search

Tilbage til fremtiden

De klassiske journalistiske dyder er tilbage i digital form. Amerikanske PolitiFact tjekker, om magthaverne lyver og holder deres løfter. Det er vagthundejournalistik proppet på en database, der forvandler dag til dag-journalistik til et langsigtet graveprojekt.

De klassiske journalistiske dyder er tilbage i digital form. Amerikanske PolitiFact tjekker, om magthaverne lyver og holder deres løfter. Det er vagthundejournalistik proppet på en database, der forvandler dag til dag-journalistik til et langsigtet graveprojekt.

DATABASEWEBSITE. Bill Adair er iført hvide tennissokker i vandresko, jeans og forvasket rullekrave, som ruller op og ned i takt med, at han griner. To gammeldags måleapparater står på skrivebordet.

»Jeg var på tv og havde mit 'Truth-O-meter' med. Værten spurgte, hvor mit 'Obameter' var henne. Jeg sagde, at det var ved at blive bygget færdigt, men at det manglede solpaneler. Og så var jeg jo nødt til at bygge et og sætte solpaneler på,« forklarer Bill Adair, grundlæggeren af sitet PolitiFacts.

Det er et nyhedssite, som på en gang oser af gammeldags journalistik og samtidig udnytter moderne webteknik optimalt. På et lille bord uden for kontoret står de officielle anerkendelser: En Pulitzer-pris og adskillige priser for onlinejournalistik.
PolitiFacts koncentrerer sig om noget så traditionelt som at tjekke politikere, meningsmagere og talkshowværter. I det såkaldte 'Truth-O-Meter' tager de et kontroversielt udsagn og tjekker, om det er i overensstemmelse med fakta.

Journalisterne spørger ind til dokumentationen bag udsagnet og holder det op mod oplysninger fra statistikker, ekspertudtalelser, lovbøger, tidligere artikler, databaser og andre kilder. Præcis som andre medier fakta-tjekker under valgkampe.

Men PolitiFacts går et skridt længere og fælder en dom over hver enkelt udtalelse. Man lægger ikke blot fakta og ekspertudsagn frem, så læserne kan dømme selv, men giver karakterer på et barometer fra 'sandt' til 'bukserne brænder':

SANDT: Udsagnet er præcist, og der mangler ikke noget væsentligt.
MEST SANDT: Udsagnet er korrekt, men mangler klarhed.
HALVT SANDT: Udsagnet er faktuelt korrekt, men udelader vigtige detaljer eller tager ting ud af deres sammenhæng.
NÆPPE SANDT: Udsagnet indeholder elementer af sandhed, men ignorerer vigtige fakta, som ville give et andet indtryk.
FALSK: Udsagnet er ikke korrekt.
BUKSERNE BRÆNDER: Sammenholdt med fakta er udsagnet direkte tåbeligt.

Sandhedsbarometeret vil adskille fakta fra fiktion. En del af stoffet bliver bragt i moderavisen St. Petersburg Times, men på nettet udnyttes materialet langt mere effektivt via karaktergivningen, arkiver på den enkelte politikers udtalelser og mulighed for at klikke sig dybere ned i dokumentationen bag bedømmelsen.

Mens avislæseren kan se de aktuelle påstande tjekket, kan nettets brugere vælge at:
– Tjekke påstande, er de falske eller sande?
– Se bedømmelserne ud fra emne.
– Se de samlede bedømmelser på en politiker eller en talkshowvært over tid.

Den hurtige version kan ses i en grafisk appellerende brugerflade. Et eksempel: Ved siden af et billede af Barack Obama er der et citat: "Vi har ekskluderet lobbyister fra politiske jobs." Til højre i skærmbilledet kan man så se dommen 'Falsk' på sandhedsbarometeret. Herunder er der en kort slaglinje: "Vi fandt mindst fire."
PolitiFacts udnytter også, at det på nettet er lettere at lægge dokumentation frem og skabe gennemsigtighed. Til hver enkelt bedømmelse hører en journalistisk varedeklaration kaldet 'About this story' med links til dokumentation.

Redaktionen består ifølge Bill Adair af 'to en halv reporter, halvanden redaktør og en deleprogrammør' samt tre ulønnede praktikanter. I snit bruger en medarbejder én arbejdsdag på at faktatjekke et udsagn og skrive en tekst. Det fylder spalter i moderavisen St. Petersburg Times og giver daglige opdateringer til sitet.

Bill Adair betegner selv PolitiFacts journalistik som ansvarsprøvende – ikke undersøgende.
Men på nettet har læseren faktisk adgang til et samlet graveprojekt, fordi man kan klikke på Obama og dermed få de samlede bedømmelser af hans udsagn over tid. Læseren får en grafisk fremstilling, som viser, at 66 ud af 241 udsagn er blevet bedømt sande, mens 40 er bedømt falske, og tre har fået betegnelsen 'pants on fire'.

Samtidig skriver redaktionen også mindre til papirkurven end andre fakta-tjekkere. På en avis smider man oftest researchen til et fakta-tjek ud, hvis resultatet er for mudret til en slagkraftig rubrik, eller hvis politikeren taler sandt. Der var jo ikke noget at komme efter! Men PolitiFact bringer også de historier, der lander i gråzonen og på sandt.
Og det er der mange historier, som gør i den virkelige verden.

»Det giver ikke blot mindre spildt arbejde, men er også redaktionelt vigtigt. Hvis vi kun offentliggjorde de falske udsagn, så ville vælgerne få et forvredet negativt billede af politik,« siger Bill Adair.

Effektiviteten bliver endnu mere tydelig i den anden vigtige feature på sitet, 'Obameteret'. PolitiFact har finkæmmet Barack Obamas præsidentkampagne for løfter til vælgerne og har fundet mere end 500.

Løfterne bliver tjekket ét efter ét og derefter opdelt i følgende kategorier:
ENDNU IKKE BEDØMT
UNDER UDARBEJDELSE
SYLTET
LØFTE OVERHOLDT
KOMPROMIS
LØFTE BRUDT

På en avis kunne den samlede gennemgang af Obamas valgløfter være et stort og dyrt graveprojekt, som man fyrede af på mærkedage for præsidentskabet eller umiddelbart før næste valg.

På PolitiFacts bliver det enkelte løftetjek lagt på nettet, så snart det er klart. Det giver løbende trafik, og de mange enkelte tjek udgør tilsammen et andet ambitiøst graveprojekt, som for eksempel fik stor opmærksomhed i andre medier på etårsdagen for Obamas præsidentperiode.

Brugerne har også flere muligheder for at vælge deres egen indfaldsvinkel til 'Obameteret'. De kan vælge efter politiske emner, de kan vælge at tjekke, hvilke løfter Obama har syltet eller brudt, de kan vælge at se de nyeste artikler eller gå ind og tjekke status på de 25 vigtigste valgløfter.

»Det er simpelthen svært at begribe, at nettet er et helt nyt publiceringssystem, som kræver en ny tankegang. I medierne har vi endnu ikke udnyttet webbens potentiale, og det er præcis det, PolitiFact handler om. Vi laver faktisk en ny form for journalistik med helt klassiske avisværktøjer som ord og grafik,« siger Bill Adair.

Den får ikke for lidt, når PolitiFact fælder dom. Her er for eksempel konklusionen på et tjek af et udsagn fra republikaneren Newt Gingrich, som har påstået, at præsident Obama er skyld i, at Interpol vil kunne indlede efterforskning mod amerikanske embedsmænd på amerikansk grund:

»Gingrichs påstand er et udtryk for konspirationsteorier baseret på vilde formodninger, ikke virkelighed. For at antænde paranoiaens bål siger vi 'bukserne brænder'.«

Forestil dig en dansk journalist, som konstaterede, at et udsagn fra ministeren eller oppositionslederen 'er løgn og udtryk for paranoia'. Vedkommende ville uden tvivl blive kaldt ind på redaktørens kontor og mindet om, at vi er journalister og ikke meningsmagere.

Bill Adair argumenterer for, at man sagtens kan bedømme politiske udsagn kategorisk og stadig stå på tilstræbt objektiv grund. Netop det, at PolitiFacts fælder dom, er et udtryk for, at man tager den helt klassiske journalistiske rolle som borgernes vagthund alvorligt, siger han:
»Der er måske nogen, der har glemt det, men det er mediernes rolle – faktisk vores forpligt-else – at fortælle vælgerne, hvad der er sandt, og hvad der er falsk baseret på grundig research. Vi har i mange år været alt for vage, når vi fakta-tjekkede.«

Han mener, at journalister har ladet sig skræmme til at lave historier, der ser tilstræbt objektive ud. Hvis vi havde fundet ud af, at noget var forkert eller løgn, så kunne vi bruge resten af dagen på at finde en inferiør ekspert, der kunne sige det modsatte bare for at få 'balance'.
»Af frygt for at blive beskyldt for at være forudindtagede har vi ofte lavet historier, som skjulte sandheden.«

Men det er bestemt ikke alle læsere, som køber Bill Adairs ord om, at PolitiFact er et udtryk for politisk neutral klassisk vagthundejournalistik, ikke holdninger.
"Tag ikke fejl, gode folk. Deres intention er at gennemtvinge den socialistiske dagsorden, som er så udbredt på venstrefløjen. De forsøger at vinde troværdighed hos jer læsere ved nogle gange at kritisere en liberal for et eller andet ligegyldigt," skriver for eksempel Rick Caroll i et indlæg på PolitiFacts profil på Facebook.

Bill Adair medgiver, at kritikken oftest kommer fra konservative.
»En vigtig årsag er, at republikanerne ikke har magt for øjeblikket. Derfor er det dem, som oftest kommer med de opsigtsvækkende udtalelser, som vi elsker at tjekke. Vi prøver at se forbi beskyldningerne, for vi er interesserede i fakta. Vi vil vide, om politikerne taler sandt eller ej uanset farve.«

– Hvad gør I for at bevare jeres troværdighed?
»Vi går efter de mest opsigtsvækkende udtalelser, uanset hvem der kommer med dem. De udtalelser, hvor folk tænker: 'Er det virkelig sandt?' Når det er sagt, så sørger vi for at have en vis balance ved at tjekke politikere fra begge sider, men vi ændrer aldrig en afgørelse for at få balance. Fakta er, hvad fakta er,« siger Bill Adair.

PolitiFact og 'Truth-O-Meteret' blev lanceret i august 2007 og relanceret med tilføjelse af tjek af Obamas valgløfter ved hans indsættelse i januar 2009. Det løftede trafikken til 700.000 unikke brugere samme måned. Siden er trafikken faldet til 400.000 unikke månedlige brugere og to millioner sidehenvisninger. Langtfra nok til at give overskud via annoncesalg.

»Sitet er ikke profitabelt, som det er – langtfra – men vi har det held, at vores ejere er dedikerede til ansvarsprøvende journalistik,« siger Bill Adair med henvisning til, at St. Petersburg Times som andre aviser har været igennem drastiske nedskæringer.

Den økonomiske strategi er nu at få indtægter via franchiseaftaler, hvor andre aviser mod at betale en fast licens får lov at bruge det redaktionelle koncept. Sådanne aftaler skal igen løfte antallet af brugere og give flere annonceindtægter. På rullegardinet yderst til højre på PolitiFacts hoved står der 'stater'. Klikker man på det, kommer der blot én enkelt stat frem: Texas.

PolitiFact har foreløbig kun indgået en franchiseaftale med Austin American-Statesman i Texas, der lancerede PolitiFact Texas vinteren 2010. Texas-avisen har betalt en afgift for at bruge PolitiFacts journalistiske koncept og grafik og for, at PolitiFact driver deres fakta-tjeksite. Austin American-Statesman får så de annonceindtægter, som det lokale site genererer, mens øget trafik og annonceindtægter på det samlede nationale site tilfalder PolitiFact.

»Hvis vi får tilstrækkelig med partnere i de forskellige stater, kan vi måske begynde at se en forretning,« siger Bill Adair.
– I skal være vagthundejournalistikkens McDonalds?
»Jeg har faktisk besøgt fastfoodkæder for at lære, hvordan man sikrer, at en franchise har den kvalitet, som man ønsker. Det viser sig, at det i meget høj grad er et spørgsmål om uddannelse. Vi har så lavet et tredages kursus for de to mand, som kører butikken i Texas.«

Ekspansionen i USA er knap nok kommet i gang, og Bill Adair har ikke umiddelbart planer om at erobre verden. Men han er smigret over, at han får henvendelser fra så forskellige lande som Polen, Norge og Afghanistan, og han giver gerne råd til andre medier, som vil skabe lignende websites.

Et råd er at oprette et nyt selskab uden for moderselskabet. Det giver frihed til at eksperimentere. Det var ifølge Bill Adair afgørende for, at PolitiFacts blev en succes, at de fik lov til at arbejde uden for det CMS-system, som St. Petersburg Times ellers bruger.

Det har vist sig at spare tid og penge at bruge et gratis open source-program.
»Vi kan ændre designet på minutter, når noget ikke fungerer optimalt. Jeg troede, at det var de store kæder, der ville stå for innovationen, men det er lettere at skabe noget nyt, når man er en lille selvstændig enhed,« siger han.

Dette er et redigeret uddrag af en bog om onlinejournalistik i dybden, som Jakob Elkjær skriver til forlaget Ajour. Bogen udspringer af hans fellowship på SDU og har arbejdstitlen "De redder journalistikken".

EN REVOLUTION PÅ NETTET
PolitiFact er blevet hyldet som en revolution af onlinejournalistikken i USA.

Sitet er bygget op som en søgbar database i open source-programmet Django. Udgangspunktet er, at alle de fakta-tjekkede citater fra politikere har en sandhedsværdi, en ophavsmand, som er fra et politisk parti, og at de handler om et specifikt emne.

Alle citater og tilhørende artikler bliver lagt ind i en database kodet på de nævnte parametre, som hele sitets struktur er bygget op omkring. Matt Waite er ansvarlig for nyhedsteknologi på St. Petersburg Times og manden bag programmeringen af PolitiFacts.

Matt Waite forklarer på sin blog, at opbygningen er inspireret af webudvikler Adrian Holovatys "Manifesto on the fundamental way newspaper websites need to change".
Her argumenterer Adrian Holovaty for, at journalister skal gøre op med tanken om hurtige artikler uden levetid ud over døgnet og i stedet tænke på, at de faktisk samler struktureret information.

"Lad os sige, at en avis har skrevet en historie om en lokal brand. Det er fint at kunne læse den på mobilen. Hurra, teknologi! Men det, som jeg vil kunne som bruger, er at sammenligne
med tidligere brande. Det kræver, at journalisten strukturerer sin research og får det ned i en database med oplysninger som: Dato, tidspunkt, ofre, brandstation, navne, udrykningstid etc."

. Foto: Uffe Karlsson

http://politifact.com/truth-o-meter/statements/ PolitiFact er ikke blot et website, men også en database, som er bygget op omkring gradueringen af politiske udsagn i seks kate-gorier fra 'Sandt' til 'Bukserne Brænder'.

. Foto: Uffe Karlsson

http://politifact.com/personalities/barack-obama/ De mest citerede politikere har en 'file', hvor man får et hurtigt grafisk overblik over, hvor ofte de er blevet grebet med brændende bukser. 

. Foto: Uffe Karlsson

http://politifact.com/truth-o-meter/promises/ I forbindelse med USA's præsident Barack Obamas indsættelse lancerede PolitiFact det såkaldte 'Obamater', hvor de tjekker, om præsidenten lever op til sine 503 valgløfter. 

Dementi. Der var flere fejl og misforståelser i artiklen Tilbage til Fremtiden i det seneste nummer af Journalisten. For eksempel var en fratrædelsesordning for en redaktionssekretær blevet til en fyring. Derfor er artiklen blevet trukket tilbage i sin helhed. Den er slettet fra Journalisten.dk og fra vores elektroniske arkiv. Journalisten skal hermed beklage fejl og misforståelser.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen