Det sociale medie Tik Tok har nu over én milliard månedlige brugere, skriver TikTok.
Og væksten er gået lynhurtigt. Det amerikanske medie CNBC skriver, at TikTok havde 271 millioner brugere i december 2018 og 507 millioner i december 2019.
TikTok er ejet af det kinesiske firma ByteDance. En kinesisk udgave af appen blev lanceret i 2016, og den internationale udgave blev lanceret i 2017.