Tidligere direktør i TV 2 Peter Parbo bryder nu sin tavshed om TV 2 og anbefaler en undersøgelse af årsagerne til stationens alvorlige økonomiske problemer. (Opdateret.)
»Det kommer bag på alle, at det er endt i en situation, så TV 2 skal ud og have statsgaranterede lån. Derfor kan det være fornuftigt at lave en undersøgelse, men skal den have mening, så skal det gå hurtigt. Går der to år, så er interessen nok ikke stor,« siger Peter Parbo til Journalisten.dk
Dermed bakker han det folketingsflertal op, som vil have placeret et ansvar for TV 2s økonomiske situation. Peter Parbo var administrerende direktør i TV 2 frem til maj 2006 og blev efterfulgt af Per Mikael Jensen. Peter Parbo blev sagt op af den daværende bestyrelsesformand Niels Boserup.
Bærer du en del af ansvaret for det økonomiske morads, TV 2 er havnet i?
»Nej, det føler jeg ikke. Tværtimod. Da jeg efterlod TV 2, var det en økonomisk sund virksomhed. Et eller andet er gået rivende galt siden,« siger Peter Parbo til Journalisten.dk.
TV 2 kom ud af regnskabsåret 2005 med et overskud på 116 millioner kroner. I 2006 var overskuddet på 142 millioner kroner.
Men i 2007 fik TV 2 et underskud på 214 millioner kroner. Blandt andet som følge af det mislykkede eventyr med TV 2 Radio, mange nye underskudsgivende aktiviteter samt et reklamesalg, der ikke levede op til budgetterne.
Også Per Mikael Jensen ser gerne en undersøgelse af de hektiske 15 måneder, hvor han var med til at vende op og ned på TV 2, siger han til Business.dk:
»Jeg synes, at det er en glimrende ide med en undersøgelse. Det kan forhåbentlig kaste lys over, hvor problemerne ligger. Det er kun i min interesse.«
Men Per Mikael Jensen erkender samtidig, at man hurtigere burde have reageret på faresignalerne.
'»Det er jo let at sige nu, men vi burde have set faresignalerne allerede i april eller maj 2007, hvor vi kunne se udviklingen i første kvartal. Der kunne vi have reageret hurtigere enten ved at spare mere eller øge indsatsen på salget,« siger Per Mikael Jensen.'TV 2s problemer bunder ikke så meget de mange initiativer, der blev sat i gang af den tidligere ledelse. De bunder i højere grad i, at hele toppen af organisationen forsvandt kort efter, og at der efterfølgende ikke var nok ledelsesfokus på de mange nye initiativer.
Det medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem i TV 2 gennem de seneste 13 år, Niels Brinch, siger til Business.dk, at TV 2s problemer ikke bunder så meget de mange initiativer, der blev sat i gang af den tidligere ledelse. De bunder i højere grad i, at hele toppen af organisationen forsvandt kort efter, og at der efterfølgende ikke var nok ledelsesfokus på de mange nye initiativer.
"Vi havde fem-seks bestyrelsesmøder i Per Mikael Jensens tid. På de møder blev de forskellige projekter beskrevet, og der blev spurgt meget ind til dem. De blev vurderet sunde, og derfor sagde man ja. Der er også sagt nej til projekter," siger Niels Brinch. Han understreger, at han hverken udtaler sig på den nuværende eller tidligere bestyrelses vegne, men udelukkende sine egne.
Læs også fagbladet Journalistens magasinartikel 'Ledelse gennem lynnedslag' om de mange ledelsesskift under Per Mikael Jensen.
Også Lone Kühlmann, som var bestyrelsesformand for TV 2 fra 1994-99 og bakker op om oppositionens krav om en undersøgelse af den tidligere bestyrelses ansvar for TV 2 økonomiske morads.
"Det er en rigtig god idé, jeg har hele tiden undret mig over hvordan den tidligere bestyrelse kunne sidde med hænderne i skødet," siger hun til Mediawatch.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.