Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
07:43 19.05.2023 Ritzau

TikTok-brugere vil blokere forbud i Montana

En gruppe på fem TikTok-brugere har anlagt en sag ved distriktsdomstolen i den amerikanske delstat Montana, hvor de forsøger at blokere delstatens forbud med TikTok.

De fem brugere deler selv indhold på videoplatformen.

Onsdag underskrev Montanas guvernør, Greg Gianforte, en lov, der gør den kinesisk-ejede app forbudt i delstaten fra 1. januar 2024.

De fem brugere vil forsøge at blokere loven, der gør det ulovligt for Google og Apples appbutikker at gøre det muligt at downloade TikTok i delstaten.

TikTok-brugerne argumenterer for, at staten forsøger at ”udøve magt over national sikkerhed, som Montana ikke har, og at forbyde ytringer, som Montana ikke må undertrykke”.

Brugerne mener også, at forbuddet er et brud på den ytringsfrihed, der er skrevet ind i den amerikanske forfatning.

Statsadvokaten har ikke kommenteret sagsanlægget.

SENESTE NYT

Flere nyheder