Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
08:26 23.03.2023 Ritzau

TikTok-topchef skal vidne i Kongressen for at svare på kritik

Torsdag skal TikToks administrerende direktør, Shou Zi Chew, vidne for udvalget for energi og handel i Repræsentanternes Hus i USA, hvor flere politikere ønsker at forbyde appen.

Her skal han forsøge at modvirke en voksende stemning i amerikansk politik for at forbyde TikTok af hensyn til den nationale sikkerhed.

TikTok er på det seneste kommet i modvind i mange vestlige lande af frygt for, at den kinesiske stat kan overvåge og misbruge oplysninger fra TikTok-brugere.

”ByteDance er ikke en agent for Kina eller noget andet land,” ventes Shou Zi Chew ifølge et uddrag af talen at sige til udvalget.

ByteDance er det kinesiske selskab, der ejer TikTok.

Ifølge TikTok selv har appen 150 millioner brugere i USA.

SENESTE NYT

Flere nyheder