search

“Til baggrund” inviterer til løgn

Mens stormløbet raser mod Kenneth Plummer og et lignende er under optrin mod Kurt Lassen vil jeg tillade mig at starte et stormløb mod begrebet "til baggrund."

Mens stormløbet raser mod Kenneth Plummer og et lignende er under optrin mod Kurt Lassen vil jeg tillade mig at starte et stormløb mod begrebet "til baggrund."

Først var jeg ligesom mange andre forarget over, at Kurt Lassen brød sin aftale med Kenneth Plummer. Men i takt med, at nye oplysninger kommer frem, kan jeg tydeligt se, hvad det er Kurt Lassen mener, når han siger, at han handler i nationens interesse. Om ikke andet, så handler han i sandhedens interesse.

Uden hans løftebrud, ville vi ikke have fået det fulde billede af generaldirektørens inkompetence og desperate forsøg på at slå til højre og venstre. Vist har rygterne imod ham i høj grad været falske, derfor er de også tonet ned i bogen. Men efter Kurt Lassens afsløringer kan der ikke være tvivl om, at den massive anonyme nedrakning i bogen giver et sandfærdigt billede af en mand, der ikke magter sin opgave.

Havde det fremgået så tydeligt, hvis ikke Kurt Lassen havde underløbet bogens hovedperson? Formentlig ikke.

Kurt er ikke dum. Kurt ved godt, at han tager en kæmpe chance ved at bryde den hellige kildebeskyttelse. Han risikerer at blive lagt på is og få svært ved at tjene en krone efter hans seneste udgivelse. For rundt omkring sidder rigtig mange, som dagligt lukrerer på journalisternes grønspætteregel "til baggrund". Politikere, spindoktorer, virksomhedsledere, kommunikationsdirektører OG mediebosser. Alle dem, der brødføder journalister som Kurt Lassen.

Det er som om, nogle journalister tror, at når bare ting bliver sagt til baggrund, så er de også sandfærdige, for det er jo kildens helt, helt ærlige udlægning, man får, når båndoptageren er slukket. Eller hvad? Måske er det netop, når kilden taler til baggrund, at både sandhed og journalisten bliver holdt for nar.

Eksemplet Kenneth Plummer taler for sig selv. I et forsøg på at rede sit eget skind sælger han fortrolige oplysninger og planter historier, der meget vel kan være løgnehistorier, for at komme til at fremstå i et bedre lys. Hvem er det, der gør sådan i det daglige for sig selv eller deres arbejdsgivere?

En hel ny branche i journalistbranchen har fået lov til at forfine begrebet "til baggrund" de seneste ti år. Adskillige historier kommer frem i nyhedsmedier via anonyme kilder, der taler til baggrund og derfor ikke kan stilles til regnskab. I sidste ende er det et spørgsmål om kildens troværdighed og journalistens dømmekraft. Men hvor mange gange har en journalist tænkt: Det kan godt være, at det er løgn, men det er fandme en god historie? Hvor mange gange har en spindoktor med held plantet en historie hos en gammel, kær kollega, som har godtaget den alene, fordi de kender hinanden?

Journalister lever af gode historier. En sætning som "nu skal du ikke researche historien ihjel" er ikke sjældent hørt på en redaktion. Derfor er det naturligvis skadeligt mod egen indtjening, hvis man sælger ud af "til baggrund". Det ved Kurt godt og derfor er hans træk ikke båret af pengegriskhed. Tværtimod. Den er båret af sandhedssøgen. Og mod, vil jeg tilføje.

Hvad ville der ske, hvis journalister fra i morgen ikke længere accepterede "til baggrund"-aftaler? Flere ville opleve, at røret blev smækket på, når de ringede. Færre hurtige historier ville komme i spalterne. Mange ville blive nødt til at researche på anden måde end ved at snakke med kilder.

Måske et ringe perspektiv for den kommercielle journalistik. Men for den sandhedssøgende?

Mange har travlt med at begrave Kurt Lassen og sige, at han da aldrig får en aftale med nogen igen. Men hvis du er kilde og kun vil fortælle sandheden, har du så noget at frygte ved at snakke med Kurt?

 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen