave – i en helt anden boldgade – var et officielt website for DAD med musik og videoer, som gruppen var tidligt ude og forsøge sig med.
Hver byte talte
Webdesignet på det første ingenioeren.dk var … tidligt.
”Grafikken var generelt meget grim – en gyselig blanding af grå og skrigende blå farver. Der var mulighed for at lægge billeder ind dengang, og man kunne også få tekst til at blinke – hvilket kunne være ret enerverende – men vi var teknikkens nyhedsmagasin og skulle også signalere, hvad der var et lødigt medie,” siger Kurt Westh Nielsen.
Det var sjovt nok tegneren Lars Refn, der var tilknyttet som officiel webdesigner. Et egentligt design af sitet var der dog ikke tale om. Hans rolle var at tegne nogle ikoner, der helst skulle fylde så få bytes som muligt.
”Der var meget få muligheder. Jeg skulle lave sådan nogle hænder, der gik hen over siden og viste, at man kunne klikke videre. I dag virker det latterligt at snakke om, men jeg havde kun et vist antal pixels at spille med, for at det ikke skulle blive for tungt at downloade. Så at komme billeder på ville være helt utænkeligt, for det ville tage år,” fortæller Lars Refn.
Alligevel husker han det som enormt spændende at være med i.
”Jeg tænkte, at det var rigtig sjovt, at der var sådan et medie, der kom ud i verden, og man følte sig lidt som en pioner, der var med i noget, der kunne blive til noget. Men det var, fordi de her folk virkelig havde troen på det og kunne se de store perspektiver. Selv om ingen nok havde en idé om, hvor stort det ville blive,” siger han.
Sådan så Ingenioeren.dk ud godt 10 dage efter den officielle launch 2. december 1994:
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det er muligt at klikke sig rundt i en supermoderne version af ing.dk fra 1998 her: https://web.archive.org/web/19980614011448/http://www.ing.dk/
Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at responsive sites faktisk markerer en lille tilbagevenden til måden at udvikle hjemmesider på i internettets barndom. Jeg vil vove den påstand, at ing.dk i 1994 var mere responsiv end de fleste mediers hjemmesider i dag... Og dengang var vi ikke engang begyndt at tale om mobilt internet, selvom wap bankede på...