Mecom advarer i et prospekt potentielle investorer om, at organiserede medarbejdere kan udgøre en 'risikofaktor'. Dagens historie i fagbladet Journalisten bringer mindelser frem om 1970ernes betontænkning og ideologiske opgør mellem arbejdsgivere og fagforeninger.

Hertil kommer, at Mecom under ledelse af David Montgomery helt har valgt at sløjfe Det Berlingske Officins HR-udviklingsafdeling. Det har ellers i mange år martret mange danske medier, at de redaktionelle ledere var selvlærte amatører. Det Berlingske Officins udviklingsafdeling for menneskelige ressourcer tog sig blandt andet af intern lederuddannelse. Et helt nødvendigt træk for at fastholde dygtige medarbejdere. Men nej. Væk med hele afdelingen.

Man kan kun frygte, at David Montgomery med sin betontænkning kommer til at forvandle medarbejderne til de ukonstruktive modspillere, som han tilsyneladende tror, at de er.

I forrige nummer af Journalisten skrev jeg denne leder, som med de seneste begivenheder ikke er blevet mindre aktuel:

Kun sjældent så man mad eller kaffe på hans kontor – og givet fald kun, når det blev bragt af den elskelige gamle butler Joseph. Ofte lød Mozarts symfonier i baggrunden. De evigt tilbagevendende yndlingsemner for konversation var i nævnte rækkefølge: De dovne skal ud, fagforeningsfanatikerne må vi se at komme af med, og så må vi fyre nogle af alle de korrespondenter.

På væggen i kontoret med udsigt over Themsen hang en afskedsgave fra avisen Today. En fupforside, hvor David Montgomery var portrætteret som den legendariske feltmarskal Monty på en kampvogn. Visse medarbejderne valgte dog i stedet at kalde ham Rommel, for 'Montgomery var da på vores side.'

Sådan lyder beskrivelsen af David Montgomery i bogen »My Trade« af tidligere Independent-redaktør Andrew Marr. Et fotokopieret kapitel fra præcis den bog har cirkuleret diskret mellem topcheferne i Det Berlingske Officin. Omkvædet lyder, at man som chef hugger til, men lige netop når man har sluppet øksen og tørret blodet af fingrene, kommer de næste sparekrav.

For eksempel: Efter at Independent har skåret udgifterne med næsten en tredjedel, kommer David Montgomery med en spareplan. Fotograferne skal væk, og 38 ud af 43 redaktionssekretærer smides på porten. Journalisterne bør selv kunne tage de der billeder og smide artiklerne ind i faste forme.

Andrew Marr fik nok og knaldede med døren, mens kollegerne i Det Berlingske Officin stilfærdigt siver. Journalisten har kortlagt, at mindst 19 ud af en topchefgruppe på 30 har forladt butikken, siden David Montgomery overtog roret. Chefflugten fra Officinet får dermed de meget omtalte chefudskiftninger på TV 2 til at ligne en spejderudflugt.

Her taler vi vel at mærke ikke blot om et københavnsk dagblad, men om Danmarks største bladhus med 2.500 ansatte, 14 dagblade spredt over hele landet og 50 lokalaviser foruden alskens andre aktiviteter.

Egentlig burde David Montgomerys fremfærd ikke overraske nogen. Han har skrevet det hele i sine fondsbørsmeddelelser. Forskellige typer af ejere har forskellige krav. Hvis man køber for lånte penge og både skal levere tårnhøje profitter til en kortsigtet ejerkreds og betale skyhøje renteudgifter, så kan åreladningen blive dødbringende.

Det er værd at huske, at det samme gælder, hvis staten sælger TV 2 til en mediemogul eller en kapitalfond.

I august var jeg på den herlige efteruddannelse Poynter Sommerskole på Hotel Frederiksdal. De fremragende amerikanske undervisere ville gerne lære os danske pressenørder, hvordan man får succes. Featureskribenten Chip Scanlan sagde, at man skal forestille sig den vildest mulige succes. Det ultimative man kan opnå ved et projekt. Derefter skal man så kortlægge de skridt, man må tage for at nå derhen. Banalt, ja, men slet ikke så tosset en ledetråd.

Tag nu igen salget af TV 2, hvor Folketinget synes at gøre tingene i omvendt rækkefølge. Først bestemmer man sig for metoden – en privatisering – og så diskuterer man, hvad det mon kan føre til.

Måske skulle man vende processen på hovedet og spørge: Hvad er det for et TV 2, vi gerne vil have i fremtiden? Hvad vil den ultimative succes være? Vil vi have endnu en rent kommerciel kanal eller et ekstra DR? Eller en model midt imellem, der kan udfordre DR på folkelighed og hæve bundniveauet for de kommercielle kanaler?

Når Folketinget så har fundet ud af det, kan man overveje, hvordan ejerskabet bag TV 2 skal skrues sammen for at sikre politikernes vildeste drømme. Man kan for eksempel bevare et vist ejerskab og sælge resten som folkeaktier.

Staten har trods alt investeret milliarder i at udvikle TV 2 til en public service-kanal. En David Montgomery-klon i spidsen for endnu en vigtig dansk medieinstitution er ikke en drøm for hverken journalister eller seere.

Jakob Elkjær, redaktør, Journalisten