Forsøget med at finde en ny procedure for at ansætte praktikanter blev en éngangsforestilling. Journalisthøjskolens bestyrelse har – med beklagelse – besluttet at vende tilbage til éndags-panikken.

Journalisthøjskolens forsøg med at skaffe mere tid til ansættelsen af praktikanter fik en kort levetid.
Efter forårets enkle mislykkede forsøg med en tre-ugers periode til læsning af ansøgninger og samtaler, har DJHs bestyrelse nu besluttet at vende tilbage til den gamle ordning, hvor det for de studerende og arbejdspladserne gælder om at handle hurtigt. Helst skal det hele klares på én dag, den såkaldte panikdag.
»Jeg beklager, at vi ikke kunne gennemføre forsøget efter intentionerne,« lyder det fra en dybt sukkende Ebbe Dal, administrerende direktør i DDF, der er medlem af Journalisthøjskolens bestyrelse. Samtidig erkender han, at det svage led i kæden var at finde i hans egne rækker, nemlig dagbladet Politiken.
»Ærgerligt, men når et forsøg, der hviler på respekt, ikke respekteres af deltagerne i forsøget, vil det være halsløs gerning at gentage det,« siger formanden for DJHs bestyrelse, Torben Krogh.
»Med de kraftige advarsler vi har fået fra praktikstederne, så tør vi simpelthen ikke fortsætte forsøget,« siger DJHs praktikantvejleder Flemming Ahlgreen. Han har fået tilbagemeldinger fra omkring 30 praktiksteder – og langt de fleste har været negative, da flere medier brød forsøgsreglerne og ansatte praktikanter allerede på samtaledagen.
»Hvis vi bare blæser på, at folk har følt sig røvrendt, kan vi risikere, at systemet bryder endnu mere sammen. Nogle har sagt, at de så fremover vil gå deres egne veje og selv ansætte praktikanter,« siger en lidt ærgerlig Flemming Ahlgreen.

Ikke flere forsøg
Nu vender DJH tilbage til det tidligere så udskældte ‘gedemarked'. Og ifølge bestyrelsesformand Torben Krogh er der ikke udsigt til at afprøve nye procedurer foreløbig:
»Jeg tror hverken der er energi eller overskud til at forsøge med et alternativ igen. Det er hundesvært at finde et system, der kan erstatte det udskældte, gamle system, som vi nu vender tilbage til, men vi står ikke model til, at skolen får flosset sit omdømme, sådan som det skete sidst,« siger Torben Krogh, som mener, at det er urimeligt, at skolen kritiseres for praktikansættelsesproceduren – uanset om det er den gamle ordning eller det nye forsøg.
»Skolen har faktisk ikke andet med praktikken at gøre end at godkende praktikstederne og uddannelsesaftalerne – og så stille op, hvis der er problemer under forløbet. Alt andet er ren service, hvor skolen udlåner lokaler til private ansættelser, der er reguleret af overenskomster,« siger Torben Krogh og ridser et helt andet scenario op:
»Skolen kunne sige, at det her belaster vores administration og lokaler for voldsomt, så nu dropper vi det hele og lader praktikstederne selv fiske de studerende. Det er der faktisk ikke spor i reglerne, der forhindrer,« siger han, men tilføjer straks:
»Men sådan vil skolen aldrig behandle folk! Det ville jo give et dårligt studiemiljø og splitte de studerendes opmærksomhed mellem studierne og deres jagt på en praktikplads. Og desuden ville mange mindre dagblade også komme i klemme ved sådan et system,« siger Torben Krogh.
(Forsøget med den nye ansættelsesprocedure for praktikanter blev beskrevet i JOURNALISTEN nr. 7/98)